|
Erling Nielsen havde gennem mange år
været dansk lektor på universitetet i Oslo. Han var en stor kapacitet,
men han påtog sig mere, end han kunne overkomme. En udgave af H.C.
Andersens eventyr måtte i årevis vente på hans to kommentarbind. Værket
var designet med bogstaverne E-V-E-N-T-Y-R på ryggen. Men i årevis stod
bindene E-V-E-N-T og ventede på Erling Nielsens Y-R. Til sidst måtte
andre H.C. Andersen-eksperter træde hjælpende til.
For at skaffe sig fri til at indhente
noget af det arbejde, han skyldte, bad Erling Nielsen mig vikariere ved
nogle forelæsninger over moderne dansk litteratur i Oslo. Auditoriet
var pænt fyldt, og de studerende virkede interesserede. Jeg var næppe
kommet fem minutter i ind i min indledningsforelæsning, før
spørgelysten meldte sig. En mandlig studerende sad og viftede med
hånden. “Ja?”, sagde jeg. Og så spurgte han - højt og tydeligt og med
lige stærkt tryk på hvert ord: VA ER PENSUM?
En anden gang havde jeg inviteret mig
selv. Jeg havde taget orlov uden løn fra mit lektorjob for at kunne
rejse rundt og interviewe nordiske forfattere om deres syn på
forfatterrollen. Rejsen skulle bl.a. finansieres ved nogle
forelæsninger, jeg tilbød at holde på vejen. Jeg skrev rundt til
universiteternes institutter for nordiske studier og tilbød, at de
kunne vælge mellem en halv snes emner.
Ved den første forelæsning, som jeg
holdt i Oslo, præsenterede institutbestyreren mig sådan for
forsamlingen: “Ham Jørgensen (nordmændene siger Han Jørgensen)
er en meget alsidig mand. Han tilbyder at holde forelæsninger over så
forskellige emner som ….” og så læste han alle mine forslag op. Det lød
som et akademisk udsalgskatalog over tidens tendenser. Studenterne i
auditoriet grinede højt, og ham Jørgensen rødmede helt ned i skoene.
Ved en tredje lejlighed troede jeg mig
på sikker grund. Jeg skulle fortælle en forsamling af
universitetslærere om danske erfaringer med projektarbejde. Jeg nåede
ikke halvvejs ind i foredraget, før en af de tilstedeværende stoppede
mig og sagde, at nu kunne de godt fortsætte diskussionen selv. Det var
for så vidt en succes.
P.S.
Nogle interviews fra min undersøgelse
af forfatterrollen i Norden findes optrykt i samlingen Kulturopbruddets
år (1982).
|
