Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

 

IDEOLOGI 

 

Begrebet kan bruges på flere måder:

 

1.

I modsætning til begrebet 'idékompleks': Et idékompleks er en sparsomt ordnet mængde idéer (om nogle værdier + de nødvendige midler til deres virkeliggørelse).  Ideologien er den stramt ordnede samling ideer, gerne logisk udledt af nogle få overordnede ideer. 

 

Det er en meget uklar skelnen.  Tilmed forekommer det i en sådan kort præsentation af begreberne, som om det er mere positivt fx for et politisk parti at have en ideologi end blot et idékompleks.  For hvem ønsker ikke orden og systematik?  Men partier som har et idékompleks opfatter ikke dette som noget mindreværdigt.  Det har de nemlig i opposition til partier som har en ideologi.  Groft sagt kan man sige at partier med en ideologi orienterer sig mod en samfundsstruktur som ligger ude i fremtiden, mens partier med idékompleks orienterer sig mod dagens samfund og bestræber sig på at forbedre lidt her og dér.  Derfor er de ideologistyrede partiers standardanklage mod de kompleksstyrede at de handler uden langsigtet planlægning.  Anklagerne den anden vej går ud på at de ideologistyrede partier bygger på fantasteri og fikse ideer.

 

2.

I marxistisk sprogbrug er 'ideologi' lig med 'det kapitalistiske samfunds falske selvforståelse'.  Iflg. denne definition er fx al videnskab som ikke drives på marxistiske præmisser, ideologi, dvs. tilslørende og falsk.  Derimod er den marxistisk funderede videnskab objektiv, i overensstemmelse med kendsgerningerne.

 

3.

En ideologi er en handlingsorienteret tilværelsesforståelse, en teori om hvad det vil sige at være menneske (i et bestemt samfund) her på jorden - og dvs. en teori om hvilke mål menneskelig handlen bør have, dvs. en etik.

 

Teorien kan være mere eller mindre eksplicit og præcis.  Og den kan være mere eller mindre institutionaliseret i et bestemt samfund.  Eksempler på meget institutionaliserede ideologier er katolicismen og marxismen.  Her har man et stort hierarkisk apparat som administrerer ideologien – eller forskellige apparater som administrerer hver sin version af ideologien.

 

Men en ideologi kan også være et bestemt sæt vurderinger (fordomme) som er udbredt blandt en bestemt gruppe mennesker uden at der findes noget »præsteskab« hvis erklærede formål det er at administrere dem.  Tænk fx på den borgerlige ideologi som marxister gang på gang har påvist trives i vort privatkapitalistiske, danske samfund (jf. punkt b ovenfor).  Vort officielle ideologiske administrationsapparat - den protestantiske folkekirke - udgør kun en lille, eksplicit del af denne store implicitte borgerlige ideologi.

 

Og endelig kan man også sige at et enkelt individs originale livsforståelse udgør en ideologi.  Tænk fx på de store filosofiske systembyggere (ikke alle har jo dannet bevægelser, som Marx og Jesus).

 

[tredje betydning af ’ideologi’ slut]

 

I alle tre betydninger af 'ideologi' ligger at en ideologi dels rummer en beskrivelse af verden (samfundet), dels en række værdier.  Det er disse værdier ideologibæreren styrer efter når han handler.  Vi kan sige at en ideologi består af en mængde (postulerede) fakta, og en mængde værdier.  Sammenhængen mellem verdensbeskrivelsen og værdierne kan beskrives på to forskellige måder.

 

1)      Værdierne er den logiske konsekvens af en sand, objektiv beskrivelse - sådan vil ideologibæreren selv tendere at fremstille det.

2)      Beskrivelsen er en efterrationalisering af fornuften i nogle værdier som ideologibæreren i virkeligheden går ind for af helt andre grunde, fx egeninteresser, ønske om magt osv. - Sådan vil ideologibærerens modstander normalt fremstille det.

kkj@hum.ku.dk