Kjøller: specialeskrivere à resumé

 

 

 

 

Zenia Menzer

Diskursanalyse af Ekstra Bladets dækning af mordet på Maria Møller Christensen

Kontakt: zem.menzer@gmail.com

Specialet spørger:

  • Hvilke sproglige virkemidler har Ekstra Bladet anvendt i deres fremstilling af mordet på Maria Møller Christensen, og på hvilken måde blev læseren påvirket til at tro, at Jan Lindholt Mikkelsen var gerningsmanden?

Desuden stilles disse underspørgsmål:

  • Hvilke roller indtager medierne i det moderne samfund, og hvordan kan disse roller overføres til Ekstra Bladets rolle i sagen om mordet på Maria Møller Christensen?
  • Hvilke konsekvenser får Ekstra Bladets artikel fra den 4. januar med sig, og hvordan var disse konsekvenser samfundsinteressante?

Mordet skete natten til d. 1. januar 2010 i Herning. Ekstra Bladet var den eneste avis som bragte navn og billede af den person som kort efter mordet blev sigtet, men som senere viste sig at være uskyldig.

Ekstra Bladets artikel om sagen d. 4. januar diskursanalyseres (Fairclough). Endvidere trækker analysen på semantiske netværk (Gazzaniga) , argumentation (Kjøller, Jørgensen & Onsberg), paratekst (van Dijk), agenda-setting-teori (Dearing & Rogers) og billedanalyse (Poulsen & Søndergaard, Barthes). Artiklens sammenlignes med 4 andre landsdækkende avisers behandling af sagen i artikler samme dag. Og den samfundsmæssige betydning af bladets behandling bestemmes bl.a. ud fra begreberne ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst (Giddens).

De etiske aspekter af bladets behandling af sagsforløbet behandles ud fra Kruuse. Generelt trækkes der på litteratur om  medierne i samfundet, bl.a. Qvortrup, Kabel & Nielsen, Carey, Luhman, Giddens.

Det konkluderes bl.a. at Ekstra Bladets behandling både har været nedbrydende (ved at hænge en uskyldig ud med navn) og opbyggende (ved at rejse debat om medie-etik og ytringsfrihed).

 

 

[senest opdateret 14/12 2010]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk