|
Beskrivelse
af speciale i faget Dansk 25.
august 2000 Forfatter:
Jacob Lund Jørgensen Titel: Kommunikation og demokrati -- og sproglig
rådgivning som demokratiets førstehjælper. Om problemer med sproget og
kommunikationen i Ribe Kommunes borgerinformation og med nogle overvejelser
over hvad det har af konsekvenser for demokratiet. Men også med forslag til
hvordan kommunikationen i kommunen bliver bedre Omfang:
94 s. Hertil 4 bilag. Indleveret
d. 9/6 2000 Eksaminator:
Formålet
er besvare følgende spørgsmål: a)
Lever informationsmaterialet om Ribe Kommunes kommuneplan op til de
sproglige og stilistiske krav som er opstillet i kommunens
informationspolitik? b)
Er kommunikationen god? c)
Lægger kommunikationen op til debat, og styrkes det lokale demokrati
gennem kommunikationen? d)
Kan kommunikationen gøres bedre og eventuelt hvordan: Hvilke muligheder
har en sproglig rådgiver for at udvikle kommunens informationsmateriale og
kommunikationskanaler til gavn for borgerne og i sidste ende til gavn for
demokratiet? Den
teoretiske ramme for arbejdet med at besvare spørgsmålene hentes bl.a. hos
Kjøller (Image m.fl), Jørgensen & Onsberg (Praktisk argumentation),
Becker Jensen (Kancellistil eller Anders And-sprog?), Krag Jacobsen (25
spørgsmål), Sepstrup (Tilrettelæggelse af information), Schein
(Organisationskultur og ledelse) og Gundelach & Sandager
(Organisationskultur og ledelse i det offentlige). Når arbejdet skal
perspektiveres demokrati-teoretisk trækkes på Hal Koch (Hvad er demokrati?)
og Brink Lund & Horst (Den offentlige debat). Af
al den information som udgår fra kommunen og dens mange institutioner vælger
Jacob Jørgensen at koncentrere sig om den som udsendes centralt til borgerne
generelt som målgruppe i almindeligt tilgængelige medier, eller som ligger
til afhentning på biblioteket og i kommunens servicebutik. Også den voksende
mængde information fra kommunen på internettet henregnes hertil. Kommunens
erklærede mål med sin kommunikation findes i en intern Designmanual, vedtaget
af byrådet i 95. Efter en kritisk gennemgang af relevante afsnit i denne
udvælger Jacob Jørgensen én af kommuneplanens publikationer: Hovedstruktur--
Kommuneplan 1998-2009 (i alt 18 s.) til nøjere granskning med henblik på at
vurdere i hvilken grad kommunen i sin praksis lever op til sine erklærede mål
med kommunikationen. Hovedstruktur beskriver de overordnede målsætninger og
tanker bag kommunens planlægning og er således et langt mere eksplicit
politisk dokument end andre mere tekniske dele af kommuneplanen. Dette gør
den også, ifølge Jacob Jørgensen, normsæt¬tende for den kommunikationsindsats
kommunens medarbejdere yder i det daglige arbejde. Om denne publikation koncentreres
derfor specialets analyse, kritik og rådgivning. Gennem
en lang række punkter gives ros (lidt) og ris (meget) til Hovedstruktur:
bl.a. disposition (både overordnet og informationsstruktur i tekstafsnit),
ortografi, sproglig præcision, sammenhæng, klarhed og informationsmængde,
argumentation. Sprogstilen karakterises og vurderes samlet som udpræget
Aforvaltningskode@: en blanding af kancellistil, fag- og formidlingssprog
(jf. Becker Jensen). Jacob Jørgensen søger at sandsynliggøre at visse tilsyneladende
tekniske kommunikations¬mangler skyldes et politisk ønske om at gøre negative
kendsgerninger positive. Tekstens problemer kommer af at den på én gang søger
at kommunikere til politikerne, internt til forvaltningen selv og eksternt
til borgerne. De 3 forskellige implicitte målgrupper betyder at teksten
underminerer kommunens image hos borgerne. Denne
kritiske analyse af Hovedstruktur er specialets vægtigste del. Den afsluttes
med en nuanceret vurdering af teksten som demokratisk handling: dens bidrag
til kommunikation mellem politiker og borger, og om der lægges op til debat.
De negative træk dominerer klart, efter Jacob Jørgensens vurdering. Herefter
følger specialets rådgivningsdel. Her skitseres ud fra udvalgte teoretikeres
anvisninger, en kommunikationsplan for kommunen. På baggrund heraf skitseres
nogle handleplaner. Jacob Jørgensen sandsynliggør at forklaringen på
kommunikationsproblemerne ligger i modsigelser mellem forvaltningskulturens
skueværdier og grundlæggende antagelser: Man ønsker i realiteten ikke at være
åbne, trods erklæringer herom. Det er den egentlige forklaring på uklarhed
omkring målgruppe og afsættelse af minimale ressourcer til løsning af
kommunikationsopgaver. Kurser og skrivevejlednin¬ger er derfor ikke
tilstrækkelige. Specialet anbefaler at der opbygges en egentlig
informationsafdeling med flere ansatte som kan hjælpe med til at ændre
kulturens grundantagelser indefra. Endelig gives der nogle teksteksempler på
hvorledes kommunen kan bruge internettet til at informere om kommuneplanen. |