|
Arbejderlitteratur
i 1970’erne, 1979, er en antologi over temaerne
”arbejdet”, ”fritiden” og ”kampen” med forfatterbiografier, tidstavle
og litteraturliste. Den lille undervisningsbog er udarbejdet i
tilknytning til tre radioudsendelser à tyve minutter.
Radioudsendelserne havde Lene Bredsdorff som producer. Hun og jeg stod
i fællesskab for tilrettelæggelsen af udsendelserne. Jeg redigerede
elevbogen, som blev trykt i et oplag på 7.000. Mit honorar var ca.
18.000 kr.
Det var altså for en gangs skyld
et rimeligt aflønnet formidlingsjob. Og så var det morsomt, takket være
samarbejdet med den slagfærdige og beslutningsdygtige Lene Bredsdorff.
”Nu går du vel ikke og siger til de skrivende arbejdere, at de skal
være forfattere alle sammen?” sagde hun.
Udsendelserne blev produceret i
Danmarks Radios lokaler på Islands Brygge nr. 81. Det var dengang, før
der var gået svømmebassin og café latte i den derude. Men en bodega
kunne man altid finde. Det vidste Otto Brandenburg, som pludselig stak
af fra os midt under en optagelse, hvor han skulle læse et digt af
Gustav Christiansen op. Vi fandt ham igen på en nærliggende bodega og
halede ham op i studiet. Digtet, han var flygtet fra, var skrevet i
lavkøbenhavnsk lydskrift. Det hed ”Nathårl” og begyndte sådan:
|
jarsgu trat
år vesgu
sårve
mæn
klåggen tso årm naten
sgu fråkåstzid
får nathårled jar sulden
|
Otto Brandenburg kiggede på
teksten og spurgte, om han ikke kunne få den på dansk. Så skulle han
nok læse den på københavnsk. Han fik det som ønsket og løste opgaven
uden mere øl:
|
Nathold
jeg er sgu træt
og vil sgu
sove
men
klokken er to om natten
det er sgu frokosttid
for natholdet jeg er sulten
|
P.S.
Lene Bredsdorff lever stadig, men
kan desværre ikke læse dette. Hun fik Alzheimers i 2012. Hendes mand,
Thomas Bredsdorff, har skrevet en smuk og gribende bog om forløbet:
”Tøsne og forsytia” (Gyldendal, 2017).
|