|
Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
THESIS
Thesis er det der
argumenteres for.
Muligvis vil du finde det
mere naturligt at bruge betegnelsen 'konklusion'. Den anvendes fx både hos Espersen og Andersson & Furberg
Når jeg ikke gør det, skyldes
det følgende:
1)
En
konklusion er noget man uddrager af nogle præmisser. Typisk: detektiven der af
en række spor konkluderer hvem der må være morderen. Eller mødelederen der konkluderer ét eller andet af et mødes
forløb. Altså: præmisserne foreligger
allerede, konklusionen uddrages derefter ved en »logisk tankeoperation« el.
lign. - Men sådan foregår den argumentation som udfolder sig inden for gængse,
dagligdags genrer, bare kun yderst sjældent.
Det typiske er at »konklusionen« foreligger før argumenterne
(»præmisserne«) fremføres. Afsenderen
forsyner kun modtageren med grunde i det omfang og den form det skønnes
nødvendigt for at få »konklusionen« accepteret. - I stedet for det - over for
de gængse argumentationsgenrer - forvrængende billede med konklusionen som
uddrages af nogle foreliggende præmisser, kunne man egentlig meget bedre tale
om at en tese blev søgt underbygget
med nogle argumenter. Men om
2)
'tese'
(og også 'konklusion') gælder i alle de forbindelser jeg kender til, at de
bruges om påstande eller domme. De kan altså ikke uden videre anvendes
når det der argumenteres for er en ordre, et løfte, en bøn, et spørgsmål, en
opfordring - eller en anden, evt. ikke-sproglig handling (i en annonce: at købe
ét eller andet).
3)
I
Jørgensen & Onsberg Praktisk argumentation anvendes betegnelsen
’påstand’. Mod denne betegnelse kan invendes det samme.
4)
I
Arne Næss En del elementære logiske emner bruges betegnelsen
’spidsformulering’. Den er bedre fordi den ikke siger noget om indholdet af
spidsformuleringen. Af bogen fremgår det dog ret klart at det er påstande der
først og fremmest tænkes på. ’Spidsformulering’ er helt uegnet i en situation
hvor afsenderen forsøger at finde en uklar, samlende formulering, fx i et
forhandlingsforløb som nærmer sig et kompromis.
Der er altså brug for et
mere abstrakt begreb som skal dække
'det der argumenteres for',
og som bl.a. skal omfatte begreberne 'konklusion', 'tese', ’påstand’ og ’spidsformulering’ - ligesom 'argument'
allerede omfatter 'præmis'. Det er på
denne baggrund jeg foreslår betegnelsen 'thesis' som jo trods alt minder om
noget gammelkendt, men alligevel er tilstrækkelig ny til at forebygge forveksling.
En anden kandidat til posten
er udtrykket 'argumentationsobjekt' (= 'thesis'). Dette udtryk er på kort sigt udmærket, men når vi senere skal til
at se på metaargumentation og objektargumentation, ville vi komme til at
operere med gebræklige udtryk som 'metaargumentationsobjekt' og 'objektargumentationsobjekt';
her er udtrykkene metathesis' og 'objektthesis' langt bedre.
Brugen af 'argument' er i
modsætning til 'thesis' jo hentet lige ud af dagligsproget (se evt. Ordbog
over det Danske Sprog) og skulle
ikke volde problemer. Men det gør det
alligevel, hvis man sammenligner med hvorledes ordet bruges i visse bøger! Hos Espersen og Walton 69 bruges det som
betegnelse på præmisser + konklusion (Espersen s. 10, Walton 69 s. 53). Det samme gælder Onsberg & Jørgensen Praktisk
argumentation. Derimod er brugen hos Andersson & Furberg og Walton 70 i
overensstemmelse med vores.
Den bredere brug af
’argument’ stammer formentlig fra engelsk som bl.a. bruger dette ord i
betydningerne ’diskussion, drøftelse’ og ’skænderi, strid’. I engelst
argumentationsvidenskabelig faglitteratur benyttes ’argument’ hvor en dansk
tekst ville benytte ’argumentation’.