*Slagsmål, Det store Opgør: DATman, assisteret af
DITwoman, besejrer bureaukraterne på Lingo City Town Hall som støttes
af Sprec-chmeister og Ramon Siccesrug – som begge kvante-skrumpes med
succes. Undervejs korte indslag 1) med reporter Allu Teacher i spidsen
for pensionister på rundtur, 2) med professor Wattson og lektor Writer
som synger sproglige viser, akkompagneret af en rytmisk trio.
Kampen foregår over hele byen. Alt (det meste)
vises frem, når det bruges som kampplads.
Rådhuset var blevet advaret. Det var
allerede befæstet af dokumentomsorgerne og Createurs du
Langue’erne: Skriveborde, pc’er, arkivskabe, OH-skærme,
skrivebordsstole, og enorme stabler af skriftlige betænkninger,
kataloger og udviklingsplaner m.m. dannede barrikader ved hver indgang.
Barrikaderne skulle forhindre enhver udenforstående indblanding i
administrationen.
Dokumentomsorgerne under ledelse af
generalomsorgeren for Affalds- og destruktionsdepartementet, Knud,
havde lært lektien om vold, der tæller. Så i stedet for en masse
forgæves snak og skrift udførte de handlinger, som var fuldt
forståelige for mindst 94 % af borgerne og derfor grundigt dækket af
medierne.
DATmans ansigt med maske genspejlede
mange blinkende lamper fra hans transportmiddels omfattende
instrumentpanel. Hans hænder holdt fast greb om to styre-håndtag. Han
drejede på håndtagene. Fartøjet gav et bump og sad fast.
Han befandt sig i de gigantiske
kloaker under rådhuset i sin DATmobile undervandsbåd. Han tvang sine
håndtag frem, så fartøjets maskiner gav fuld kraft, og efter et
kraftigt ryk gik det igen rask fremad på de tykt flydende kloakers
blandede overflade. Da fartøjet kort efter dykkede en smule, blev
ruderne ugennemsigtige af tyktflydende, unævneligt snavs. Han trykkede
på nogle knapper og ruderne blev skyllet rene og gnedet efter med små
hurtige, effektive vinduesviskere.
Han steg kort efter ud ved foden af en
lodret metaltrappe i et kæmpemæssigt lodret cementrør og klatrede
lynhurtigt og adræt opad, mens hans mørke kappe blafrede efter ham,
idet den afgav enkelte dråber som faldt i dybet.
I LINGO Rathaus’ store sal var alle
indgange massivt blokerede, men bag en af de gigantiske barrikader var
der inde i hallen et rundt dæksel, som nu gav sig til at bevæge sig,
blev stødt til side og åbenbarede DATmans maskeklædte ansigt, som
hurtigt voksede opad. Snart efter stod han i fuld skikkelse i
rådhussalen.
Da nogle af dokumentomsorgerne
og Createurs du Langue’erne nærmede sig med hævede
kontorstole og arkitektlamper klar til kamp, hvæsede DATman af dem og
sprøjtede derefter en masse små, farvede fjer i alle farver ud over
dem. Fjerene forvandlede sig til hoste- og klø-fremmende smådyr, som
straks blev mange flere og myldrede rundt og bredte sig som en løbeild
på de forsvarende dokumentomsorgere som hostende og desperat kløende
flygtede væk mod udgangene, hvor de blev effektivt stoppet af deres
egne barrikader.
DATman greb et af de mange elektriske
løbehjul som dokumentomsorgerne havde smidt da de flygtede. Snart var
han—i fuld fart med sin blafrende kappe vandret bag sig – på vej
direkte mod den blokerede indgang, hvor flest af dokumentomsorgerne
havde samlet sig og nu forsøgte at bryde ud gennem deres egne
forskansninger.
På et idyllisk skilt ved siden af den
blokerede indgang stod: “VielsesForum” omgivet af en masse røde hjerter
og tegninger af små, gule, nyklækkede kyllinger.
DATman sprang af løbehjulet som for
fuld kraft fortsatte mod den blokerede indgang. Løbehjulet og alle de
andre løbehjul som ubemandet fulgte det, ramte barrikaden som efter
lang tids vuggen ramlede støjende sammen.
I det samme så DATman ud gennem et af
salens gigantiske gulv-til-loft-vinduer at en motoriseret sort
bryllupskaret med guldudsmykninger og kæmpemæsige gyldne hjul blev
angrebet af Sprecchmeisters hær af SM’ere.
Pludselig var kareten omgivet af en
hær af DITwomen-kopier som forsvarede den.
Inde bag karetens vindue stirrede den
originale, fysiske DITwoman ud. Hun sprang nu ud af kareten og gik løs
på SM’erne som havde stor succes med at få hæren af DITwomen nedkæmpet
da de alle var IT-kopier uden fysisk tilstedeværelse.
Men SM’erne forsvarede sig veloplagt
mod DITwoman. Successen i kampen med de IT-kopierede DITwomen var
tydeligt gået dem til hovedet.
— Dårlige kopier er dødsens farlige,
konstaterede DATman.
Snart kæmpede den enlige fysiske
DITwoman desperat med ryggen mod den sorte karet hun var ankommet i.
Hun fik omsider fyret nogle vandretgående raketter af fra den armerede
bryllupskarets undervogn; de fældede en del SM’er, men flertallet
fortsatte deres kunstigt stimulerede sejrrige kamp.
DATman sprang ud på den enorme trappe
foran rådhuset og skubbede to kæmpemæssige kugleformede granitsten som
prydede trappen øverst, ud over trappetrinene ned mod kareten som var
omgivet af de kæmpende SM-tropper. Granitkuglerne lavede to brede veje
ved at bryde gennem tropperne foran og bagved kareten.
Da tropperne så DATman springe ned ad
trapperne hen mod dem, flygtede de skrigende og råbende. Mange af dem
blev plaffet ned af flere af DATmans små armerede helikopterattrapper
som luften pludselig var tyk af.
Så dukkede Sprecchmeister og Ramon op.
De blandede sig i kampene med opildnende råb til SM-krigerne.
Kampene bølgede frem og tilbage, og
pludselig befandt både DATman og DITwoman sig i selve bryllupssalen.
— Skriv lige under her, sagde DITwoman
og pegede ned i ægteskabskontrakten som hun selv allerede havde
underskrevet.
— Deltager vi ikke i et videnskabeligt
eksperiment? sagde DATman.
— Netop, sagde DITwoman og skubbede
dokumentet over mod ham.
I det samme trådte Sprecchmeister ind.
— Ak, her er flere af mine
livstragedier grundlagt, udbrød han. — Foretag jer intet i dette
lokale. Forhold jer i fuldkommen ro. Alt andet kan blive
skæbnesvangert. Jeg taler af dyrekøbte erfaringer.
— Alt er ført til bogs, sagde Døgdar
Geist, som dukkede op bag DATman og DITwoman med bogen “Den slugte
kamel”. — Og med stor succes efter min plejefar, Dennis Jensen, er
blevet berømt som Sprecchmeister.
Sprecchmeister brølede af raseri og
angreb DATman for at få fingre i Døgdar Geist.
Ramon lagde imens groft an på DITwoman.
Sprecchmeister og Ramon fik støtte fra
stråler der udgik fra byens højeste tårn, stråler som lammede alt
maskineri.
Men strålerne var upræcise og ramte
flere dokumentomsorgere omkring de kæmpende superhelte. Den ene
omsorger efter den anden forsvandt sporløst for øjnene af superheltene.
Til tydelig frustration for Sprecchmeister og Ramon. Også Døgdar Geist
var pludselig væk.
— Det her ser værre ud end det er,
forklarede Allu Teacher som i det samme trådte ind i bryllupssalen,
fulgt af et aftenskolehold af pensionister.
— SM’erne har stjålet
QuanteShrimperen, råbte DITwoman. — Jeg troede ikke Future-parret havde
nået at få den til at virke.
— Hvad er en shrimper? spurgte en på
aftenskoleholdet.
— Den kan gøre alt meget småt,
forklarede Allu Teacher. — Ligesom når man skruer op for
formindskelsen, eller ned for forstørrelsen, årh, I ved vist hvad jeg
mener. Alle venter sig meget af QuanteShrimperen. Næsten ligeså meget
som af AntiShrimperen.
— SM’erne sigter godt, men rammer
skidt, konstaterede DATman.
— Hvad er AntiShrimperen? spurgte en
pensionist.
— Det omvendte af Shrimperen,
forklarede Allu til de nikkende pensionister. — Det er ganske let at
forstå.
Nu lød der pianomusik og sang fra
torvet. På en scene stod lektor Borning Writer og professor Horatio
Wattson med nøgen overkrop og sang viser. Mange forbipasserende borgere
stoppede og lyttede, inden de fortsatte i kamphandlingerne.
Bandets repertoire var de ti mest
elskede viser om sprog og tale i Lingo Citys mest populære samlinger af
lystige viser. Alt blev spillet og sunget rytmisk og frisk. Flere gange
klappede tilskuerne og flere råbte begejstret på mere.
Både Wattson og Writer og
rytmegruppens leder modtog hyldesten med glæde og overskud, inden de
hurtigt fortsatte med næste vise. De svedte og var smittende glade.
Sammen med tilskuernes begejstrede tilråb overdøvede de næsten støjen
fra tumulterne i gaderne omkring torvet.
Kæmpende ryg mod ryg undslap DATman og
DITwoman bryllupssalen og LINGO Rathaus.
— Vi tager kareten, råbte DITwoman til
DATman som forsøgte at få forbindelse til sin DATmobil med sin
fjernkontrol. Forgæves.
Ubegejstret steg han med alle
forbehold ind i bryllupskareten, som straks satte sig igang, og som en
racerbil bevægede sig gennem oprørske folkemasser der fyldte gaderne.
Sprecchmeister og Ramon, foruden
Writer, Wattson, Allu Teacher og pensionisterne, så dem køre bort.
Læs
næste kapitel: 27
|
