KK arkiv à

Den politiske rådgiver

 

 

 

 

emnebeskrivelse

kursusplan

deltagere

opgivelser

Plan for kurset: Den politiske rådgiver

[Sidst revideret d. 16/5 2000. Hvis du ikke ser en menu ude i venstre side af skærmen, så klik her.]

Overbygningsemne foråret 2000 på Danskstudiet ved Københavns Universitet Amager: 1 sem., 2 x 3 timer om ugen, i alt 30 undervisningsgange, 1/4 stå.

Undervisningstider og -steder: tirsdag kl. 9.15 - 12 i lokale 16.1.32; torsdag kl. 9.15 - 12 i lokale 17.1.32. Undervisningen begynder tirsdag d. 1/2. Fra og med tirsdag d. 8/2 starter undervisningen kl. 9.30 og slutter kl. 12 med en pause på 15 min. midtvejs.

 

 

Formål

Formålet med kurset er at øge deltagernes

  1. viden om hvorledes man giver politikere (i meget bred forstand, jf. emnebeskrivelsen) råd om sprog og kommunikation:
  1. generel viden om konsulentens rolle i organisationen og hans interventionsformer
  2. generel viden om politisk sprog og kommunikation i et velfærdsdemokrati.
  1. færdigheder i at give råd om sprog og kommunikation:
  1. generel del som skal give deltagerne en fælles ramme for situationsanalyse med henblik på en realistisk vurdering af deres muligheder for at hjælpe klienten,
  2. speciel del som skal tjene til at afklare og træne den enkelte deltager i den mest effektive optræden som rådgiver.

De to formål og delmålene er tæt forbundet. De svarer ikke til faser i kursets fremadskriden, men vil så vidt muligt være sammenvævet fra start til slut. De vil være prioriteret nogenlunde lige meget tidsmæssigt. Ved udvalg af teoretisk stof (formålets 1b og 2a) vil kriteriet i høj grad være dets relevans i den praktiske politiske, sproglige rådgivning.

Eksamensformer 

Alle de almindelige eksamensformer ved overbygningen i Dansk kan anvendes. Det anbefales at vælge én af formerne: fri skriftlig hjemmeopgave, eller fri mundtlig med materiale. Opmærksomheden henledes på at op til 1/3 af en skriftlig opgave kan være selvproduceret materiale i en ikke-akademisk genre.

Generelt om undervisningsformerne på kurset

Dagens opvarmning

At skrive og tale er i høj grad et spørgsmål om træning; derfor skal vi til hver gang hvor der er teoretisk stof på dagsordenen, have en lille skrive- eller taleopgave. Fremlæggelse på overhead eller ved tavle. Det kan være en omskrivning af en foreliggende tekst. Det kan også være en tekst som er skrevet ud fra en beskrivelse af en situation. Højst 1 A4-side. Jo kortere, jo bedre. Varighed: 5 minutter til fremlæggelse med højst det samme til diskussion. Opgaveløseren finder selv sin opgave.

Gennemgang og diskussion af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse

Det er den almindelige universitetsform. Hvor det ikke eksplicit er nævnt her i planen at en tekst udleveres kopieret til deltagerne, må deltagerne selv låne eller købe den.

Som udspil til behandling af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse vil der ofte blive brugt mundtligt deltageroplæg. Det vil have en varighed af højst 10 minutter med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Kun i særlige tilfælde vil et sådant oplæg bestå i referat af teksten. Det skal i så fald begrundes af oplægsholderen. Deltageroplæg træder aldrig i stedet for deltagernes individuelle forberedelse med at læse teksten grundigt og forberede spørgsmål til den. Spørgsmål som enten kan være om noget som er svært at forstå, forekommer selvmodsigende eller lignende; eller spørgsmål som anfægter tekstens holdninger, værdigrundlag og eventuelle anbefalinger.

Det mundtlige deltageroplæg kan have flere former:

  1. Svar på følgende spørgsmål: Hvad synes oplægsholderen er det væsentligste i teksten? Hvad synes oplægsholderen er det dårligste i teksten? Hvordan vil oplægsholderen sætte tekstens indhold i forhold til synspunkter, metoder og indsigter som vi tidligere har behandlet på kurset (ingen Endlösung, men en antydning af perspektivering ud over den foreliggende tekst)?
  2. Formidlende foredrag om tekstens indhold. Her "leger" vi altså at der tales i et forum som ikke har læst teksten, men som er nogenlunde motiveret for at høre om emnet. Ved denne type oplæg vil oplægsholderens løsning af formidlingsopgaven efterfølgende blive diskuteret.
  3. Der kan vælges et væsentligt problem eller synspunkt ud fra teksten, som så behandles i oplægget, fx ud fra selvstændigt fremskaffet supplerende materiale: anden litteratur, selvoplevede eksempler…

Rollespil

Ved løsning af lidt større opgaver vil vi søge at gøre situationen så realistisk som det er muligt "i skolestuen" ved at gøre løsningsarbejdet og fremlæggelsen af resultatet til en del af et rollespil, hvor hele holdet tager del. Grunden til dette er at erfaringer fra praktisk rådgivning éntydigt viser at det er langt lettere at sige (og skrive) end at gøre det rigtige. Ikke mindst når man bevæger sig fra universitetet og ud i en politisk og administrativ virkelighed som ikke altid bare gør som man siger.

Aktuelle eksempler

I et vist omfang vil vi inddrage eksempler fra mediernes løbende behandling af politiske sager. Da disse ikke kan forudsiges -- i hvert fald ikke i detaljer -- kan de ikke i dette øjeblik placeres i planen på anden måde end som nogle "løse" undervisningsgange, der må dækkes at den reservefond af timer som planen rummer.

Emnets forhold til danskfagets 3 vidensområder

Emnet er sprogligt, men det trækker også iøjnefaldende på stof fra områderne Litteratur og Medieanalyse.

De tekstnære analyser og de socialpsykologiske forhold omkring rådgivning hentes fra Sprog (studiemønstret Sproglig rådgivning). Beskrivelserne af forholdene mellem politikere og medier tilhører Medieanalyse. Det samme gør beskrivelserne af tv’s dokumentariske genrer. Endelig kommer begreberne til beskrivelser af historier fra Litteratur.

Kompendium og andre papirer til undervisningen

Der udarbejdes et kompendium, Kompendium til Den sproglige rådgiver, som kan købes i fakultetets kompedieudsalg for 46 kr. Det består af de tekster som i planen nedenfor er markeret med 'kopieres', fra og med mellemrubrikken Ghostwriting.

I øvrigt uddeles der følgende papirer:

Udskrift af nærværende plan i den skikkelse den havde ved kursets begyndelse.

Quortrup & Nielsen, kap. 14 (gang 1).

Min Gode Grunde? Elevhæfte Kbh. 1980, s. 84-94: "Praktisk argumentation". (gang 5)

Opgavesæt til gang 6 og 7 (gang 5). [Titlen er lidt misvisende, da opgaverne faktisk blev besvaret gang 7 og 8]

Telefonkæde (1 A4-ark)

Opgavesæt til Ghostwriting (gang 10).

Opgavesæt til Taleskrivning (gang 16).

Fra Kurzweil, R: 20 siders uddrag (til gang 22)

Ind imellem er der uddelt diverse papirer i forbindelse med deltageroplæg og opgavebesvarelser.

Papirer som skal uddeles i forbindelse med fremlæggelserne sidst i kurset, sørger fremlæggeren selv for at kopiere og uddele. De kan også distribueres via e-mail som attacheret fil i Word. Brug deltagerlisten.

Undervisningens forløb

En plan er en god ting. Men det er også godt at den kan ændres. Det vil sandsynligvis også ske med denne. Rækkefølgen af punkterne på kurset dagsorden er ret fast, men der må regnes med ændringer i hvor meget tid der skal benyttes på de enkelte punkter. Visse dele af planen kan først udfyldes når deltagerantallet kendes. Den til enhver tid gældende plan findes på kursets websted: www.kjoeller.dk/universitet.

Introduktion

1. gang (d. 1/2)

Introduktion til kurset.

Uddeling af plan, gennemgang af plan, redegørelse for kursets idé og sammensætningen af undervisningsformerne.

Holdliste. Telefonkæde. Websted. Fordeling af opgaver (Dagens opvarmning).

Fordeling af opgaver til næste gang. Uddeling af Qvortrup, H. & Lunde N. Nyrup Kbh. 1997, kap. 14: "Magtkamp i Statsministeriet", s. 248-266.

Lederen og hans rådgivere: et friskt eksempel fra dansk politik

2. gang (d. 3/2)

Qvortrup & Lunde Nyrup kapitel 14: rådgiverrollen, én af flere rådgivere, alliancer, arbejdsmængden, rådgivningens formål (erklærede og faktiske), rådgiverkarrieren. Betydningen af faglig baggrund i forh. til andre arter af kvalifikationer: politiske holdninger, evt. medlemskab af parti, udførte praktiske præstationer.

Fordeling af roller:

Nyrup: Rina, Tina.

Pittelkow: Ulla, Mirjam.

Federspiel: Thure.

Mogens Lykketoft: Signe.

Lone Dybkjær: Sara, Linda.

Svend Auken: Thomas.

Søren Thorup: Jeanette.

Flemming Ibsen: Mie.

Gert Nielsen: Anja.

Kjeld Aaes: Dorthe.

Spørgsmål til hver enkelt af ovennævnte rådgivere: A) Er du tilfreds med din rådgiverrolle? Hvorfor (ikke)? B) Er der noget du -- set i bakspejlet -- ville havde gjort anderledes? Hvad?

Er kapitlet (bogen) dokumentation eller fiktion? Anne skal advokere for at det er dokumentation; Christine for at det er fiktion (5 minutter hver).

Den sproglige rådgiver: sprogteknokrat og politisk sparringspartner

3. (8/2)

Dagens opvarmning: Få din vilje, s. 129 opg. 5 (fra stillingsannonce): a) Linda; b) Jeanette.

Min Image. Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation Kbh. 1997, "Første del: rådgiver- og konsulentrollen", s. 17-35.

Hver har mindst to spørgsmål til teksten.

Min Få din vilje. Tal og skriv effektivt Kbh. 1996: kapitel 4: "Modtagerens kærlighed, din styrke", s. 51-63; kapitel 7: "Hvordan du får din argumentation til at hænge sammen", s. 77-85; kapitel 10: "Hvad skal stå først og hvad sidst?…", s. 107-124; kapitel 11: "Brug din stemme…", s. 125-131; kapitel 15: "Sig noget! Du er på!", s. 157-161.

De centrale tekstlige virkemidler: agentargumentation og handlingsargumentation. Vi løser et par opgaver: øvelse 1 s. 80-82 som handler om agentargumentation. For at illustrere handlingsargumentation løser halvdelen af holdet følgende opgave:

Du skal offentligt forsvare regeringens tilslutning til at nedtone forbindelserne med Østrig hvis Heiders Frihedsparti kommer i regering.

Den anden halvdel løser den modsatte opgave, altså:

Du skal offentligt angribe osv.

Begrund dit valg af argumenter med en analyse som er analog med forklaringen af argumentationen for/imod dødsstraf i Få din vilje s. 83-85.

 

Lederen på tv: effektiv fremstilling og god figur

4. (10/2)

Vi forbereder, overværer og efterkritiserer politikernes deltagelse i debatten som foregik tirsdag d. 1/2 2000 i DR-Profilen Ekstra mellem Pia Kjærsgaard, Holger K. Nielsen, Anders Fogh Rasmussen og Lotte Bundsgaard (Socialdemokratiet). Holdet er inddelt i grupper som hver består af en politiker og to rådgivere:

Pia K.: Thure; rådgivere: Linda og Sara.

Holger K.: Thomas; rådgivere: Anja og Dorthe.

Anders Fogh R.: Mette; rådgivere: Jeanette og Viken.

Lotte Bundsgaard: Anette; rådgivere: Rina og Tina.

Resten af holdet observerer forløbet og vurderer tilsidst.

Timens (gangens) forløb:

  1. rådgiverholdene briefer på skift deres leder/politiker, ca. 10 minutter. Det vides på forhånd hvem de andre deltagere er og at den samlede plads til politikerdebat og -udspørgen af journalister er ca. 15 minutter og efter planen vil foregå i to omgange.
  2. Vi ser udsendelsen, idet vi spoler hen over længere orienterende journalistiske indslag. Evt. to gange.
  3. Rådgiverholdene efterkritiserer deres leder/politikers optræden.
  4. Observatørerne kommenterer rådgiverindsatsen med ris og ros. 1) Hvilket rådgiverhold var bedst? Hvorfor? 2) Hvilken politiker var bedst i udsendelsen? Hvorfor? 3) Hvilket rådgiverhold gjorde efterkritikken mest konstruktiv? På hvilken måde?

 

Sproglig rådgivning og organisationskultur: det uendeligt små i det uendeligt store

5. (15/2)

Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse Kbh, 1989 (er også kommet i senere udgaver. Disse udgaver kan være stærkt reviderede og vil derfor ikke svare til kapitelangivelserne nedenfor):

Kapitel 8: "Observation af kulturs opståen i små grupper" s. 187-210. Oplæg (10 minutter, se eventuelt hvad et oplæg er her): Mirjam.

Kapitel 4: "Kulturindhold og kulturniveauer" s. 91-115. Oplæg: Rina.

Kapitel 10: "Hvordan ledere videregiver og indarbejder kultur" s. 225-244. Oplæg: Mie.

Litteratur i øvrigt:

Rieke, R.D. & Sillars, M.O. Argumentation and the Decision Making Process New York m.fl. 1975, kapitel 2. Vigtige pointer fra kapitlet findes i Få din vilje kap. 13: "Vejen frem går gennem møder", s. 145-148.

Majken Schultz Kultur i organisationer 1990.

 

6. (17/2)

Min Gode Grunde? Elevhæfte Kbh. 1980, s. 84-94: "Praktisk argumentation". Kopieres. Opgave 33: Anja; opg. 34: Sara; opg. 37: Anette; opg. 41: Nina.

Image: "Anden del: diagnose af organisationers sprogbrug" s. 37-86; Opgave: Hver har mindst to spørgsmål til teksten, specielt angående de rådgivningsløsninger der foreslås;

Fra tredje del: Kapitel 9: "Tekstarbejdet" s. 89-100: Opgave: Tegn et enkelt, lille informationsnetværk og anvis hvordan en tekst kan bygges op -- se eksemplet s. 90 i Image. Oplæg: Signe (noget med kronologi i), Viken (noget uden kronologi); Om informationsnetværk og kompositionsprincipper, se Få din vilje, kap. 10, s. 107-110.

7. (22/2)

Fra opgavesættet til gang 6 og 7: Følgende kommer med løsningsforslag til opgaverne: opg. 1: Thure; opg. 2: Linda; opg. 3: Jeanette;

8. (24/2)

opg. 4: Dorthe; opg. 5: Anne.

Foreløbig opsamling og status ved kursuslederen:

  1. vi skuer tilbage: opgaverne og løsningerne i lyset af kursets pensum til nu: forholdet mellem teori og praksis;
  2. Fremadskuen: rådgiverrollen.

En god rådgiver er én der ikke giver råd

9. (29/2)

Rådgiverrollen, Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh. 1997; kapitel 1: Oganisationskonsultation i systemisk perspektiv" s. 13-28; oplæg: Vibeke.

Kapitel 2: "Organisationskonsultation og læring" s. 29-46; oplæg: Christina.

kapitel 3: ""Vej vores leder og find ham for let" – en konsulentopgave i en privat virksomhed" s. 47-70; oplæg: Mette.

10. (2/3)

Haslebo & Nielsen, kapitel 4: ""Fri os fra fortiden" – en konsulentopgave i en kommune" s. 71-94; oplæg: Nina.

Kapitel 5: "Systemiske nøglebegreber", s. 95-127; oplæg: Jakob.

Kapitel 6: "Konsulentens erkendelsesprocesser i praksis: Når to konsulenter arbejder sammen", s. 129-143; oplæg: Viken.

Ghostwriting

11-12. ( 7/3, 9/3): Disse timer forløber således:

 

1. Rollerne fordeles (gøres gang 10):

Opg. 1, hold A:

Fagmedarbejder: Dorthe.

St. infarb.: Malene.

Min. infarb.: Mie

*
Opg. 1, hold B:

Fagmedarbejder: Nina.

St. infarb.: Anette.

Min. infarb.: Jakob.
***

Opg. 2, hold A:

Fagmedarbejder: Thure.

St. infarb.: Mirjam.

Min. infarb.: Linda.
*

Opg 2, hold B:                    

Fagmedarbejder: Vibeke.

St. infarb.: Sara.

Min. infarb.: Anja.
***               

2. Arbejde inden gang 11

Fagmedarbejderen laver et udkast som sendes til Styrelsens informationsmedarbejder, så han/hun har det senest mandag morgen. Send kopi til mig pr. e-mail (enten teksten direkte i e-brevet eller helst som "attached file" i Word eller Wordperfect).

Styrelsens informationsmedarbejder laver sit udkast.

3. Undervisningstimerne, gang 11 (d. 7/3)

Fagmedarbejderen forklarer sin tekst.

Styrelsens informationsmedarbejder redegør for sin revision af fagmedarbejderens tekst.

Styrelsens informationsmedarbejder søger at få fagmedarbejderens accept af sin revision (samtale, møde)

4. Arbejde inden gang 12

Ministersekretariatets informationsmedarbejder laver presseindlægget. De laves til forskellige medier som aftales gang 11 efter forslag fra dem der har rollerne.

5. Undervisningstimerne, gang 12 (d. 9/3)

Min "Sprog og politik" i Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. Kopieres. Oplæg: Ulla.

Image, kap. 12: "Pressekontakt", s. 113-124.

Presseindlæggene forklares. Jeg beder om at forfatterne sørger for at jeg har teksterne inden timen, så jeg kan nå at kopiere dem. Send dem pr. e-mail, eller vær ved lokalet ca. 10 minutter før undervisningen begynder så jeg kan få dem og kopiere dem inden undervisningen begynder. Eller sørg selv for at de foreligger i et passende antal til holdet.

Oplæg til kursets næste mellemrubrik: Rådgiveren, medierne og masserne

 

Rådgiveren, medierne og masserne

13. (14/3)

Dagens opvarmning (5 minutter):

Macchiavelli, N. Fyrsten Ringsted 1962 (findes også i andre udgaver! Originalen offentliggjort i 1532): Vi læser fortalen, kap. 5 - 9, 15 - 26. Oplæg: Anne.

Hornshøj-Møller, S. Førermyten. Adolf Hitler, Joseph Goebbels og historien bag et folkemord Kbh. 1997 (424 s.); fra kapitel 6: "Førerens disciple" s. 111-118 (7 s.); fra kapitel 7 "Et folk og en fører" s. 137-154 (17 s.); fra kap. 13: "Føreren har befalet" s. 339-354 (15 s.). (I alt 7 + 17 + 15 = 39 s.) Kopieres. Oplæg: Anja.

Bytwerk, R.L. "The Failure of the Propaganda of the German Democratic Republic" i Quarterly Journal of Speech vol. 85, 1999, s. 400-416. Kopieres. Oplæg: Malene.

14 (16/3)

Opvarmning:

Min "Sælges: dansk politik. (Del)analyse af det (næst)mest læste stykke moderne danske litteratur" i Kjøller (red.) Analyser af sprogbrug: Perspektiv Kbh. 1976, s. 88-147. Kopieres. Oplæg: Linda.

Kurz, H. Spincycle. Inside the Clinton Propaganda Machine London 1998, "Introduction" og "The Gaggle", s. xiii-xxvi og s. 1-13. (I alt 13 + 13 = 26 s.) Kopieres. Oplæg:

Cook, T.E. Governing with the News. The News Media as a Political Institution Chicago & London 1998. "Introduction: Why don’t We Call Journalists Political Actors?" S. 1-16; oplæg: Mie.

"5: The Political News Media" s. 85-116; Oplæg: Thure.

"6: The Uses of News: Theory and (Presidential) Practice" s. 120-140. Oplæg: Viken.

Yderligere litteratur: Min Politisk argumentation. En teori om offentlig politisk argumentation i et velfærdsdemokrati Kbh 1991.

Politiske tv-genrer

15 (21/3)

Opvarmning:

Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992 (og senere): Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi

"Faktion og dramaturgi", "Tre fremstillingsmåder" og TV-SUM-dramaturgiens muligheder og begrænsninger", s. 85-110;

"Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146;

Indholdet indlæres og trænes gennem vores arbejde med 4 forskellige politiske tv-genrer (udsendelser):

a. Det politiske nyheds-interview, mindst to eksempler fra tv's nyhedsudsendelser.

Hvilke dyder er især på spil? Lykkes det at forsvare dem?

Hvilke fortællerroller udfylder deltagerne i interviewet? Jf. Larsen s. 102 og 124 ff.

Hvorledes er de forskellige niveauer repræsenteret? Jf Larsen s. 111 ff.

b. Debatudsendelse

Er de sandhedsdramaturgiske og -scenografiske spilleregler overholdt? Jf. s. 138 ff.

Hvis debatten har en vinder: Forklar hvorfor vinderen bliver vinder.

c. Fortællende indslag med/om politiker/leder, jf. pointer s. 127-128.

Karakterisér plottet og de tre niveauer.

Hvis du som leder blev interviewet umiddelbart efter indslaget: Hvordan ville du fremstille sagen?

16 (23/3)

Interviewtræning

Fødselshjælper (Sara, Viken; førstnævnte interviewer sidstnævnte), dummepeter (Signe, Vibeke), skeptiker (Mette Ø, Anette). Holdene forbereder rollespil (2-3 minutter) hvor intervieweren spiller én af rollerne (først og fremmest). Vælg emne fra holdets fælles historie: hvad der er foregået i forløbet, tekster vi har været inde på, opgaver, teoretikere. Emnet aftales inden timen mellem deltagerne to og to.

I timen: Interviewer briefer sit offer; derefter interview som forestilles at være direkte tv. Hvert spil afsluttes med kort vurdering af forløbet.

Offer under anklage

Som danskstuderende interviewes du (Linda) direkte i forbindelse med flere historier i pressen om at niveaet er for lavt, de studerende ikke har tid til studierne fordi de arbejder for meget, lærerne ikke interesseret i at undervise og studiets indhold er i høj grad forældet. Suppler eller ændr i listen efter behov. Research-gruppe (Rina, Ulla, Mette Ø) klæder interviewer (Nina) på. Rådgivningsgruppe (Christina, Thomas) klæder interviewoffer på.

I timen: Rådgivningsgruppen + Linda fortrækker ud af lokalet mens research-gruppen klæder Nina på (højst 10 minutter). Dernæst fortrækker research + Nina ud af lokalet og rådgivningsgruppen + Linda kommer ind og der rådgives (højst 10 minutter). Dernæst kommer alle ind og der interviewes. Vi forestiller os at det er direkte tv, 4-5 minutter. Derefter diskussion af forløbet, bl.a. med besvarelse af disse spørgsmål:

"Overlevede" ofret? Hvorfor (ikke)?

Ris og ros: Hvad kunne de agerende eventuelt have gjort bedre? Hvad var virkelig godt.

 

 

Taleskrivning

17. (28/3)

Opvarmning:

Quintilian Institutio Oratoria, Book XII (Loeb Classical Library, 1922 og senere); kap. 1, 2, 5, 9, 11. Kopieres.

Atkinson, M. Our Masters Voices. The language and body language of politics London 1992 (1. Udg. 1984): politiske taler med supplerende danske eksempler.

"1. Politicians in need of attention", s. 1-16; oplæg: Sara

"2. Appreciation in the usual manner", s. 17-46; oplæg: Anne F.

"3. Claptrap", s. 47-85; oplæg: Thomas

Vi eksemplificerer med Svend Aukens tale -- eventuelt også Poul Nyrup Rasmussens tale -- på den ekstraordinære socialdemokratiske kongres i 92 hvor partiet valgte ny formand.

18 (30/3)

Pernille Steensbech Lemée kommer og fortæller om sine erfaringer som taleskriver. (kl. 9.30-10.30).

Kapitlet "Embedsmanden som taleskriver" i Image.

Vi løser "Rollespil til gang 18: Taleskrivning", uddelt gang 17.

Generelle spørgsmål som: Manuskript til oplæsning eller stikord? Lejlighedstalen: person, organisation/institution. Den politiske tale: handlingen, tilstanden

Yderligere litteratur (med praktiske råd og udtalelser fra erfarne talere): Lemée, Pernille Steensbech & Lund, Anne Katrine Troværdighed -- Tal godt for dig! Kbh. 1999.

 

19. (4/4)
Opgave 19 a: Skriv en kort tale overborgmesteren skal holde ved et stort personalemøde hvor udviklingprogrammet for Københavns Kommune søsættes. Hold talen. (Opgaven bygger videre på opgave 2 i "Opgaver til gang 6 og 7"). Linda løser denne opgave.

Opgave 19 b: Skriv en kort tale som du som kommunalbestyrelsesmedlem kan bruge til indledning til de lokalmøder som skal holdes i forbindelse med debatten om Værløses nye kommuneplan. Hold talen. (Opgaven bygger videre på opgave 3 i ovennævnte opgavesæt). Viken.

Opgave 19 c: Ministeren skal på et pressemøde fremlægge den nye receptbekendtgørelse. Du skal skrive den tale ministeren skal holde som indledning til mødet. Hold talen. (bygger på opgave 1 i "Opgaver til gang 11 og 12"). Mie.

Opgave 19 d: Miljøministeren skal holde en tale ved en stor miljøkonference med deltagelse af repræsentanter fra virksomheder, miljøbevægelser og fagforeninger. Han ønsker at tage udgangspunkt i EU's nyeste initiativer, således som de fremgår af bilagene til opgave 2 i "Opgaver til gang 11 og 12". Skriv talen, og hold den. Sara.

20. (6/4)

Der findes 4 talere blandt holddeltagerne, hver med to taleskrivere. Talerne vælger emne og situation. Der kan fx vælges noget der har direkte relation til holdet, dets deltagere eller begivenheder i undervisningsforløbet. To af talerne skal være lejlighedstaler. To skal være politiske taler, dvs. argumentere for eller imod en handling. (Dette skal være arrangeret allerede gang 18, senest gang 19); taleskriverne leverer en tale på ca. 5 minutter; hvis situationen indbyder til længere tale, så nøjes med begyndelsen og afslutningen + så meget af midterdelen som der er plads til.

Talerne holdes. Umiddelbart efter giver hele holdet feedback på det hele: indhold og fremførelse. Taleren giver også selv forslag til ændringer. Talen holdes igen efter kritikken.

Lejlighedstalere ("agentargumentation"): Vibeke og Sara.

Taleskrivere: For Vibeke: Thure og Rina; for Sara: Anne B. og Signe.

Politiske talere ("handlingsargumentation"): Anne F. og Linda.

Taleskrivere: For Anne F.: Nina og Anette; for Linda: Anja og Malene.

Rådgiveren som mediefigur

21. (11/4)

Opvarming:

Vi ser tv-dokumentaren Kandidaterne fra valgkampen i marts 1998.

Parry-Giles, S.J. & Parry-Giles, T. "Meta-Imaging, The War Room, and the Hyperreality of U.S. Politics" i Journal of Communication, Winter 1999, s. 28-45. Kopieres. Oplæg: Mette Ø.

Fremtidens rådgiver

22. (13/4)

Administrerende direktør, Svend Gunbak, fra Gunbak & Co kommer og fortæller bl.a. om rådgivningsopgaver han har været med til at løse i nyere dansk politik. (kl. 9.30-10.30)

Fremsyn: Den politiske kommunikation i de næste 20 år. Informationsteknologiens konsekvenser for medier, partier og andre organisationer (i store træk!).

Kurzweil, R. The Age of Spiritual Machines, New York: Viking Putnam 1999: "Chapter nine: 2009" (uddrag: s. 188-199) og "Chapter ten: 2019" (uddrag: s. 202-209). Kopieres og uddeles særskilt.

Fremlæggelser af eksempler på deltagernes rådgivning

23-29. (27/4, 2/5, 4/5, 9/5, 11/5, 16/5, 18/5, delvis 23/5)

Træning og fremlæggelser. Opgavetyper fremgår af kurset. Andre muligheder og eksperimenter: efter samråd med læreren. En halv times præsentation af en lidt større opgave som er løst individuelt af hver enkelt deltager (evt. et par stykker i forening). To forbereder sig særligt på at kritisere (både ris og ros), derefter diskussion. Aflevering gangen før i et antal der svarer til holdets deltagertal, i det mindste emnet og noget materiale. Ud fra et deltagerantal på 23, skal vi bruge 7-8 gange på dette.

Når man ser ned over planen for denne del af kurset ser den noget maskinagtig og monoton ud -- og kan virke afskrækkende i sin systematik-galskab. Det skal man ikke lade sig narre af. Bag den betonagtige fremtoning af marcherende kolonner kommer der til at ligge en betydelig variation som selv den mest geniale kursusplanlægger ikke kan forudse: Den variation der kommer af at hver enkelt deltager fylder rummet ud med sin helt individuelle opgave og løsninger.

Hvis enkelte deltagere er forhindret en af de gange de er på programmet, så beder jeg om at man bytter med en anden -- OG at man underretter mig, så jeg kan indføre ændringen her i planen.

Tirsdag d. 25/4 er en almindelig undervisningsdag på universitetet. Denne dag er der ingen undervisning på dette hold, men deltagerne kan denne dag afhente materialet til fremlæggelserne gang 23. Det kan selvfølgelig også fordeles inden påske, fx ved sidste undervisningsgang, d. 13/4.

Firkantet parentes omkring noget, markerer at det udgår af planen på grund af uvarslede udeblivelser eller frameldinger efter kursets fremlæggelsesfase var gået i gang. Så kan man sige at disse poster burde slettes, men jeg mener at den oprindelige plan bør kunne anes bag det der siden blev virkeliggjort.

23. (27/4)

Fremlæggelse a: Linda; 1. kritiker: [Mette B.]; 2. kritiker: Nina. Lillian Knudsens taler.

[Fremlæggelse b: Jeanette; 1. kritiker: Christina; 2. kritiker: Rina; fremlæggelsen udgår]

Fremlæggelse c: Dorthe; 1. kritiker: Anne; 2. kritiker: Thomas. S.U. -- helst ikke. Et brev fra Københavns Kommune.

24 (2/5)

Fremlæggelse a: Malene; 1. kritiker: Anja; 2. kritiker: Thure. Materiale fra Bløderforeningen ("Bløderskandalen")

Fremlæggelse b: Vibeke; 1. kritiker: [Ulla]; 2. kritiker: Mette Ø. Materiale fra Miljøstyrelsen og Svend Auken.

Fremlæggelse c: Sara; 1. kritiker: Mirjam; 2. kritiker: Anette. Materiale: sagen om "barmpjecen" fra Københavns Kommune om parkeringsafgift.

25 (4/5)

[Fremlæggelse a: Mette B.; 1. kritiker: Jakob ; 2. kritiker: Anne J.F.; udgår]

[Fremlæggelse b: Christina; 1. kritiker: Mette Ø.; 2. kritiker: Linda; Udgår]

Fremlæggelse c: Mie; 1. kritiker: Rina; 2. kritiker: Viken; emne: ekstern kommunikation på Det Kongelige Bibliotek; materiale uddelt d. 2/5; kontakt Mie hvis du ikke var til stede, for at få materialet.

26 (9/5)

[Fremlæggelse a: Anne B.; 1. kritiker: Signe; 2. kritiker: ;. Udgår]

Fremlæggelse b: Anja; 1. kritiker: [Thomas]; 2. kritiker:Rina. Materiale fra Kræftens Bekæmpelses interne blad KræftNyt.

[Fremlæggelse c: Ulla; 1. kritiker: Thure; 2. kritiker: Dorthe; udgår]

27 (11/5)

Fremlæggelse a: Mirjam; 1. kritiker: Nina ; 2. kritiker: Malene. Materiale fra Udlændingestyrelsen.

[Fremlæggelse b: Jakob; 1. kritiker: Anette; 2. kritiker: Vibeke; udgår]

Fremlæggelse c: Mette Ø.; 1. kritiker: Anne J.F.; 2. kritiker: Linda. Er det tilrådeligt for en politiker at stille op til en tv-udsendelse som "Kandidaterne"?

28 (16/5)

Fremlæggelse a: Rina; 1. kritiker: Sara; 2. kritiker: [Mette B.]. Kommunikation på internettet (LO).

Fremlæggelse b: Signe; 1. kritiker: Viken; 2. kritiker: Mie; materiale: Socialdemokratiets hjemmeside.

Fremlæggelse c: Thomas; 1. kritiker: ; 2. kritiker: Mie. Rådgivning af politiker i forbindelse med interview.

29. (18/5)

Fremlæggelse a: Thure; 1. kritiker: Christina; 2. kritiker: [Anne B]. PostDanmark: ekstern kommunikation: "brev til Jensen".

Fremlæggelse b:; Nina ; 1. kritiker: Vibeke; 2. kritiker: [Anja]. Fremstilling af en pjece indeholdende argumenter fra et parti, der går ind for ØMU´en.

Fremlæggelse c: Anette; 1. kritiker: Malene; 2. kritiker: [Ulla]. Udformning af den principgodkendte studieordning fra 98 til noget mere brugervenligt materiale. Der vil samtidig blive set lidt på organisationen bag denne "tryksag".

 

30. (23/5)

Fremlæggelse a: Anne J.F.; 1. kritiker: Dorthe; 2. kritiker: Mirjam. Informationsmateriale fra et konsulentfirma.

Fremlæggelse b: Viken.; 1. kritiker: Sara; 2. kritiker: Jakob. Egne taler.

Afrunding af kurset

Sammenfatning og afslutning af kurset, herunder generel eksamensvejledning.

 


Til toppen af siden