DITwoman forsvinder. Hun er en elektronisk
projektion.
17
I det samme blev DITwomans skikkelse
mere uklar.
— Er der noget galt? spurgte
Balledblid.
— Nej, smilede DITwoman på vej mod
opløsning.
— Var det det med dellerne? spurgte
Carl.
DITwoman rystede smilende på hovedet:
— Der er ikke mere strøm på batteriet.
Hun blev helt usynlig og forsvandt.
— Hun er en projektion, Sir,
forklarede butler James Reader.
— Et hologram! udbrød Carl. — Det
anede mig der var noget galt.
— Hun lignede ellers godt, Sir.
— Hvordan kan du være sikker på det,
James?
— Alle projektioner ligner deres
original ned i mindste detalje, Sir. Det er hele ideen. Projektionen
kan kun kendes fra originalen på at den forsvinder.
— Eller pludselig opstår. Hvorfor er
jeg ikke også en projektion? sagde Carl ærgerligt. — Det ville gøre alt
meget lettere. Omklædninger, kampe, samtidig tilstedeværelse flere
steder, udødelighed.
— Desværre har vi ikke haft held med
vores eksperimenter med projektioner, Sir, genopfriskede James Reader
sin herres erindring. — Det ligger også uden for DATboys kompetencer
fra banken som manager af kunder og andre kontinuerte væsner. Vores
styrke er de IT-apparater, som DATboy har videreudviklet fra banken.
— Men vi har ikke opgivet!
understregede Carl. — Ikke opgivet projektionerne. Vi opgiver aldrig.
Og måske kan vi her lære af DITwoman.
— Hun forsvandt også en gang
tidligere, Sir, da jeg var alene med hende. Men kun et øjeblik og
vendte så tilbage. Men jeg orienterede hende så om alt det vi kan,
fordi jeg vurderede at hun rummede hemmeligheden om projektioner, og at
vi derfor havde brug for tæt samarbejde.
Carl nikkede tavst:
— Vi ved ikke engang hvor hun bor,
James.
— For at finde hende i vejviseren skal
vi have hendes fulde navn, Sir. Og hendes produktionsnummer.
— Det ligner en fornærmelse at
forsvinde på den måde for øjnene af os, James. Hun var inviteret ind
personligt af mig.
Carl virrede med hovedet.
— Det er i det hele taget en
fornærmelse at optræde for mig som en projektion der kan forsvinde
hvert øjeblik. Hvem tror hun, hun er? DITwoman, det kan enhver jo kalde
sig.
— Ja, supplerede James Reader. — Om
DATboy ved vi da i det mindste, at han i virkeligheden hedder Torben
Bruno Madsen.
På en af skærmene på det enorme
skærmpanel foran sig iagttog Carl van Balledblid et triumftog på Big
Street ledet af Sprecchmeister med hærskarer af marcherende SM-soldater
med faner prydet med Sprecchmeisters smilende ansigt.
— DATman er kaput. DATman er kaput,
råbte de.
— KAPUTman færdig, skreg
Sprecchmeister og slog ud med hænderne. Og fortsatte: — KAPUT, KAPIT,
KAPYT.
— KAPUTman færdig, svarede
SM-soldaterne begejstret.
Og brogede rækker af borgere med flag
råbte med fra fortovet. Der sås også børnefamilier med fyldte barne- og
klapvogne.
Carl van Balledblid iagttog undrende
og med stigende vantro det råbende mylder af borgere.
— Nøglen til magten er at arrangere
optog som medierne transmitterer, Sir, fastslog James Reader til den
stumme, hovedrystende Balledblid.
Da folkemassen begejstret istemte
Dennis-visens
“Det rene vrøvl, det er min ven.
Og paradoks min bror”
Slukkede butler James Reader for TV’et.
— Tak, sagde Carl van Balledblid, og
lod sig falde tilbage i Balledblid-konsortiets chefstol.
Alvorligt nikkende konstaterede han:
— Vores eneste chance for at overgå
Sprecchmeisters folkelige glædesoptog i medierne er en kæde af
drabelige slagsmål ladet med ny teknik.
—
Med indlagte pauser til dameslabberas, Sir, bekræftede Reader. — Så vi
får alle med.
— Du mener pauser så de politiske
kommentatorer, Ævlekævlerne, kan forklare de 6 procent borgere i Lingo
City’s elite, hvad der i virkeligheden foregår?
— Præcis, Sir. Det er de vant til.
Giver dem tryghed.
— Ja ja. Men alt afhænger af
slagsmålsdesignet, slagsmålskoreografien som er det eneste der bevæger
de 94% almindelige borgere i Lingo City, sagde Balledblid. — Her må vi
tænke nyt, James. Ellers er det ude med Lingo City. Så falder byen til
Sprecchmeister og Ævlekævlerne, som han har en grusom aftale med om at
de skal analysere politik til døden for eliten, mens han manipulerer
sig frem til magten over de 94% som kun forstår fysiske handlinger.
— Det må vi forhindre med alle midler,
Sir.
Baron von Balledblid nikkede:
— Det handler om Lingo Citys
overlevelse som fri, demokratisk by. Jeg skal vinde over Sprecchmeister
i pragtfulde slagsmål som straks forstås af de 94 % for at sikre at
Lingo Citys demokrati reddes fra despoten Sprecchmeisters diktatur.
Til
næste kapitel 18
|
