Beskrivelse af speciale i faget Dansk
[Senest opdateret d. 23/2 2006]
|
Forfatter: Mette Elida
Nielsen. Kontakt: metteelida@hotmail.com
Titel: Når
organisationer taler med sig selv. Et speciale om autokommunikation Omfang: 89 s. Hertil 12 tekstbilag. Indleveret 29/12 2000, karakter
d. 27/3 01. Vejleder: Formålet er at skabe et
teoretisk fundament for autokommunikation og at eksemplificere forskellige
manifestationer af autokommunikation i forskellige medier. Autokommunikation defineres som kommunikation med sig selv:
Hver gang en virksomhed kommunikerer eksternt, så bøjer kommunikationen af og
rammer tilbage til virksomheden og dens medarbejdere. Der tages udgangspunkt i Lars Thøger Christensens tanker om
autokommunikationens betydning for markedskommunikationen i private
virksomheder. Perspektivet udvides kraftigt til at omfatte både individers
kommunikation og hele samfundets måde at organisere sin kommunikation på. Der
kombineres synspunkter bl.a. fra Erwin Goffman, Karl E. Weick, Niklas Luhmann
som sammenstilles med Christensens bidrag til en selvstændig ramme for de 3
efterfølgende analyser. Der analyseres en række stillingsannoncer primært fra store
danske virksomheder, Forbrugerstyrelsens hjemmeside og reklamer fra Sparbank
Vest og Alm. Brand. Det vises hvorledes der indgår autokommunikative
elementer i det valgte materiale. I stillingsannoncerne viser den sig i
virksomhedens syn på deres medarbejdere, visioner og værdier som udtrykkes
eksplicit eller implicit i annoncen. Her vurderes autokommunikationen at være
nødvendig og velfungerende, fordi den ikke forstyrrer det egentlige eksterne
budskab. På Forbrugerstyrelsens hjemmeside findes autokommunikationen i det
juridiske fagsprog som dominerer. Den stærke jurist-kultur i organisationen
finder selvbekræftelse ved at lægge sine tekster på hjemmesiden. Denne
positive autokommunikative effekt opnås på bekostning af vellykket
kommunikation til eksterne brugere. Reklameanalysen koncentrerer sig om
reklamer som gør brug af egne medarbejdere som aktører. Disse reklamer
antages i særlig grad også at interessere ansatte. Annoncernes
autokommunikative element ligger i at organisationen formidler sin officielle
forestilling om ”den gode medarbejder” til de ansatte. Heller ikke her
konstateres nogen modsigelse mellem eksterne og interne hensyn. Specialet afsluttes med råd om brug af autokommunikation, dels
i de analyserede genrer, dels generelt ved planlægning af organisationers
kommunikation. Dér hvor der især er behov for rådgivning er
Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor autokommunikation og eksterne hensyn
trækker i hver sin retning. Det erkendes at netop hjemmesidens fremtrædende
funktion som medium for autokommunikation gør det vanskeligt at forbedre den
som ekstern kommunikation. Der konkluderes med betragtninger over teoriens anvendelighed
i strategisk planlægning af organisationskommunikation. 1) Teorien
understreger vigtigheden af at anlægge et internt perspektiv på al ekstern
kommunikation. 2) Den har særlige muligheder i en fremtidig fysisk set mere
”løs” organisationsform med mere IT-baseret fjernarbejde. Her kan eksterne
budskaber med en stor autokommunikativ effekt være den vigtigste måde hvorpå
man formidler strategiske interne budskaber, som et supplement til de
sædvanlige interne kanaler. 3) Den er særlig anvendelig til at rekruttere og
fastholde ansatte ved at skabe et billede af en holistisk, meningsdannende
virksomhed, fx ved at bruge ansatte som ”hele mennesker” i reklamer. |