Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

GENRE = sprogspil (’Tekstart’ bruges specielt om skriftlig genre)

'Genre' er et veletableret begreb inden for skønlitteraturen: roman, novelle, drama, digt... (med diverse undergenrer). Men også uden for skønlitteraturen har man naturligvis forskellige genrer.

En genre kan karakteriseres dels ved den kommunikationsproces hvori den forekommer (eksterne faktorer), dels ved bestemte sprogligt-stilistiske træk (interne faktorer). Her vil jeg indskrænke mig til at karakterisere nogle almindelige genrer meget nødtørftigt.

Ser vi på en avis, så vil den bl.a. kunne indeholde føl gende genrer (NB: stipulative, præciserende definitioner):

Telegram: (evt. forkortet) telegram fra et nyhedsbureau.

Artikel: fællesbetegnelse for alt redaktionelt produceret stof; kan underinddeles i:

Rapport: beskrivelse af et fortrinsvis ikke-sprogligt begivenhedsforløb eller en situation.

Referat: beskrivelse - som regel med mange ordrette citater - af en fortrinsvis verbal begivenhed, fx et møde.

Reportage:

a) i de elektroniske medier (radio, TV): reporteren er ude hvor begivenheden sker, og fortæller om den mens den sker, med begivenheden som lydkulisser af og til fx afbrudt af interviews med aktører.

b) i en avis: flere artikler som omhandler det samme aktuelle emne, sat op som en helhed. Fx en valgreportage om et folketingsvalg.

Kommentar: en signeret, vurderende tekst evt. skrevet af en redaktionel medarbejder.

Leder: en kommentar signeret af avisen: avisens egen kommentar.

Baggrundsorienteri'ng: en dyberegående, beskrivende artikel som sætter en nyhed i historisk perspektiv.

Presseinterview: en redigeret nedskrivning af et interview (se nedenfor). Flere korte presseinterviews med forskellige personer som får stillet samme spørgsmål (evt. bare et enkelt), kaldes en enquete.

Pressedebat:

a) en længere række af indlæg over en periode, med forskellige vurderinger af et bestemt problem. De senere indlæg gendriver vurderinger i tidligere.

b) En artikel som gengiver en debat (se nedenfor) mellem nogle personer som avisen har inviteret sammen. Avisens medarbejder fungerer som ordstyrer, dvs. han giver ordet til den der skal tale, og han stiller spørgsmål til deltagerne under ét (men ikke spørgsmål rettet til en bestemt person, som i interviewet).

Anmeldelse: en signeret vurdering af en nyudgiven bog, nyopført teaterstykke, ny film. .. Avisen har en fast stab af anmeldere som de faste læsere kender. Dette forøger muligheden for at forholde sig kritisk til anmeldelsen.

Læserbrev: i forhold til den læserindsendte kommentar er læserbrevet kortere. En kommentar er normalt sat op som en selvstændig helhed. Læserbreve er placeret flere sammen, ofte med ret nøjagtig afsenderangivelse. Kommentaren er måske skrevet af »overlærer Niels Nielsen«. Læserbrevet af »overlærer Niels Nielsen, Overdrevet 27, 4711 Vidløse«.

Annonce: annoncøren har betalt for at få sin tekst i avisen. Tekstannoncer står fremme i avisen mellem artiklerne m.m. Rubrikannoncerne står omme på annoncesiderne.

De forskellige genrer blandes ofte i en artikel, så der fremkommer såkaldte hybride genrer.

Listen ovenfor er ikke udtømmende. Den er antydende. Der mangler fx genrer som nekrolog, portræt, tegneserie.

Af genrer som er almindelige i vort lands centraladministration, kan man nævne:

Lov: vedtages af Folketinget og henvender sig til landets borgere.

Bekendtgørelse: ofte indeholder love bemyndigelser til fx ministeren om at udstikke de nærmere detaljer. Også bekendtgørelser er retsligt bindende for landets borgere.

Cirkulære: er i princippet en ordre fra en overordnet myndighed til en underordnet. Dvs. det er en intern-administrativ genre, som ikke umiddelbart er retsligt bindende for landets borgere. Dvs. at en borger ved en domstol kan få efterprøver - i hvert fald i teorien - en given administrativ afgørelse truffet på basis af et cirkulære.

Vejledning: en vejledning om undervisningen i gymnasiet som Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF udsender er ikke et cirkulere. Der gøres normalt udtrykkeligt opmærksom på at fx afsnittet om danskundervisningen ”ikke er normativt, men alene vejledende«. Dvs. en lærer som ikke følger den begår ikke tjenesteforseelse.

Af grunde som der står lidt om i indledningen til Analyser af sprogbrug: replik-til-replik, er de oftest forekommende genrer i den ikke-fiktive del af danskundervisningen, avisgenrer. Men som eksempler på meget almindelige ikke-skriftlige genrer kan nævnes (alle flervejskommunikation):

Uformel samtale (ansigt-til-ansigt eller pr. telefon).

Debat: to eller flere som over for hinanden forsvarer på forhånd indtagne standpunkter og angriber modpartens.

Diskussion: to eller flere som ikke på forhånd har fastlåste standpunkter men som er indstillet på at lade sig overbevise af de sagligt bedste argumenter.

Intervi'ew: to eller flere, hvoraf mindst én udelukkende stiller spørgsmål, mindst én udelukkende svarer.

Forhandling: To eller flere som skal finde frem til en fælles, bindende beslutning.