Først lagt op 29-08-04,,senest opdateret 17-12-2018 15:17:43

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

FORHENV. LEKTOR KLAUS KJØLLERS STED PÅ NETTET

VEJLEDNING, ISÆR AF SPECIALER

UNIVERSITETSKOMMENTARER

 

 

 

Rådgivning og forskning:

Hvorfra ved vi egentlig at man skal skrive aktivt og enkelt?

Forskning er en god ting som man altid kan bruge mere af. Men der er i den sproglige rådgivning ingen grund til at sidde med hænderne i skødet mens vi venter på mere forskning.

 

 

Der holdes mange kurser rundt om i organisationerne hvor de ansatte trænes efter skriveregler som

 

          Undgå ord som modtageren ikke forstår

          Undgå upersonlige konstruktioner: Benævn modtageren og dig selv

          Lug ud i lideformerne (undgå så vidt muligt passiv)

          Erstat sætningsord (-else, -ing) med udsagnsord

          Kassér papirklichéerne

          Pas på indskud og parenteser

          Fjern forvægten: Sæt tunge led til sidst

          Lange sætninger lammer: Put flere punktummer ind

          Store led lammer også: Bryd dem op i sætninger

          Sæt det som modtageren finder vigtigst, i begyndelsen

 

Både Leif Becker Jensen og Niels Erik Wille påpeger at der mangler forskning i om modtagerne faktisk forstår tekster som er skrevet efter skriveregler som disse, bedre end sædvanlige administrative tekster. Der er ingen tvivl om at reglerne med fordel kan anvendes af en velskrivende og erfaren instruktør på et kursus. Men samtidig kan de lede til dårlige tekster hvis de følges for automatisk af folk som ikke har sprogligt gehør. Fx giver det god mening at bruge passiv i mange sammenhænge. Det er derfor forkert at råde folk til at undgå passiv generelt.

                

Den mest videnskabeligt underbyggede sammenhæng mellem forskellige stiltræk og forståelighed findes i lix-metoden. Ved at lade erfarne læsere rubricere nogle tekster efter sværhed og samtidig ordne teksterne efter nogle sproglige træk fandt Bjönsson ud af at man ved at måle hvor langt der er mellem punktummerne, og hvor mange lange ord der er, også ret automatisk kan ordne teksterne efter sværhed. Men sådanne statiske metoder kan selvfølgelig aldrig garantere at en tekst med kort mellem punktummerne og med korte ord også altid er let at læse.

                

Det er ikke kun en teksts rent formelle sproglige træk der bestemmer hvor svær den er at forstå. Det har også stor betydning hvilke udvalgte informationer den rummer, og hvordan de er sat i række så de fx danner en argumentation eller en historie.

 

Problemet er ikke at kende en god tekst fra en dårlig        

Mere forskning er altid en god ting. Den sproglige rådgivning styrkes ved at sammenhænge mellem teksters indretning på alle niveauer og læsernes forståelse af tekster beskrives, dvs. ved mere forskning. Samtidig må det erkendes at når der dagligt produceres tekster som råber på sproglig rådgivning, så skyldes det ikke uenighed om hvad en god, forståelig tekst er og altså ikke nogen akut mangel på forskning. Det skyldes typisk

 

·         Manglende viden om og færdighed i at skrive: Problemet skyldes at den der skriver, ikke er uddannet til det, fx er mange sagsbehandlere i det offentlige ikke særligt trænet i at skrive de journalistiske tekster, pjecer, nettekster og stillingsannoncer som de producerer.

·         Uenighed om hvem teksten skrives til, og uenighed om hvad der er forståeligt for dem man skriver til: Dette er den almindelige strid mellem jurister og informationsmedarbejdere.

·         Ingen stillinger: Konkurrencen på tekstfronten er ikke så hård for organisationen at det er nødvendigt at tilføre området stillinger fra mere traditionelle, nødvendige arbejdsområder i organisationen. Som en konsekvens af dette udføres arbejdet ofte som venstrehåndsarbejde af andre faggrupper med måske ret lidt efteruddannelse i skrivning.

·         Ikke tid nok: Der er sproglige rådgivere (tekstforfattere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere) ansat, men de har ikke tid nok til at gøre arbejdet tilstrækkeligt godt. De bliver så en slags informationsgidsler i organisationen: et værn mod omgivelsernes, fx pressens og brugernes, anklager mod organisationen for ikke at være informationsbevidst og bruge de nyeste kommunikationsteknikker.

 

Blandt sproglige rådgivere er der lige så lidt – eller megen – uenighed om hvad en god tekst er, som der er mellem skrivende journalister. Der er naturligvis altid brug for mere forskning i hvad en god tekst er. Men den sproglige rådgivning skal ikke lade sig hæmme af mangel på forskning. Der er nok at tage fat på. Ligesom medierne hver dag producerer gode tekster uden at det er afklaret af forskningen hvad en god tekst egentlig er, således må også den sproglige rådgivning gå løs på den sproglige virkelighed hvor der er nok af klare opgaver at løse.

 

Klaus Kjøller, kkj@hum.ku.dk

 

Litteratur

 

Björnsson, C.H. (1971) Læsbarhed Kbh: Gad. (svensk original Läsbarhet 1968).

 

Jensen, L.B. (1998) Kancellistil eller Anders And-sprog?En undersøgelse af forvaltningssproget og dets institutionelle betingelser Kbh.: Roskilde Universitetsforlag 1998 (3. rev. udg; 1. udg. 1990)

 

Wille, N.E. (2001) “Det gode sprog. Nogle tanker om det forskningsmæssige grundlag for rådgivning om sproget i faglig formidling” i Heltoft, L. & Henriksen, C. (red.) Den analytiske Geist. Festskrift til Uwe Geist, Kbh: Roskilde Universitetsforlag, s. 259-271.

 

 

 

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp