Ramon overlader Rosa helt udsmattet til Carl van
Balledblid for at indynde sig. Rosa afprøver igen QuanteShrimperen.
Siccesrug flygter
21
— Hun er en klar konkurrent, sagde
Ramon snart efter til baronen. — Dragten er en tydelig efterabning af
din DATman-dragt: Maske, slag ned ad ryggen, hovedbeklædning med
drejende ører, kropsnærhed uden respekt for seksuelt afholdende
personer. Jeg troede faktisk først i mørket det var dig.
— Det kender jeg ikke noget til. Jeg
er Carl van Balledblid.
— Ja, ja, det ved jeg jo godt, Carl,
sagde Ramon kollegialt. — Vi er jo tidligere studiekammerater, før vi
valgte hver sin vej. Jeg var ganske vist en ældre studerende som kunne
lære dig meget om den akademiske verden, da du purung begyndte. Og det
gjorde jeg, husker jeg. Du var meget grøn. Og forældreløs. Men det er
alligevel mærkeligt med alle de dragter vi nu allesammen går i. Dragter
lærte vi slet ikke noget om hos Horatio. Ikke engang vilde frisurer.
Tværtimod: Det var tweed-tøj og kort hår. Altid nyklippet, og se så nu.
Siccesrug virrede med hovedet, så
krøllerne dansede, samtidig
med at han smilede til baronen som heller ikke var stubbekort på
hovedskallen.
— Ganske pudsigt vi allesammen sprang
ud i det med dragter og frisurer og aber og .... Men denne store
tragtformede råber af blik-metal, som DITwoman bar med rundt i parken,
da jeg fandt hende hjælpeløs, overgår vores andres udstyr. Hun ville
nok forsøge at råbe dig op herinde bag slottets tykke mure. Ingen
forestillede sig at verdens første QuanteShrimper skulle få form af en
kæmpestor gammeldags megafon. Virker tilfældigt.
— Du kan godt spare dig dine
indsmigrende spekulationer, sagde Carl.
— Hvis DATman, Sprecchmeister og
Siccesrug arbejder sammen i stedet for at slås, ligger LINGO CITY åben
for os, fortsatte Ramon. — Det er vejen frem til de 94 % af borgerne
som er ligeglad med den sproglige formidling til de 6 %, og som ønsker
action for at forstå og holde sig vågen. Vi har allerede fået
Ævlekævlerne over på vores side. De optræder nu med boksning,
selvforsvar og andre kropslige udfoldelser i flok i TV-studierne i
stedet for at debattere sprogligt. Med stor succes. 77 % af vælgerne
forstod således Ævlekævlernes informationer da de med deres kropslige
udfoldelser – dans, sang, slagsmål og forfølgelser – helt uden talens
brug oplyste om hvordan Sprecchmeisters revolution i LINGO CITY foregår
i øjeblikket.
Balledblid rystede langsomt, men meget
overbevisende på hovedet.
— Nej, nej og atter nej, sagde han
alvorligt indtrængende. — Uden dig havde jeg stadig haft begge mine
forældre. Det glemmer jeg aldrig. I deres gemmer fandt jeg mange år
efter en udklippet avisartikel fra LINGO NEWS, hvor du formidlede til
almindeligt interesserede om svært sprog. Den havde begge mine forældre
været meget begejstret for. Og lært af, troede de. Det var derfra de
fik den tragiske idé at foreslå mig at give dem et apparat med en meget
svær brugsanvisning i kobberbryllupsgave. Så ville de demonstrere hvad
de havde lært af dig i avisartiklen om at forstå svært sprog. Og så
kunne jeg samtidig træde ind i de voksnes rækker.
DITwoman stønnede og bevægede armene.
Hun var ved at vågne trods den meget stærke sovemedicin Ramon i smug
havde givet hende på vejen ind gennem slottets lange gange. Nu spærrede
hun øjnene vidt op og stirrede på dem.
— Jeg er Rosa Future, erklærede hun. —
Ægtefødt datter af fremtidsforskerne
His og Her Future. Tro ikke jeg er en DITwoman.
Hun flåede sin kattelignende
hovedbeklædning med bevægelige ører af og greb den store tragtformerede
råber af letmetal og pressede den ned over sit hoved, før Balledblid og
Ramon kunne nå at reagere.
Tragten sad som en stor hue af blik på
toppen af hendes hoved. Og hun trykkede med den ene hånd af al kraft på
en rød kontakt på mundstykket som sad øverst oppe, mens hun kneb øjnene
sammen.
— Hvad sker der? spurgte Balledblid –
uden at få svar.
Ramon flygtede rædselsslagen ud af
lokalet mens han råbte:
— Apparatet har en løs ledning. Alt
kan ske. Selv stærke piller og ordinære voldelige overfald bider ikke
på hende.
Rosas hurtige opvågnen efter Ramons
forgiftning viste klart at hun genetisk var kunstskabt.
Ramon fandt snart efter porten ud af
slottet og forsvandt.
Rosa pressede sammenbidt videre på
knappen.
Men efter en tid uden der skete noget,
opgav hun og smed megafonen fra sig.
— QuanteShrimperen virker stadig ikke,
konstaterede hun. — Så jeg kan ikke slippe væk og blive til en mængde
kvanteenheder, som lever nærmest evigt, spredt i universet og
udelukkende kan beskrives statistisk. Det har ellers vist sig ved
forsøg med dyr at DATH SLOTHspark er det bedste skrumpeområde i Lingo
County.
— Du er velkommen her som du er, sagde
Balledblid varmt. — Vi har fælles fjender: Ramon Siccesrug og
Sprecchmeister. Jeg troede i øvrigt du var parringsklar. Sådan virkede
du, da jeg besøgte Future-parret.
— Sir, sagde butler Reader som netop
trådte ind. — Vi har desværre endnu ikke fået spredt den vigtige
information på slottet om naturlig befrugtning. Der har været
afbrydelser hele tiden. Desværre.
Rosa så træt på Balledblid:
— Efter min shrimpning vil enhver
parring være helt unødvendig. Så er jeg en stor mængde quanter spredt i
universet. Men hvis denne QuanteShrimper fortsat ikke virker, hænger
jeg på dig.
— Aha, sagde Balledblid. — Godt at
vide. Og informationen er klar.
— Ja, bekræftede butler James Reader.
— Du er ihvertfald et langt bedre
parti end Ramon Siccesrug, fastslog Rosa.
Balledblid nikkede glad. Rosa
fortsatte:
— Alt det parringssnak skyldes
udelukkende mit ønske om at blive en rigtig kvinde. Hvis shrimpning og
antishrimpning viser sig umuligt, må jeg jo leve et almindeligt liv som
kvinde der vælger at avle med den mest lækre mand hun møder, også selv
om han er dødelig. Jeg ønsker ikke at leve kvindelivet som et apparat
lavet i to fremtidsforskeres laboratorium omgivet af en flok
børnerobotter og mine dataskabte projektioner. Naturligvis ikke.
— Det forstår jeg godt, nikkede
Balledblid.
Butler Reader anrettede en bakke med
forfriskninger, frugt og drikkevarer.
Efter at de havde forsynet sig, sagde
van Balledblid:
— Nu, du er kommet, skal du høre
historien om mine forældre. Den forklarer så meget.
Til
næste kapitel: 22
|
