Det humanistiske fakultets intranet à Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab à Studielederens hjørne

 

Kommunikationsuddannelsen på Dansk Kandidatordning 1998 og 2008

Studievejledning

Send gerne forslag til tilføjelser og ændringer her til mig

 

Udkast oprindelig oploadet d. 17-03-2009; senest opdateret d. 31-10-2013 11:57:19

 

 

Kommunikationsuddannelsen på Dansk Kandidatordning 1998 og 2008 1

Studievejledning 1

Hvad er kommunikationsuddannelsen? 1

Profilerne på kandidatordningen 2008 2

De to kandidatordninger 1998 og 2008 2

Studiemønstre 2

[Hele kommunikationsuddannelsen] 3

Kulturformidling 3

Sprog- og kommunikationsrådgivning 3

Kommunikation med praktik 3

Identitet og tekst 3

Organisationskommunikation 4

Mundtlig kommunikation 4

Medier og kultur 4

[Enkeltstående kommunikationskurser] 4

Krav til sammensætningen af uddannelsen 4

Enkeltstående kommunikationskurser 5

Studieordninger/ eksamen 6

Eksport af elementer fra kommunikationsuddannelsen til andre uddannelser 6

Undervisningskompetence på gymnasialt niveau 6

 

 

 

 

Hvad er kommunikationsuddannelsen?

Kommunikation er en retning inden for kandidatuddannelsen i Dansk som forudsætter en vis andel kommunikationskurser. 

Uddannelsen rummer også udbud fra Engelsk (institut Engerom), Retorik (institut MEF), Lingvistik (her på instituttet) og Minoritetsstudier (institut ToRS), idet disse afdelinger står for nogle af de kurser som indgår i de såkaldte studiemønstre og dermed i puljen af kommunikationskurser.

Den titel du får når du har taget kommunikationsuddannelsen, afhænger af den studieordning du studerer efter. Hvis du studerer under Kandidatordningen fra 1998, bliver du cand.mag. i Dansk. Studielederen supplerer så – hvis du ønsker det – kandidatbeviset med et kommunikationsdiplom som bevis på at du har taget kommunikationsuddannelsen. Hvis du studerer under kandidatordningen fra 2008, bliver du cand.mag. i ’Dansk med faglig profil i Kommunikation’. Kommunikationsprofilen er én af 6 mulige faglige profiler på denne studieordning.

Profilerne på kandidatordningen 2008

Du kan på denne ordning blive kandidat i Dansk med én af følgende sideordnede profiler:

·         gymnasierettet

·         kommunikation

·         litteratur

·         medier

·         sprog

·         dansk som andetsprog

Du skal være opmærksom på at alle profiler, herunder kommunikationsprofilen, kan give adgang til at undervise i gymnasiet. Den profil der hedder ’gymnasierettet’, er en profil for dem som vil gøre gymnasieundervisning til deres særlige profil. Gymnasieprofilen er altså ikke en obligatorisk profil for enhver som ønsker at få muligheden for også at undervise i gymnasiet. Læs mere om dette >>

De to kandidatordninger 1998 og 2008

Efter den 1/9 2008 optages der ikke nye studerende på kandidatordningen fra 1998. Så denne ordning er på vej ud. Men da der stadig er mange ”gamle” studerende som følger denne ordning, behandles den her i vejledningen.

Enhver som følger 1998-ordningen, dvs. som er begyndt på deres kandidatstudium før d. 1/9 2008, kan overgå til 2008-ordningen når de ønsker det. Studerende som følger 2008-ordningen, kan derimod ikke overgå til 1998-ordningen. Da der er en række fordele ved at følge 1998-ordningen (se nedenfor), kan det anbefales at følge den. Studerende efter 1998-ordningen som ønsker at blive ’cand.mag. i Dansk med faglig profil i Kommunikation’ kan så ved deres sidste kandidateksamen skifte til 2008-ordningen.

Begge ordninger finder du her >>

Studiemønstre

Studiemønstre er kursus-pakker der giver en faglig delprofil og dermed en retning på din kandidatuddannelse. Betegnelsen ’studiemønster’ er bl.a. overbegreb til ’ba-tilvalgsuddannelse’, ’kandidattilvalgsuddannelse’ og ’fagligt sammenhængende kandidatkurser som regelmæssigt tilbydes som pakker’. De fleste studiemønstre udbydes hvert år.

Studiemønstrenes omfang varierer: Nogle er på 30 ECTS (½ årsværk), mens andre på 60 ECTS (1 årsværk).

Nogle af studiemønstrene kræver at du er indskrevet på kandidatuddannelsen, mens du kan begynde andre som tilvalg på bacheloruddannelsen og afslutte dem på kandidatuddannelsen. Nogle af dem kan færdiggøres som tilvalg på bacheloruddannelsen.

Fælles for dem er dog at de alle kan tages rent på overbygningen. I så fald øges eksamenskravene til de kurser der normalt er BA-kurser, så det svarer til eksamenskravene for kurser på kandidatuddannelsen. Når et kursus tages på ba-niveau, fremgår eksamensformen af den særlige studieordning for den pågældende ba-tilvalgsuddannelse. Når et kursus tages på kandidatniveau, fremgår de mulige eksamensformer af den kandidatordning for Dansk som du følger.

Studiemønstrets navn

kurser

Niveau: ba = bachelortilvalg; ka = kandidat eller kandidat-tilvalg

ects

Særligt at bemær­ke

Frekvens/ semester. Udbydes årligt, hvis intet andet nævnes

Fagkoordinator

[Hele kommunikations­uddannelsen]

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller

Kultur­formidling

 

 

 

 

 

?

 

 

Kulturjournalistisk A

ba/ ka

7,5

Forudsætter kulturlivets inst. A

efterår

 

 

Kulturlivets institutioner A

ba/ ka

7,5

Forudsætter kultur­journa­­listisk A

efterår

 

 

Kulturjournalistik og kulturlivets institutioner B

ba/ ka

15

Forudsætter begge A-kurser

forår

 

Sprog- og kommuni­kations­rådgivning

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller

 

Faglig formidling

ba/ ka

15

 

efterår

 

 

Kommunikations­rådgivning med praktik

Ba/ ka

15

 

Forudsætter Faglig formid­ling

forår

 

 

Sprog og norm

Ba/ ka

15

 

forår

 

Kommunikation med praktik

 

 

 

 

 

?

 

Hjemmeside­design

 

 

 

Efterår, 1-dags­­kursus

 

 

Jobsøgning og jobsamtale

 

 

 

Efterår, 2-dages­kursus

 

 

Introduktions­kursus

 

 

 

Forår, 4-ugers, fuldtids­kursus

 

 

Praktik

ka

15/ 30

15 ects forudsætter ikke at man har fulgt nogen af de andre kurser; 30 ects forudsætter aktiv deltagelse på 4-ugers-kurset

Forår, heltids­praktik, 3 måneder

 

Identitet og tekst

 

 

 

 

 

Mie Femø Nielsen

 

Identitet og konversations­analyse

Ba/ ka

15

 

efterår

 

 

Procesledelse og interaktion

Ba/ ka

15

 

forår

 

 

Kunst, kultur og innovativ identitet

Ba/ ka

15

 

forår

 

 

Identitet og diskursanalyse

ka

15

Udbydes af ToRS

forår

 

Organisations­kommuni­kation

 

 

 

Der vælges 4 af de 5 kurser

 

Mie Femø Nielsen

 

Ledelses­kommunikation

Ba/ ka

15

 

efterår

 

 

Professionel interaktion

Ba/ ka

15

 

forår

 

 

Procesledelse og interaktion

Ba/ ka

15

 

forår

 

 

Medieret selvfremstilling

ka

15

 

Efterår i lige år

 

 

Communication, co-operation  & conflict

ka

15

Udbydes af Engerom

efterår

 

Mundtlig kommunikation

 

 

 

 

 

Mie Femø Nielsen

 

Mundtlig formidling

ka

15

Udbydes af MEF (Retorik)

efterår

 

 

Dansk talesprog

ka

15

 

Udbydes ikke pt.

 

 

Tale og gestik

ka

15

 

Udbydes ikke pt.

 

Medier og kultur

 

 

 

 

 

Palle Schantz Lauridsen

 

Mediesociologi og kulturanalyse

Ba/ ka

15

Udbydes af MEF

efterår

 

 

Mediernes sprog og æstetik

Ba/ ka

15

 

forår

 

 

Medie- og kulturhistorie

Ba/ ka

15

 

forår

 

[Enkeltstående kommuni­kations­­­kurser]

 

ka

15

Find kursus­beskri­velserne i SIS

Forår og efterår

 

Krav til sammensætningen af uddannelsen

Du kan vælge at følge et af de fastlagte studiemønstre i kommunikation, men du kan også selv sammensætte din kommunikationsuddannelse hvis blot du sikrer dig følgende:

  • For at kunne gå til eksamen i kommunikationsuddannelsens kurser skal du have en bachelorgrad (BA) i Dansk – dvs. med Dansk som grunduddannelse. Studerende som har en bacheloruddannelse i Kommunikation fra RUC med indbygget HUM BAS, kan indskrives på kandidatuddannelsen i Dansk med den begrænsning, at de skal følge Kommunikationslinjen. Kandidater med dette undervisningsforløb opnår ikke undervisningskompetence i Dansk i gymnasieskolen, og dette skal fremgå af eksamensbeviset.
  • For at få kommunikationsdiplomet (kandidatuddannelsen 1998) eller blive ’cand.mag. i Dansk med faglig profil i Kommunikation’ (kandidatuddannelsen 2008) skal du 
    • Tage kommunikationsfaglige kurser på i alt mindst 60 ects (1998)/ 30 ects (2008) ud over specialet.
    • Mindst 15 ects skal være et teoretisk/ analytisk kommunikationsfagligt kursus.
    • Mindst 15 ects (¼ årsværk) skal være et praktisk kommunikationsfagligt kursus.
    • Du skal skrive speciale (30 ects) inden for faget Dansk som har en kommunikationsfaglig problemformulering.

Et kursus regnes for praktisk hvis den studerende i høj grad træner i at udfolde sig i ikke-akademiske genrer. Ved udfoldelse i ikke-akademiske genrer forstås at den studerende producerer eller udfører noget – fx tekster, taler, rådgivning – og at denne udfoldelse forklares teoretisk-analytisk, dvs. videnskabeligt.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Mindst 15 ects på din kandidatuddannelse skal være enten mundtlig eller skriftlig prøve. Det kan anbefales at mindst én af dine eksaminer på kommunikationsuddannelsen er enten mundtlig eller skriftlig.

Uanset om du følger et studiemønster eller sammensætter din egen kommunikationsuddannelse, vil du frit kunne udfylde resten af din kandidatuddannelse (30 ects på 1998-ordningen/ 60 ects på 2008-ordningen) med kurser fra såvel Kommunikation og Dansk som uden for Dansk.

Du kan godt tage flere studiemønstre – ligesom de kurser du supplerer med, kan høre under andre studiemønstre. Her må du dog regne med skemamæssigt overlap i tid og sted. Det kan betyde at du må tage et kursus som "selvstuderende" for at kunne deltage aktivt i et andet.

Sammensætningen af din kandidatuddannelse vil fremgå af eksamensbeviset og – hvis du følger 1998-ordningen – af det kommunikationsdiplom som studielederen udsteder efter din anmodning.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Du kan slå to kurser sammen til en såkaldt integreret opgave, og du kan opgradere kurser, fx fra ¼ til ½ årsværk. Opgraderer man, udfylder man det samlede årsværksregnskab på en anden måde end ved at vælge yderligere kurser. Det kan være en fordel hvis man er særligt "tændt" på en opgave og vil fordybe sig i den.

Med undtagelse af visse af de praktiske kommunikationskurser er det også muligt at nedgradere.

 

Enkeltstående kommunikationskurser

Kurserne under de syv studiemønstre er kommunikationskurser, men derudover findes der normalt også enkeltstående kurser som er godkendt som kommunikationskurser, og som kan indgå som del af det krævede årsværk (1998)/ halve årsværk (2008) af kommunikationskurser. Dette gælder de fleste mediekurser, samt mange sprogbrugskurser – ligesom litterære kurser af sociologisk art også kan komme på tale. Det er studielederen, rådgivet af fagkoordinatoren for kommunikationsuddannelsen, der kan godkende kurser som kommunikationskurser. Normalt udbydes enkeltstående kommunikationskurser kun én gang.

Du kan holde dig orienteret om samtlige semester-aktuelle kurser i SIS.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Findes et ønsket kursus ikke, kan en gruppe af studerende henvende sig til studielederen med ønske om at genoptage eller oprette et kursus. Du kan også søge studielederens godkendelse til et såkaldt selvstuderet emne. Se 1998-studieordningen for mere information.

Studieordninger/ eksamen

De kommunikationsstudiemønstre som ligger på BA, har deres egne studieordninger og eksamensbestemmelser. For studerende som følger 1998-ordningen har også KA-studiemønstret Kommunikation med praktik sin egen studieordning. De øvrige studiemønstre falder under de generelle studieordninger for den 2-årige kandidatuddannelse i Dansk: 1998-ordningen og 2008-ordningen. Også kurser på BA som tages som kandidatkurser, følger kandidat-studieordningerne.

Se alle studieordningerne her >>

Du skal selv tilmelde dig de eksaminer du ønsker at aflægge i den forestående eksamenstermin, og tilmeldingen kan kun ske i tilmeldingsperioden (2 gange årligt - som regel på et tidspunkt i hhv. februar og september). Du får information om tilmelding via Fakultetets hjemmeside (http://www.hum.ku.dk/), Humanist, Universitetsavisen samt ved opslag på afdelingen. Du kan både tilmelde dig manuelt og elektronisk via PUNKT KU.

Læs mere udførligt om eksamensbestemmelser i de relevante studieordninger >>.

Eksport af elementer fra kommunikationsuddannelsen til andre uddannelser

Opfylder du ikke optagelseskravene til kommunikationsuddannelsen på Dansk, kan du søge at integrere Dansk og Kommunikation mest muligt i den uddannelse du kommer fra, ved at søge dit eget studienævn om meritgodkendelse af elementer af kommunikationsuddannelsen, samtidig med at du søger studielederen om optagelse på de selv samme elementer – elementer kan være enkelte kurser eller et helt studiemønster.

Undervisningskompetence på gymnasialt niveau

Når du vælger kommunikationsretningen på din overbygning, fravælger du ikke muligheden for at komme til at undervise på ungdomsuddannelserne (gymnasium, HF, HTX m.fl.). Uanset hvilken profil du har, så er du stadig cand.mag. i Dansk. Men for at kunne undervise i gymnasiet skal du, ud over en grunduddannelse i Dansk og en kandidatuddannelse i Dansk, have et gymnasierelevant sidefag på i alt 90 ects: 45 ects som ba-tilvalg og 45 ects som ka-tilvalg.


Øverst i dokumentet