(senest
opdateret 28/8 01)
Forfattere: Charlotte Carina Fossum, Lisa Gubi Mørz
Titel: Kommunikatørens kompetence og identitet -- opfattelse og selvopfattelse
Omfang: 183 s. Hertil fyldig bilagsmappe med 30 tekstbilag.
Vejleder: Klaus Kjøller
Forskellige personalegrupper i en organisation kan have forskellige opfattelser af sig selv og af de andre, og af forskellige arbejdsområder i organisationen. I dette speciale sammenlignes forskellige personalegruppers opfattelser af den jobfunktion at arbejde med information eller kommunikation.
De centrale begreber er kompetence og identitet. Kompetence er faglige kvalifikationer plus vilje og mulighed for at udnytte dem, plus evnen til at etablere sociale kontakter. En persons identitet er vedkommendes sociale position i virksomheden således som den bl.a. etableres gennem de historier der fortælles om vedkommende.
Som eksempel-organisation er valgt Post Danmark som i dag har eneret på at befordre breve i Danmark til og med 250 g. Alt andet befordres i fri konkurrence med andre firmaer, og det er på dette marked at over halvdelen af Post Danmarks omsætning ligger. I 2003 forventes det at man ikke mere har monopol på de lette breve, og at Post Danmark liberaliseres. Den skærpede konkurrence har bl.a. medført oprettelse af et antal stillinger som informationskonsulent i organisationens 28 postområder, 10 pakkecentre og 10 “andre enheder” som landet er delt op i. Informationskonsulenterne skal sørge for intern og ekstern information i lokalafdelingen og bl.a. være bindeled til organisationens centrale kommunikationsafdeling med ca. 20 ansatte. Informationskonsulenterne laver personaleblade og nyheds- og månedsbreve. Enkelte enheder har også et lokalt intranet. Konsulenternes faglige uddannelse varierer fra brevbærere med interesse for formidling, til akademikere.
Gennem 23 kvalitative interview -- heraf 4 med informationskonsulenter og 1 med den person på hovedkontoret som har ansvar for kontakten til informationskonsulenterne -- afdækker specialet forskellige opfattelser i organisationen af denne jobfunktion. De klareste skillelinjer i opfattelse går mellem de 5 der arbejder professionelt med kommunikation -- de kaldes under ét ’kommunikatører’ -- og så alle de andre -- non-kommunikatørerne, dvs. 4 funktionschefer (niveau 2-ledere, fx postmestre), 5 med ledelsesmæssige opgaver i postdriften (niveau 3-ledere) og 9 “på gulvet”.
3 ud af 4 kommunikatører mener at de har kvalifikationer til at være strateg (yde langsigtet kommunikationsrådgivning), sproglig rådgiver og konsulent. Men de mener samtidig at de ikke bruger disse kvalifikationer i praksis, hvor de synes de fungerer som praktisk karl, formidler, journalist og producent.
Nonkommunikatørerne mener at både kommunikatørernes kvalifikationer og faktiske funktion svarer til at være praktisk karl, formidler, journalist og producent.
Bag forskellen ligger to forskellige opfattelser af kommunikation: som interaktion (kommunikatørerne) og som information (nonkommunikatørerne).
Forskellen forklares i specialet bl.a. ud fra at kommunikatøren af ledere opfattes som en trussel fordi kommunikation er en del af ledelsesopgaven, og at opfattelsen af kommunikation som information er den traditionelle.
Specialet foreslår at kommunikatørerne må overbevise om deres produkts betydning ved at blive bedre til at dokumentere effekterne af det.
Specialet er komponeret i 9 kapitler. De 4 første fremlægger problemformuleringen, præsenterer Post Danmark, udstikker den metodiske ramme med anvendelse af kvalitative interview og diskursanalyse, og definerer 4 typer kommunikation som bruges til at karakterisere og sammenligne de forskellige personalegruppers opfattelser.
Efter et kapitel som bl.a. fremlægger organisationens nedskrevne jobprofil for informationskonsulenterne, lægges undersøgelsens empiriske resultater frem, i kapitel 6 kommunikatørernes selvopfattelse og ønsker, i kapitel 7 nonkommunikatørernes opfattelser.
Endelig kommer to reflekterende kapitler: Kapitel 8 som behandler gruppernes forskellige opfattelser: Hvorfor er forskellen der, hvad betyder den og hvordan kan den mindskes? Og kapitel 9 som rummer refleksion over hele specialet og undersøgelsen.