FORSPIL

Politikere kan bare det dér med sproget.

Næsten alle politikere er drevne kommunikatorer. Mange har gået på kurser hvor de har fået trænet deres stærke sider. En del har arbejdet i pr-branchen og gør det stadig, samtidig med at de er politikere. Nogle er uddannede journalister. Mange er i nær familie med folk i kommunikationsbranchen.

Mange politikere langt ned i rækkerne får altså løbende professionel feedback på deres optræden i medierne – også selv om de ikke er udstyret med spindoktor og lignende. De bliver således hele tiden bedre til at optræde og tale på en måde som fremmer deres sag.

Men de fleste politikere klarer sig uden særlig træning i at tale og gebærde sig. De er udstyret med et godt talent for at kommunikere og tale med almindelige mennesker. Og dette talent har de alle sammen, for uden det bliver man ikke politiker – i hvert fald ikke ret længe.

Men selvfølgelig kan meget stadig gøres bedre. Se eksemplerne på sproglige eller kommunikative uvaner hos udvalgte toppolitikere som bør rettes, i afsnittet om politikernes X-factor, s. 105. Og selv den mest strømlinede politiker begår af og til regulære fejl, herunder fx også fejlen at vælge et forkert ord til en udtalelse. Eller en forkert strategi til en debat eller til et interview. Også det findes der eksempler på rundt om i bogen.

Men det er slet ikke dér skoen trykker på det politiske sprog. Politikere i medierne bør ikke betragtes som en sproglig svagbørnskoloni på udflugt.

Politik og sprogbrug

I politik er sproget ikke bare en biting ved politikerne. Det politiske sprog er heller ikke bare en underafdeling af politik på linje med jura, økonomi og administration.

Politik er sprogbrug. Og sprogbrug er politik.

Politik handler nemlig igen og igen om hvad der skal formuleres eksplicit, og hvad der skal underforstås. At formulere det underforståede, er den stærkeste politiske handling der findes. Det betyder så også at det, at undlade at formulere det underforståede, er den stærkeste politiske handling der findes.

Når noget er underforstået, så kan man hver for sig gætte gåder, ønsketænke og fantasere om det. Og det gør man også. I Øst og Vest. Valget i politik består derfor altid i at afgøre hvad der skal formuleres eksplicit, og hvordan det skal formuleres, og hvad der skal forblive uformuleret, men underforstået med gode muligheder for misforståelser. Det kan så senere blive nødvendigt også at formulere det – på en hensigtsmæssig måde på et passende tidspunkt.

Politik handler kort sagt om at finde de rette replikker og fortielser med rettidig omhu.

Udenom det hele ligger så alt det som hverken formuleres eller underforstås. Alt det som ingen ved, hverken officielt eller uofficielt. Det er så det som jeg her i bogen forsøger at kaste lys over. Ikke det hele, men det vigtigste.

Nedefra og op

I webbogen analyseres en række eksempler på politikeres og andres sprogbrug. De fleste af eksemplerne er fra de seneste år.

Men fokus i bogen er ikke kun dansk politik i de seneste år. Fokus er at begribe hvad det er man forstår i politik når man ikke fatter økonomi, jura, administration og alt det andet som politikerne tilsyneladende taler så meget om.

Er der nogle regler for det? Ja, selvfølgelig, for uden regler ville det være uforståeligt. Og uforståeligt, det er det ikke. Det er en del af succesen at dansk politik er så forståeligt at vælgerne bakker varmt op med stor valgdeltagelse.

De vigtigste regler er på spil i ethvert politisk forløb, i enhver situation. Ligesom et menneskes DNA-koder findes i og styrer enhver af kroppens celler, således er det politiske sprogs grundregler styrende i enhver politisk situation. Man kan derfor dykke ned i en hvilken som helst politisk situation og finde reglerne.

Men nogle situationer og forløb viser reglerne tydeligere end andre, fx fordi situationerne er ekstreme eller rummer afslørende brud på reglerne. Og det er sådanne eksempler jeg især har udvalgt.

Fordelen ved at begynde med udtalelser i konkrete situationer, er at der fra starten sættes fokus på det væsentlige: sproget, det sagte og det usagte. Det er en kæmpe fordel at sprogbrug er så let at dokumentere: Replikken står sort på hvidt. Enhver kan se på realiteterne, eksemplerne, med sine egne friske øjne.

Webbogen består af en kæde af sådanne særligt afslørende eksempler på sprogbrug. Bundet sammen af min analyserende tekst.

Oppefra og ned

Det er velkendt at politik igennem de seneste årtier er blevet professionaliseret. Vi er gået ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”^[1]. Partierne skal nu konkurrere om at komme i medierne med deres budskaber, hvor de tidligere havde en partiavis til rådighed. Medlemstallene skrumper, så man er nødt til at bruge flere penge på professionel hjælp og markedsføring for at nå vælgerne som mere og mere fristes af mediernes indhold af underholdning og sport. Disse penge kommer bl.a. fra staten. Og staten har også sørget for at de gamle medier, papirsaviserne, er blevet suppleret med elektroniske public service-medier som i høj grad har til opgave at dække partiernes og Folketingets arbejde i deres nyhedsudsendelser.

Den politiske kommunikation foregår i stigende omfang fra en elite af politikere, rådgivere og journalister til vælgere som ikke deltager aktivt i politik – ud over at følge med i det de tilfældigvis ser mens de dagligt scanner verden for farer, sladder og muligheder, fx ved at se tv-nyheder, gå på nettet – og måske også læse en avis.

Det er det politiske stof som vælgeren opfatter og forstår det, der er gåden i denne bog. Koden ligger i politikernes sprogbrug.

Fra det ene til det andet

De udvalgte eksempler på politisk sprogbrug er i bogen forbundet associativt: Noget særligt vigtigt eller mystisk i ét forløb bruges som afsæt for analysen af det følgende forløb. Som så igen bruges som afsæt for den følgende analyse. Denne progression er ikke altid ekspliciteret. Ideen er at bogens flow forklarer sig selv undervejs. Som episoder i en føljeton.

Fordelen ved denne konstruktion er at der hele tiden holdes fokus på den sprogbrug i den faktisk forekommende virkelighed som brænder mest på. Det forebygger teoretisk tomgang. Der er ikke tale om at nogle generelle regler fra faglitteraturen endnu engang illustreres ved udvalgte eksempler. Bevægelsen er den modsatte vej. Reglerne vokser ud af eksempler som af den ene eller den anden grund har fascineret mig.

Denne metode garanterer at reglerne er helt friske og de fleste også helt nye. De er leveret direkte fra virkeligheden. Herved bliver de samtidig en kontrol og korrektion af mange herskende opfattelser som viser sig at være forkerte.

Sammenfatningen Den politiske Komedie, pixiudgaven s. 216, Grundlov for Den politiske Komedie s. 220 og stikordsregistret s. 238, skal gøre det let hurtigt at finde det sted i bogen hvor et bestemt emne behandles.

Det er nødvendigt at le for at forstå

Det er nødvendigt at le for at forstå – i det mindste engang imellem. Det er en indsigt som også politikerne på scenen benytter sig af. Nogle med stor fremgang.

God fornøjelse!

Først lagt op 25-02-2026. Senest opdateret 02-03-2026