Sproglig rådgivning forside à Spørgsmål og svar

[opdateret 7/12 2006 af kkj@hum.ku.dk]

 

 

Sproglig rådgivning: spørgsmål og svar

Er der fagligt relevante sprogligt rådgivningsspørgsmål der nager dig, så send gerne en mail derom til kkj@hum.ku.dk. Det kunne være dit spørgsmål og svaret kunne glæde andre ved at blive bragt her. Men inden du sender en mail, så se lige efter om der ikke allerede er svaret på dit spørgsmål nedenfor.

 

 

 

Sproglig rådgivning: spørgsmål og svar. 1

Hvor ofte udbydes kurserne? 2

Er det korrekt forstået at hele studiemønstret "Sproglig rådgivning" fylder et årsværk, men strækker sig over fire semestre? Eller kan man følge alle fagene sideløbende så det altså kun tager et år? 2

Kan man tage Sproglig rådgivning I-kurserne som overbygningsemner på Dansk? 2

Hvad er forskellen i de eksamenskrav der stilles til fagene som BA-tilvalg og som OB-emne? 2

Kan man benytte samme eksamensformer uanset om man tager fagene som BA-tilvalg eller som OB-emne? 3

Har den fri skriftlige hjemmeopgave samme omfang hvadenten man tager den som eksamen på BA-tilvalg eller på overbygningen? 3

Overlapper kurset i Sprogbeskrivelse ikke meget kraftigt med det sprogpensum som danskstuderende allerede har haft på grundfagets Sprog 1 og 2 – underforstået: en masse gentagelser? 3

Hvad er forskellen mellem ’Kommunikationsanalyse og –vejledning med praktik’ (Koko) og ’Studiemønster i praktik’? 3

Kan man følge andre kurser på studiet samtidig med at man tager praktikken på Koko? 4

Kan man tage 'Kommunikationsanalyse og -vejledning' og 'Formidling' som selvstuderede integrerede emner? 4

Kan man gå til eksamen halvvejs i kurset Koko med praktik og tage det som 1/8 årsværk? 5

Kan kurserne opgraderes til 3/8 og ½ stå? 5

Får man, ved at følge alle fire kurser, skrevet ’Sproglig rådgiver’ på sit eksamensbevis, eller hvad er der eventuelt af andre kriterier der skal opfyldes for at få denne titel? 5

Hvordan bærer man sig ad med rent praktisk at få et diplom på at man er sproglig rådgiver, i hånden? 5

 

 

 

Hvor ofte udbydes kurserne?

De udbydes alle 4 én gang årligt, normalt med start i efterårssemestret. Som alt andet her i livet kan der ske ting som forhindrer dette. Fx kan interessen for kurserne dale så meget, at studielederen ikke mener at det er forsvarligt at igangsætte et kursus. Et andet forbehold kan være at det kan være umuligt at skaffe det fornødne antal kvalificerede lærere. Men disse forbehold gælder alle kurser. For at skaffe overblik, kunne ansætte lærere hvis det er nødvendigt, og give de studerende klar besked så tidligt som muligt skal man melde sig til kurserne senest d. 1. juni i det år kurserne begynder.

Er det korrekt forstået at hele studiemønstret "Sproglig rådgivning" fylder et årsværk, men strækker sig over fire semestre? Eller kan man følge alle fagene sideløbende så det altså kun tager et år?

Man kan godt tage dem samtidigt. Men …

To af kurserne ligger på Bachelorstudiet (’Sproglig rådgivning 1’, tilvalg under Dansk): ’Sprog og norm’ og ’Sprogbeskrivelse’. De to andre ligger på Dansk Kandidatuddannelse: ’Formidling’ og ’Koko med praktik’ (= ”Kommunikationsanalyse og –vejledning”). Disse to kurser forudsætter altså at du har en dansk bacheloruddannelse (eller eventuelt en anden bacheloruddannelse og så får lov at tage disse to kandidatkurser på Dansk som en del af din kandidatuddannelse). På denne måde bliver et normalt forløb hvor man tager alle 4 kurser fordelt over 4 semestre. Men …

De to kurser på Bachelorstudiet kan også tages som kandidatkurser (”på dansk OB”). Det er så institutionaliseret at der ikke engang skal søges om dispensation hos Studienævnet for Dansk. Ved eksamenstilmeldingen krydser man bare af at der er tale om en eksamen på kandidatniveau. Se mere om dette nedenfor. På denne måde kan du godt, som studerende på kandidatuddannelsen, tage alle 4 kurser samtidigt.

Kan man tage Sproglig rådgivning I-kurserne som overbygningsemner på Dansk?

Ja. Flere studiemønstre på BA-tilvalg er også godkendte som OB-emner; dette gælder bl.a. for Sproglig Rådgivning I's kurser i Sprogbeskrivelse og i Sprog og norm. Så overbygningsstuderende behøver altså ikke at søge studienævnet om tilladelse. Man melder sig til eksamen på OB-skemaet og angiver den emnekode der er for det pågældende kursus som OB-emne.

Hvad er forskellen i de eksamenskrav der stilles til fagene som BA-tilvalg og som OB-emne?

Det er meget vanskeligt for mig at præcisere. Jeg må henvise til de formelle bestemmelser, dels for BA-tilvalget som du finder ved at klikke her, dels for OB-emner i form af studieelement D217-224 i STUDIEORDNING FOR DEN 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE I DANSK (1998-ordningen) som du finder her. Der kan også hentes fingerpeg om forskelle i skabelonen til fælles opgivelser for kurset Sprogbeskrivelse.

Kan man benytte samme eksamensformer uanset om man tager fagene som BA-tilvalg eller som OB-emne?

Nej. Der er flere mulige eksamensformer når du tager fagene som OB-emner end når du tager dem som BA-tilvalg. De Sproglig rådgivnings-fag som ligger på Dansk overbygning, kører efter de generelle regler der gælder på den 2-årige kandidatuddannelse i dansk som du finder her. De to fag der normalt tages som BA-tilvalg, kører efter en særlig studieordning (>>klik her) som bl.a. indebærer at du har mulighed for 2 eksamensformer: fri mundtlig med materiale og fri skriftlig hjemmeopgave.

Den forholdsvis detaljerede eksamensvejledning der findes om de to OB-kurser Formidling >> og Koko med praktik >>, kan også bruges (med kursusnavne og lignende justeret) hvis du skal tage tilvalgsfagene som overbygningsemner.

Har den fri skriftlige hjemmeopgave samme omfang hvadenten man tager den som eksamen på BA-tilvalg eller på overbygningen?

Ja, 15-20 normalsider.

Overlapper kurset i Sprogbeskrivelse ikke meget kraftigt med det sprogpensum som danskstuderende allerede har haft på grundfagets Sprog 1 og 2 – underforstået: en masse gentagelser?

Det vil forhåbentlig være muligt for deltagere med forudsætninger fra Dansk grundfag at se nogle forbindelser til noget kendt; men formålet med kurset i sprogbeskrivelse er et andet end på grundfaget. Deltagerne skal komme til at beherske et praktisk anvendeligt, præcist analyseapparat som også skal kunne bruges når formålet er at skrive gode tekster. Fokus er på teksters interne organisation og på skriverens konstruktion af dem. Der bliver lagt vægt på øvelser, og det er de informationsstrukturelle forhold der er i fokus.

Med sin fokusering på det tekstinterne skal kurset bl.a. danne grundlag for kurserne Formidling og Kommunikationsanalyse og -vejledning (forkortet: Koko). Disse emner er altså den udadvendte, organisations- og psykologirettede pendant til emnet Sprogbeskrivelse. Se eventuelt kursusplanen for Sprogbeskrivelse 2002-3 hvor der står ret fyldigt om formål og andet.

Hvad er forskellen mellem ’Kommunikationsanalyse og –vejledning med praktik’ (Koko) og ’Studiemønster i praktik’?

Der er ikke noget at sige til at du har svært ved umiddelbart at se forskel. Det kunne være endnu vanskeligere i de år inden 2005 hvor dette studiemønster hed ’Kommunikation med praktik’. Men der er ret store forskelle – og ligheder. Her bare de mest overordnede, formelle forskelle:

’Studiemønster i praktik’ består bl.a. af 3 måneders fuldtidspraktik i foråret og afsluttes med dels en rapport, dels en mundtlig eksamen med synopsis. Disse giver tilsammen ½ årsværk. Læs eventuelt mere præcist om det på www.kommunikation.hum.ku.dk (du må klikke dig videre frem).

’Kommunikationsanalyse og –vejledning med praktik’ (Koko) består bl.a. af 6 ugers halvtidspraktik i februar-marts. Kurset kan afsluttes som ethvert overbygningsemne, men afsluttes bedst med en fri skriftlig hjemmeopgave. Det giver normalt ¼ årsværk, men kan opgraderes. Læs eventuelt mere præcist om det på http://www.nordisk.hum.ku.dk/sprogligraadgivning/praktik/default.htm. 

På Koko finder og vælger de studerende selv deres praktiksted. Det kan man også på ’Kommunikation med praktik’, men det normale er at man søger en række forudvalgte muligheder. Men det kan man få mere at vide om hos Poul Behrendt, behrendt@hum.ku.dk .

Mange kommunikationsinteresserede vælger begge muligheder for praktik (dog ikke samtidig).

Kan man følge andre kurser på studiet samtidig med at man tager praktikken på Koko?

Ja. Praktikken består af mindst 20 timers ugentlig arbejde i mindst 6 uger i perioden februar-marts-april – typisk de 6 uger frem til påske. Praktikkens omfang er netop bestemt af at det skal være muligt at følge andre ting på sit studium mens man er i praktik. Tidsmæssigt kan praktikken jo lægges individuelt på ugetiderne efter aftale med praktikstedet. Det kan da også erfaringsmæssigt sagtens lade sig gøre at passe sit øvrige studium under Koko-praktikken. Der kan opstå problemer hvis man har indrettet sig med et studiejob også. I så fald kan det knibe med at få det hele klaret – især hvis man ikke har råd til at neddrosle studiejobbet i de uger hvor den – typisk – ulønnede praktik kører.

Kan man tage 'Kommunikationsanalyse og -vejledning' og 'Formidling' som selvstuderede integrerede emner?

Ja, som man jo kan med alle andre overbygningsemner på Dansk. Men aftal lige med mig eller eventuelt en anden lærer inden du eventuelt går i gang. Praktisk foregår det på den måde at du får den seneste kursusplan for Kommunikationsanalyse og -vejledning (Koko herefter). Her er der litteratur og et forløb. Dernæst må du finde en praktikplads og skrive en opgave. Praktikken ved Koko omfatter mindst 6 ugers "fast arbejde" mindst 20 timer om ugen. Ved selvstudium af begge emner slås emnerne sammen således at der skal skrives en opgave som svarer til 1/2 årsværk (dvs. 35-40 sider) + en studierapport på 5-8 sider. Studierapporter har samme længde uanset størrelsen af det selvstuderede årsværk.

Jeg anbefaler ikke at man tager disse emner som selvstudium. Mindst halvdelen af indlæringseffekten ligger i den proces du gennemløber ved at være en del af et hold hvor man giver og tager i et normalt ret intenst forløb over to semestre. I praktiktiden mødes holdet ugentligt og udveksler erfaringer, problemer og løsninger. Disse timer kan ikke erstattes af et nok så intenst selvstudium. Men når jeg bliver spurgt om det er teknisk og juridisk muligt at tage det som selvstuderende, så må jeg svare ja. Og grunden til at man ønsker det, kan jo være at man er kommet i en svær klemme fordi fagene indtil efteråret 2001 kun har været udbudt hvertandet år (i bedste fald).

Kan man gå til eksamen halvvejs i kurset Koko med praktik og tage det som 1/8 årsværk?

Praktikken og teorien er to sider af samme sag på Koko. Det fremgår ret klart af formålet for kurset. Så man kan ikke tage eksamen i 1. semesters pensum alene.

Kan kurserne opgraderes til 3/8 og ½ stå?

Ja, efter de almindelige regler, bl.a. forudsætter opgraderingen at du vælger eksamensformen ’fri skriftlig hjemmeopgave’. Jeg har ved Koko konkretiseret hvorledes det sker ved det kursus. Forholdene kan let overføres til de andre kurser. I øvrigt blev der i 2002-3 undervist i to versioner af Formidling: en grundversion på ¼ stå og en udvidet version, Formidling XL, som ved aktiv deltagelse ledte frem til en eksamen på ½ stå. Denne model kan også tænkes anvendt ved de andre kurser lejlighedsvis. Men studienævnet garanterer kun at de 4 kurser på hver ¼ stå løbende udbydes én gang årligt.

Får man, ved at følge alle fire kurser, skrevet ’Sproglig rådgiver’ på sit eksamensbevis, eller hvad er der eventuelt af andre kriterier der skal opfyldes for at få denne titel?

Nej, kurserne er ikke nok; vi skal også have dit speciale med. Ved at tage alle fire kurser og skrive speciale inden for området Sproglig rådgivning kan man få et bevis på sine kompetencer som sproglig rådgiver. Det er et dokument, et diplom, som underskrives af studielederen for Dansk og af koordinatoren for studiemønstret Sproglig rådgivning. Dokumentet supplerer det bevis på at man er kandidat i Dansk, som fakultetet udsteder.

Hvordan bærer man sig ad med rent praktisk at få et diplom på at man er sproglig rådgiver, i hånden?

Uanset hvilket indhold du putter ind i dit danskstudium, så får du et eksamensbevis fra fakultet hvorpå der står at du er kandidat i Dansk. Der er ikke i øjeblikket noget der formelt hedder ’Kandidat i Sproglig rådgivning’ med et særligt eksamensbevis.

Derimod kan du som allerede nævnt i forrige svar få et diplom på at du er sproglig rådgiver. Det er et supplement til dit kandidatbevis som jeg kraftigt anbefaler at du sørger for at få. Det tjener til klart og med formel vægt at profilere dig over for mulige ansættelsessteder. Diplomet udstedes af vores institut og studienævn. Send eksamensadministrator Lis Lachtane (lachtane@hum.ku.dk) en e-mail hvor det står hvilke eksaminer du har som berettiger til denne titel. Du kan læse om kravene her:

http://www.nordisk.hum.ku.dk/sprogligraadgivning/diplom/SRDiplomEksempel.pdf. Kravene fremgår af bagsiden (s. 2). Hvis du har hele SR + SR-speciale, går det helt glat. Lis Lachtane vil i tvivlstilfælde rådføre sig med mig.

Når du har SR-diplomet, kan du normalt også få et diplom på at du har taget danskfagets kommunikationsuddannelse. Du kan se og læse om dette diplom her:

http://kommunikation.dansk.ku.dk/Uddannelsen/KommunikationsDiplomEksempel.pdf. Igen fremgår kravene af bagsiden (s. 2) af diplomeksemplet. Hvis du ønsker dette diplom, så skriv også til Lis Lachtane hvilke eksaminer der berettiger til dette. Hun vil så udfylde skemaet og få studielederens og min (eller en anden fast kommunikationslærers) underskrift.

 

 

 

kkj@hum.ku.dk