John Chr. Jørgensen: Selvbibliografi

1. Kortfattet faglig selvbiografi

2. Selvstændige publikationer – med biografiske noter (i fremdrift)

3. Redigerede værker

4. Artikler i tidsskrifter og samleværker

5. Efterord

 

Først lagt op 27-04-2019; senest opdateret 27-04-2019 21:28

 

Panduro i Paris

 

Leif Panduro. En biografi, 1987, har jeg skrevet en artikel om i Det kongelige Biblioteks årbog ”Fund og Forskning” i 1988. Artiklen hedder ”Leif Panduro. En moderne forfatterbiografi og dens tilblivelsesproces”. Den fylder en snes sider, og jeg skal ikke forsøge at komprimere dem til én side her. Jeg indsætter bare nogle supplerende oplysninger.

 

Bogen er færdigskrevet i Paris i foråret 1986. Jeg havde lejet en lejlighed af Henrik Stangerup på Quai des Grands Augustins lige over for Justitspalæet. Stangerup havde lejet den af en amerikaner, der hed intet mindre end Byron Battle. Det var ret et sted for en litterat, der skulle kæmpe med stoffet. I første omgang måtte jeg kæmpe med Henriks venner, som ringede for at lokke ham med ud på en bytur. De opdagede snart, at hans lejer var en kedelig protestantisk fætter.

 

Paris er som bekendt en dyr by at bo i, så jeg fik det ordnet sådan med Gyldendal, at forlaget seks gange sendte mig 10.000 kr. i forskudshonorar. Med et oplag på 3.000 og en bogladepris på 250 kr., ville honoraret for et fuldt udsolgt første oplag være 90.000 kr. Heraf satte forlaget altså 60.000 kr. på højkant. Uden for kontrakten havde jeg en aftale med Esther Panduro om at sende kapitlerne hjem til faktakontrol, efterhånden som de blev færdige. Så det var en disciplineret proces. Jeg tillod mig dog at gå ud og spise en kanonmiddag hver gang jeg havde afsluttet et kapitel. Der var 16 kapitler.

 

Biografien udkom 16. januar 1987, det var tiårsdagen for Panduros død og dagen efter min 43 års fødselsdag. Vi fejrede begivenheden i nogle  konfirmationsegnede selskabslokaler på Jagtvej. Klaus Rifbjerg holdt en småondskabsfuld tale, hvis essens var, at Esther Panduro var den, man skulle takke for biografien. ”Uden Esther ingen bog”, sagde han og så hvast på mig. Måske var det bare en smutter, fordi han ikke selv var i centrum. I telefonen havde han sagt til mig, at han var ”fuld af imponade”. Og sammen med forlagsredaktør Birthe Melgaard, tilrettelæggeren Sven Reiner Johansen og meddirektør Kurt Fromberg havde han sendt mig et smukt brev, hvori de takkede mig for samarbejdet omkring mit ”præcist timede og overordentligt vellykkede værk”. Samarbejdet havde faktisk været en svir fra de første reseach-interviews (bl.a. med Rifbjerg) til lanceringen, hvor forlaget kørte hele apparatet i stilling. Morgenaviserne købte afsnit af bogen til publicering. Formiddagspressen fandt selv vej til det sensationelle stof, likvideringen af Panduros nazi-far, Panduros elskerinde osv.

Jeg gav interviews i metervis. Anmeldelserne var mange, næsten tyve, og flere af dem var rene salgsannoncer. Jens Kistrup havde ”mesterværk” i rubrikken, og Poul Borum skrev, at bogen havde ballon. Jeg hoppede af glæde. Første oplag fik hurtigt ben at gå på.

 

 Jeg kunne godt have undt min gamle forlægger, den ædle Jarl Borgen, en sådan kassesucces, men jeg er sikker på, at han forstod, at en biografi over Panduro var bedst placeret på det forlag, som lå inde med hans manuskripter, breve, kontrakter osv.

 

Noget andet er, at jeg aldrig  mere vendte tilbage med et manuskript til Jarl Borgen. Det var ikke sikkert, at han ville have udgivet det. Men det var troløst ikke at tilbyde det. Han smilede venligt til mig, når vi sås ved en fernisering. Jeg smilede tilbage. Vi vidste begge, at alt, hvad der kunne siges ved en sådan lejlighed, var høflig udenomssnak.

 

 

Se bogen på den bibliografiske liste

 

©John Chr. Jørgensen