Forside Sproglig rådgivning >> Alle kommentarer >> Kommentar: Eins zwei drei, komma

 

[1. udg. af kommentaren fremkom 10/5 2002, og dette er stadig kommentarens samtid; senest revideret 2/8 2020]

 

 

 

Eins zwei drei, komma…

Af Klaus Kjøller, kkj@hum.ku.dk

Vi er nogle der har svært ved at overbevise os selv om at det er passende at sætte grammatiske automatkommaer når vi på alle andre sproglige niveauer efter bedste evne undgår automatpiloten og lader meningen styre formen. Der skal vel være en mening med et komma for at sætte ét?

 

Denne kommentar er ulovlig. Den er kommateret efter et princip som er forbudt i uddannelsessystemet: pausekommaet.

 

Man skulle tro at vi havde passeret grundlovsdag og at Folketinget var draget på ferie. For allerede her i begyndelsen af maj har man trukket den gamle sprogrigtigheds-krikke, kommaet, af stalden og drevet dette forpinte øg rundt i mediemanegen. Det plejer ellers først at være i agurketiden at den slags sker.

 

Et klart flertal i Folketingets uddannelsesudvalg har udtalt sig til medierne i retning af at Sprognævnet burde skære igennem og afskaffe det nye komma og erklære at der findes ét og kun ét rigtigt komma: det grammatiske. I hvert fald ét medium har på lederplads sagt det samme.

 

Efter nogle dages angreb kom Sprognævnets formand, Erik Hansen, på banen og udtalte at ”Realiteten er at det grammatiske komma ikke fungerer. Ingen kan finde ud af det.” Underforstået: Heller ikke de lederskribenter og de aviser som tror at de hver dag fylder avisen med korrekt satte grammatiske kommaer. Han mener at det vil tage 30 år at få det nye komma indarbejdet overalt, men at det også giver en masse problemer med to kommateringsprincipper. Bl.a. hvis folk der sætter komma efter det nye princip sender jobansøgninger til folk som tror at der kun findes ét kommateringsprincip og som tror at de behersker det. Derfor tilslutter han sig lærernes opfordring til politikerne om at skabe en fælles linje for, hvilket kommasystem der skal bruges i uddannelsessystemet. ”Nu må forvirringen stoppe,” udtaler han og sender sorteper tilbage til politikerne.

 

Debatten får et mildt sagt komisk skær, også fordi det såkaldt nye komma er nøjagtig lige så grammatisk som det såkaldt grammatiske komma. Forskellen mellem dem er at der i det nye system normalt kun sættes komma efter en ledsætning og ikke før en ledsætning. Men for at sætte det nye komma rigtigt skal man være lige så god til at sætte kryds og bolle som man skal i det gamle system.

 

I det nye system uden komma foran en ledsætning undgår man bl.a. fejlene med de såkaldte ”idiotkommaer”. Fejl som ”Det er svært at se hvilke af de mange fremragende forslag, der kommer med i forliget.” Til gengæld vil man få mindst lige så mange fejl hvor folk faktisk kommer til at skrive noget andet end de mener fordi de ikke kan sætte de nye kommaer rigtigt. I det nye system gør det stor semantisk forskel om man skriver

 

”Det vil glæde mig at se alle kolleger som har beriget mit arbejdsliv”

 

Eller

 

”Det vil glæde mig at se alle kolleger, som har beriget mit arbejdsliv”

 

Når man i det nye system sætter komma foran en relativsætning så betyder det at relativsætningen er parentetisk, dvs. at den rummer en for resten-information. Hvis man undlader komma betyder det derimod at relativsætningen rummer information som er bestemmende for kerneleddet. I eksemplet uden komma: Jeg ønsker kun at se de kolleger som har beriget mit arbejdliv. De andre kan godt holde sig væk. I eksemplet med komma udtrykkes det derimod tydeligt at alle kolleger er velkomne og at de for resten alle sammen har beriget mit arbejdsliv.

 

Er det sandsynligt at de danskere som aldrig har fået lært at undgå at sætte idiotkomma, vil have lettere ved at lære at skelne mellem parentetiske og bestemmende relativsætninger? Næppe. Og i øvrigt er det jo også ret ligegyldigt. Kun retskrivningsnørder bekymrer sig om det. Ligesom det kun er retskrivningsnørder der bekymrer sig om idiotkommaer. Folket er fuldstændig ligeglade. Der er nok af andre væsentlige ting at bruge sin tid på. Det er derfor at pausekommaet er det eneste fornuftige kommateringsprincip.

 

I landene omkring os tager man mere afslappet på problemerne. Bortset fra Tyskland, som i sin tid sendte os det grammatiske komma på halsen da der kom tyske bogtrykkere her til landet sydfra efter Reformationen og trykkekunstens indtog. Andre lande kommaterer efter det andet system: pausekommaet. Det var lovligt her i landet fra 1918 til 1996. Når man sætter pausekomma så sætter man kun kommaer som er nødvendige for læsningen eller forståelsen. Det har aldrig lykkedes for mig at indse at der kan findes noget bedre princip for kommatering end dette. Der skal vel være en mening med et komma for at sætte ét? Vi er nogle der har svært ved at overbevise os selv om at det er passende at sætte grammatiske automatkommaer når vi på alle andre sproglige niveauer efter bedste evne undgår automatpiloten og lader meningen styre formen.

 

Men selvfølgelig underviser vi da kun i de to andre grammatiske kommaprincipper på studiemønstret Sproglig rådgivning. Det skal vi. En sproglig rådgiver som ikke kan sætte de kommaer som toneangivende kredse blandt medier, politikere, embedsmænd og ledere tror at de kan sætte, er ikke sproglig rådgiver ret længe. Og rent professionelt er der meget arbejde i begge kommateringsprincipper til den sproglige rådgiver.

 

kkj@hum.ku.dk,