Lisbeth Volf: (Bruger)undersøgelse af sprogbrugen i
Gladsaxe Kommune
Specialenr.
|
4443 |
Forfatter
|
Lisbeth Kjærgaard Volf |
Titel
|
(Bruger)undersøgelse
af sprogbrugen i Gladsaxe Kommune. En analyse af sprogbrugen i Gladsaxe
Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning der belyser konflikten mellem den
ideelle information i en kommune og de institutionelle betingelser
|
Omfang
|
105 s. (95 normalsider).
Hertil 25 bilag på i alt ca. 120 s. |
Indleveret
|
27. november 2003
|
|
|
|
Eksaminator og
vejleder
|
Klaus Kjøller
|
Formålet
er at undersøge og give forslag til forbedringer af sprogbrugen i Gladsaxe
Kommune ud fra denne tre-delte problemformulering: 1) Hvad er årsagen til at
sproget af og til er uklart? 2) Hvad mener brugerne? Og 3) Hvordan bliver
sproget bedre?
Specialet
er inddelt i 3 hovedafsnit, ud over teoriafsnit og afslutning. I kapitel 2
diskuteres betingelserne for kommunikationen. I kapitel 3 fremlægges og
begrundes analysen og kritikken. Endelig byder kapitel 4 på forslag til
forbedringer.
Specialet
bygger på iagttagelser og undersøgelser som Lisbeth Volf har udført i
forbindelse med et 3 måneders praktikophold i kommunens informationsafdeling i
2003: tekster, samtaler (halvstrukturerede interview) med relevante medarbejdere,
møder og interview af brugere. Kommunens størrelse gør det nødvendigt at
udvælge én af de fire forvaltninger som repræsentativ for hele kommunens
informationspraksis.
De
analyserede tekster er primært pjecer, men også standardbreve og hjemmesidetekster.
Brugerundersøgelserne består dels af en kvantitativt rettet
spørgeskemaundersøgelse med 33 deltagere, dels af et fokusgruppemøde med 6
deltagere.
Kapitel
2 belyser en række betingelser for kommunikationen i den valgte forvaltning,
hvis kultur bl.a. karakteriseres ud fra Schein, Bakka & Fivesdal og
Christensen. Det konkluderes bl.a. at det er muligt og fagligt forsvarligt at
gøre flere af forvaltningens tekster mere forståelige og brugervenlige.
Kapitel
3 rummer tekstanalysen. Først karakteriseres kommunikationen overordnet,
derefter gives analyse af de forskellige genrer: Sags- og
forvaltningsafgørelse, information om service, hjemmeside, ældreblad og
jobannoncer. Produkterne vurderes, især ud fra Becker Jensens krav om 1) relevans, 2)
forståelighed, 3) hensynet til fagligheden, kompetenceproblemet og
afhængighedsproblemet, og 4) relationsproblemet. Der trækkes også på Kjøller
(informationshierarki, komposition og argumentation), Møller & Olsen,
Jacobsen, Gammeltoft-Hansen.
I
kapitel 4 gives en lang række kommunikative og sproglige råd til forvaltningen,
bl.a. ”Tag udgangspunkt i den svage læser!”, ”Jo klarere du formulerer dig, jo
mere kompetent er du i borgernes øjne!” og ”Brug dine kolleger og skriv bedre
tekster!”
Konklusionen
sammenfatter analysen og kritikken. Det konkluderes bl.a. at kommunens
kommunikation på mange områder lever op til kommunens erklærede værdier:
respekt, faglighed og ansvarlighed. Men også at der mangler en del på andre
områder, bl.a. fordi de ansatte ikke retter sig efter de vejledninger som
allerede foreligger. Overordnet vurderes årsagen dog at være at kommunen endnu
ikke har gennemløbet den proces som kan føre frem til en eksplicit formuleret
sprogpolitik og kommunikationsstrategi.
I et
afsluttende kapitel stilles og besvares kort en række perspektiverende
spørgsmål til specialets problemområde.