Forståelsestiden er forbi: Ny maskiner til
transport og action, som overdøver enhver forståelse. Butler Reader
præsenterer for DITwoman DATmans maskiner. Især Story Teller, altid med
helterolle til DATman.
16
— DATman benytter fantastiske
selvskabte maskiner, fortalte James Reader da de var ankommet til
kontrolrummet. — Meningsgenopretter. Hypotakse-stylter.
Sætningsknude-sabel. Kunstig intelligent Historie-Createur med
Figur-Entvikler. Mange af maskinerne viser DATmans tætte forhold til
sproget, men ikke alle.
— Interessant, sagde DITwoman.
— Som input i hans kunstigt
intelligente forfattergeni, Story Teller, bruges den enklest mulige
beskrivelse af en histories morale + et par nødvendige personer. Resten
klarer Story Teller selv. Altid med helterollen til DATman. Det følger
af historiens faste morale: DATman is hero. Et
ekstra raffinement er at vi som input også kan bruge en meget svær
situation som DATman allerede er i. Så fortæller Story Teller os hvad
vi skal gøre. Giver os en fuldt færdig action plan. Og virkeliggør den,
hvis vi accepterer den.
— Det kunne jeg godt bruge engang
imellem, sagde DITwoman nikkende. — Men i dag fandt jeg ham fanget af
SM Army i sin havarerede DATmobil. Han var så godt som solgt.
— Men så kom du! sagde James Reader
med hævede øjenbryn. — Story Tellers værk hviler aldrig.
— Han havde en maskeklædt hjælper, en
dreng som flygtede med SM Armyen. Virkede ikke særlig smart.
— Men spændende, fastslog Reader
nikkende. — DATboy står altid i kontakt med Story Teller. Det var i
virkeligheden ham der sørgede for at du stod på barrikaden og modtog
DATman.
— Vås! Jeg har aldrig set ham i
virkeligheden før, udbrød DITwoman. — Jeg har jagtet Batman længe.
Først i dag lykkedes det at nå ham.
— Ja, takket være DATboy, nikkede
butleren. — Han stak af fordi han ikke ønskede at forstyrre jer. Og nu
er du så allerede her på DATH SLOTH. Kun fordi jeg er overbevist om at
det er Story Tellers værk at du står her, har jeg røbet alle disse
hemmeligheder for dig. Det er meningen med situationen. Du kan lige så
godt få alt at vide før som siden.
— DATboy havde altså kludret med
DATmobilen, fastslog DITwoman. — Ellers havde jeg aldrig fået fingrene
i DATman og nu stået her.
Nu trådte en velklædt yngre mand ind i
lokalet: Mørkeblå bukser med læderrem, lys skjorte med slips,
metalbriller med tynde, klare glas.
— Baron Carl van Balledblid,
præsenterede James Reader og trådte et skridt tilbage.
— Baron-titlen er en arv fra min døde
far, forklarede Carl Balledblid. — Og det, min butler, James, har
fortalt dig om, er alt sammen IT-redskaber bag kulisserne. Der var ikke
meget af det at se på kamppladsen i dag.
Både DITwoman og James Butler nikkede.
— DATman har brug for flere apparater
til transport og til action, sagde Balledblid. — Noget som kan ses,
høres. Det er det, DATboy hjælper med. Han arbejdede tidligere i
banksektoren med IT og udvikling af kunderobotter og med at få pressen
til at fortælle historier som skaffede kunder til banken. Folk vil
opleve, nyde. Som med kropsinterviewet som er den største
journalistiske succes siden opfindelsen af fotografiet og TV. Indholdet
i replikkerne er helt ligegyldigt. Det viser forskningen. Bare
handling, action og slagsmål giver mening. Det kræver maskiner, mange
maskiner, ny maskiner.
— Og de bør vel også kunne lugtes?
foreslog butler James Reader. — Bare et indfald, Sir.
— God idé, James, især gerne noget med
lavendler, sagde Carl van Balledblid. — Den sproglige forståelsestid er
forbi. Apparater i dag bør tale til alle sanser. Ligesom DATmans dragt
gør. Vi er midt i en revolution. Og hvis vi taber, vil Sprecchmeister
og hans slæng overtage magten. Ingen andre end os har taget kampen op.
Alle andre lader som ingenting og håber Sprecchmeister går over af sig
selv.
Balledblid åbnede et stort skab hvor
der hang flere af DATmans dragter.
Han viste fotos af DATman iført
kropsnært sort tricot med vaskebrædt af mavemuskler og med langt, rødt
slag fra skuldrene. Og så selvfølgelig sin sorte hætte med store ører
om øverste del af hovedet.
— Og ørerne drejer automatisk efter
lyden, forklarede han.
— Den effekt misunder jeg dig, sagde
DITwoman. — Med drejningen virker de ører helt naturtro. Drejer DATmans
næse også efter dufte?
Balledblid rynkede brynene.
— Vi arbejder altid med at udvikle
DATman, sagde han. — Ideen om drejende næse giver vi straks videre til
DATboy.
Datmans tricot fandtes i flere nuancer
af sort og brunt i garderoben.
— Det kræver daglig træning. Den
mindste delle spolerer effekten af dragten, forklarede Carl Balledblid
den iagttagende DITwoman. — Et tegn på svaghed.
— Og er usexet, indskød DITwoman.
Carl sukkede.
— Jeg beder dig holde sex – som jeg
godt har hørt om – fuldstændig ude af vores forhold, sagde han. — Det
er uforeneligt med min mission. Egoistisk. Irrelevant.
Butler James Reader nikkede alvorligt,
mens han stirrede eftertrykkeligt på DITwoman og lod blikket et øjeblik
hvile tungt på hendes barm som fremstod ganske profileret med tydelig
brystvorte i den kropsnære, rosa dragt.
— Så er vi to, erklærede DITwoman. —
Men i øvrigt har du ret: Deller dræber.
Næste
kapitel 17
|
