Planen for Koko

Nudansk Fremstilling, Kap. 14 ”Stil”

Ud mæ’ sproget, kap. 5 ”Organisationernes fællesideologi”

Gode grunde, Analyse, kritik, fremstilling

Sprogbrugsbegreber:  bl.a. ”Kritik” og ”Kommunikationsroller”

”Sprog og politik”

 

14. Valg af stil

 

[oprettet d. 7/9 01; senest revideret d. 7/9 01; teksten er en netversion af Kjøller Nudansk Fremstilling, Institut for Nordisk Filologi, 1984, kapitel 14 (s. 357-386) opgaverne er udeladt, i øvrigt er teksten ikke revideret indholdsmæssigt, men bare overført til dette medium]

 

 

14.1 Målet er at modtageren forstår

 

14.2 Målet er at modtageren accepterer

 

Litteraturreferencer i teksten

 

 

 

s. 357:

 

Varieteterne varierer langs to dimensioner. Den ene dimension har vi [dvs. læserne af Nudansk Fremstilling] beskæftiget os med i afsnit 13.1. [som endnu ikke er tilgængelig på nettet]. Den går groft sagt på hvem det er der bruger varieteten: Hvilken befolkningsgruppe tilhører afsenderen? Hvor er han opvokset?

 

Men også inden for samme afsenders brug af samme varietet kan der være variationer: Reservelægen bruger sit fagsprog mere formelt og omhyggeligt, når han drøfter en diagnose med sin overlæge, end når han mødes med gamle studiekammerater.

I ethvert sprogsamfund er der situationer som stiller højere krav til udformningen af den sproglige side af meddelelser, end andre situationer, hvor man kan tage det mere afslappet og uformelt. Udtrykt psykologisk: den opmærksomhed og omhu afsenderen hæfter på selve sin sprogbrug, kan variere.

 

Denne variation kaldes den stilistiske variation.

 

Jo mindre og jo mere begrænset det sprogsamfund man betragter, er, jo mindre mulighed vil der typisk også være for stilistisk variation. Er den varietet man betragter, standardvarieteten, er der rige muligheder for stilistisk variation. Er det derimod sprogsamfundet omkring en bestemt rolle (et bestemt register), er variationsmulighederne mindre.

 

I afsnit 13.1.4 skrev jeg om bureaukratregistret. Da jeg her karakteriserede dette register, benyttede jeg også allerede redskaber som kan benyttes til at karakterisere stilen med. Det er altså ikke altid således at en varietet udelukkende er defineret ved de ord og vendinger den rummer, mens stilen bestemmes som "den karakteristiske made hvorpå ord og vendinger er sat sammen". Mange registre er i høj grad bl.a. defineret ved den måde sprogforløbene er skruet sammen på.

Når det alligevel giver mening at tale om stilforskelle inden for et sådant defineret register, er det fordi angivelsen af registret kun er angivelse af den ramme

 

s. 357:

 

inden for hvilken stilen kan variere: en første til nærmelse til den mere præcise beskrivelse som en stilkarakteristik er. Det er denne mere præcise beskrivelse vi skal se på i dette kapitel.

 

Stilen er en væsentlig, gennemgående bestanddel af metainformationen. Ved skriftlige meddelelser er det den væsentligste, gennemgående faktor. Ved mundtlige meddelelser spiller også ting som intonation, tryk, taletempo og stemmeklang en rolle.

Det er derfor meget vigtigt for en afsender at være omhyggelig med sit stilvalg, fordi en forkert stil vil kunne forhindre overførsel af informationerne og gøre meddelelsen omsonst.

 

At spørge: Hvilken stil skal jeg vælge?, er det samme som at spørge: Hvorledes bør jeg fremstille mit forhold til modtageren, jvf. de rollerelationsdimensioner vi var inde på i afsnit 13.2.2.1.1. Dette behøver ikke altid være et bevidst problem. Men i en situation hvor man er ude efter et bestemt mål, er det meget vigtigt at overveje stilvalget. En forkert valgt stil (fx falsk, skurrende, højrøvet) kan sagtens gøre hele meddelelsen til spildt arbejde.

 

En stilistisk karakteristik af et sprogforløb gør først og fremmest brug af de grammatiske begreber til overfladeanalyse som de fx findes introduceret i min Introduktion til dansk grammatik, kapitel 3 og 4. En introduktion til en varietets overfladegrammatik er samtidig en præsentation af de stilistiske valgmuligheder en afsender har når han benytter varieteten. Fx:

 

 

Og så videre.

(Bl.a. angående de mere følsomme problemer som gemmer sig bag "Og så videre": se Barzun, kap.V. I øvrigt kan der generelt henvises til Hansen,E. 1967 ; Teleman & Wieselgren; Albeck).

 

s. 359:

 

Da de problemer som er knyttet til valg af stil, i høj grad ligger i forlængelse af de overvejelser afsenderen må gøre sig ved valg af komposition (se kapitel 12), vil jeg også i dette kapitel inddele overvejelserne efter om målet blot er at få modtageren til at forstå noget, eller om det desuden er at få modtageren til at acceptere noget.

 

 

14.1 Målet er at modtageren forstår

 

Her så vi på en havregrødsopskrift. Gennem en række revisioner af råteksten, bl.a. i overensstemmelse med økonomiprincippet:

 

 

kom vi efterhånden frem til en rimelig god tekst.

 

Dette økonomiprincip, og de andre principper om

 

 

har også nogle bestemte konsekvenser for stilen.

 

Når vi i overensstemmelse med økonomiprincippet pakker informationerne sammen i et forløb, bl.a. ved at udforme nogle af informationerne som præsuppositioner, ledsætninger eller adled, kan den enkelte helsætning efterhånden blive så omfattende og kompleks, at forståeligheden tager skade.

 

Et eksempel:

 

 

Da Vi derfor under de stedfindende Omstændigheder ikke kunne see nogen Mulighed af en heldbringende Samvirken mellem Vore Ministre og det nærværende Folkething, men Vi på den anden Side nære den faste og urokkede Overbevisning, at Vort trofaste Folk fremdeles vil staae Os bi, at det ikke vil svigte sin Tillid til den Konge, der han skjænket det større Frihed end nogen anden Fyrste sit Folk, og at det saaledes skal blive Os muligt, hvad der endnu stedse er Vort Haab, at kunne tilendebringe det af Os begyndte Forfatningsværk i lykkelig Samdrægtighed med Vort Danske Folk, have Vi i Henhold til Grundlovens §27 allerhøjst besluttet at opløse det nuværende Folkething." (Af kongeligt åbent brev af 24. okt. 1854).

 

 

Når denne tekst er svær at forstå skyldes det sagt i korthed at udvalget og ordningen af informationerne er uhensigtsmæssig.

Vi så i Havregrød og Sygehustransport to eksempler på hvorledes man kommer fra en analyse af hvilke informationer

 

s. 360:

 

der skal overføres (informationshirarkiet), til en rimeligt letløbende tekst. Vi kunne bruge samme fremgangs måde ved denne tekst, men vi vil i stedet i dette afsnit anlægge en anden vinkel: Vi skal nu se detaljeret på hvad det er for stilistiske træk der gør en fremstilling svær at forstå. Det bliver samtidig en beskrivelse af hvordan en tekst bliver, når afsenderen ikke overholder de grundlæggende principper for en forståelig komposition.

 

Et overblik over en helsætnings (= periodes) opbygning kan man få ved hjælp af følgende opstilling/analyse. Den viser dels hvor omfattende de forskellige led er, deres placering og hvilke af leddene der er sætningsformede (ledsætninger) eller infinitivforbindelser. Dette skema vil jeg kalde stilskema A.

 

(Dette og det følgende skema B er tilsammen en udbygning af det "periodeskema" som findes beskrevet i Diderichsen & Dalhoff [papiret "Vejledning i brug af periodeskema"]. Forskellen består groft sagt i at de både registrerer ledsætninger og sætninger som er del af led, i samme skema. Infinitivkonstruktioner registreres ikke).

 

s. 361:

 

Forfelt

v

n

a

V

T(N)

0E

men

have 

vi

i …

besluttet

1E

Da Vi …

Vi

og

at …

2E

at…, at …

at …

3E

at kunne …

4E

 

 

s. 362:

 

Det der får dette stykke til at hænge sammen, det der i vores terminologi kaldes overemnet eller rammen for de øvrige informationer, er det der står på 0‑niveauet. Dvs. vi har her et stykke hvis forståelighed hæmmes af at man groft har overtrådt reglen om

 

 

Hertil kommer at det adverbial som står i forfeltet er særdeles omfattende, og rummer en lang række ledsætninger. I Havregrød så vi hvorledes økonomiprincippet får os til ‑- metaforisk sagt ‑- at "pakke informationerne tættere". I dette kongelige åbne brev ser vi hvorledes det går hvis vi ikke holder op i tide: Teksten kommer til at bestå af meget lange sætninger og sætningsled. Over en vis minimumsgrænse gælder det at jo mere omfattende de forskellige helheder er, jo vanskeligere er sprogforløbet at forstå.

 

Det kan vi formulere i følgende princip

 

 

Dette princip trækker umiddelbart i den modsatte retning af økonomiprincippet. At kunne udtrykke sig mest muligt forståeligt indebærer bl.a. at have færdighed/rutine i at afveje disse to modstridende principper over for hinanden.

 

Et andet eksempel:(fra dagbladet Information 20/10‑80)

 

s. 363:

 

1

 

 

 

5

 

 

 

 

10

 

 

 

 

15

 

 

 

 

20

 

 

 

 

25

 

 

 

 

30

For et stykke tid siden spurgte Inge Krogh fra Kristeligt Folkeparti justitsminister Henning Rasmussen, om han ville forbyde al uautoriseret dyrkning af hamp (cannabis). Efter fornøden overvejelse er embedsmændene i justitsministeriet kommet frem til følgende svar, som hermed overlades til læsernes egen fortolkning:

 

”Efter bestemmelsen i §2 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer må de på den i tilknytning til bekendtgørelsen udfærdigede liste A opførte euforiserende midler ikke forefindes her i landet, medmindre indenrigsministeren under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil. På liste A er som nr. 1 opført cannabis, hvorved efter bestemmelsen forstås alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis, hvorfra harpiksen ikke er fjernet; dog er undtaget frugter af hampeplanten (hampefrø) og hampetaver i isoleret tilstand.

 

Ved Østre landsrets dom af 7. juni 1978 (Ugeskrift for Retsvæsen 1978, side 844 ff.) anføres bl.a.:

 

”Efter det oplyste har hamp almindeligt og længe været kendt og dyrket her i landet som nytte- og prydplante. Efter oplysningerne om baggrunden for de i anklageskrifterne citerede bestemmelser samt ordlyden af bestemmelsen i artikel 28, 2 i Enkelt Konventionen af 30. marts 1961 må det antages, at forbudet i bekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 af den gennem indenrigsministeriet udfærdigede lov om euforiserende stoffer § 1, jfr. § 2a, jfr. nu bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 § 2, er indført for at forhindre misbrug af det euforiserende stof i cannabis og ulovlig handel dermed. Definitionen af cannabis i bekendtgørelsens bilag liste A, nr. 1, kan herefter ikke antages at omfatte dyrkning af hampeplanten til industrielle formål eller til havebrugsformål.

 

(…)”

 

Som en yderligere illustration af stilskema A, vil jeg se på sætningen som er markeret med fed.

 

s. 364:

 

Stilskema A analyserer sætningers indre bygning, dvs. det omfatter

 

 

 

F(A)

v

n

V

T(n)

0E

Efter … 1961

må

det

antages

Ku

n

v

V

A

1E

at

forbudet … §2

er

indført

for … dermed

 

Her ser vi ikke et lige så omfattende materiale i forfeltet som i det først eksempel. Der står langt mere materiale i Tungtledsfeltet end i Forfeltet. Men teksten er alligevel svær at forstå, fordi den så kraftigt overtræder princippet om de små helheder.

 

For at få et nøjere indblik i opbygningen af de ikke-sætningsformede helheder, må analysen ifølge stilskema A, suppleres med en analyse som viser hvorledes de forskellige ikke-sætningsformede helheder (fx genstandshelheder) er opbygget.

 

Det giver et helhedsskema, stilskema B, som for to udvalgte helheder udfyldes således:

 

s. 365:

 

Stilskema B: ikke-sætningsformede helheder, fx genstandshelheder. Venstre kolonne markerer her adledsgrad, dvs. et adled står altid et niveau under det niveau som dets kerneled står på. Det øverste kerneled markeres med fed

 

Eksempel 1: markeret med blåt, ordinær i teksten ovenfor:

 

0E

de

midler

1E

på den

liste A

euforiserende

2E

til bekendtgørelsen udfærdigede

opførte

3E

i tilknytning

 

Eksempel 2: markeret med fed grøn i teksten ovenfor:

 

0E

Efter oplysn.

samt ordl.

1E

om baggrunden

af best.

2E

for de

best.

i EK.

3E

i ankl.skrift. cit.

i art..

af 30/3 1961

 

s. 366:

 

Ud over at illustrere hvor omfattende leddene kan være i denne stil, ses det hvor komplekst de er bygget: der er adled af 3E.

Hertil kommer at det første eksempel tydeligt overtræder princippet om rammen før delene: det mest overordnede kommer til sidst ("midler").

 

Med det mere overordnede før det mindre overordnede osv. ville denne helhed have lydt:

 

"... de euforiserende midler der er opført på den liste A som er udfærdiget i tilknytning til bekendtgørelsen ..."

 

Den oprindelige version rummer 13 ord, den forbedrede 17. Økonomisk et tilbageskridt, men forståelsesmæssigt et fremskridt.

 

Hermed skulle de to stilskemaers anvendelighed være illustreret gennem nogle rimeligt velvalgte eksempler. En komplet afdækning af opbygningen af en periode, vil egentlig indebære en skiftevis anvendelse af stilskemaerne. Findes der blandt ad‑leddene sætningsformede led, skal disse analyseres med skema A. I denne analyse kan der så igen findes helheder som skal analyseres med stil skema B. Og så videre. ‑ I praksis er denne detaljerede analyse ikke særlig påtrængende, men lad mig alligevel illustrere ud fra det som er markeret med rødt i eksemplet ovenfor:

 

s. 367:

 

Afdækning af periodeopbygning gennem skiftevis anvendelse af skema A og B. Det som er gult er den helhed som analyseres på næste niveau i næste skema:

 

Skema A

F

V

a

V

T(n)

0E

På liste A

Er

Som nr. 1

opført

cannabis

…

fjernet

Skema B

0E

Cannabis

1E

hvorved

…

fjernet

A

Ku

A

v

T(n)

1E

hvorved

efter bestemmelsen

forstås

alle

…

fjernet

B

1E

dele

2E

overjordiske

af planter

tilhørende

slægten

hvorfra

…

fjernet

3E

alle

Cannabis

A

Ku

N

a

v

V

2E

hvorfra

harpiksen

ikke

er

fjernet

 

 

 

s. 368:

 

De fejl vi har set på indtil nu, kan resumeres således:

 

 

Allerede i disse to klare fejl ligger yderligere en tredje:

 

 

At pakke informationerne i store helheder betyder at man i meget høj grad lader økonomiprincippet råde. Men ser vi på hvilke informationer der står i de omfattende helheder, så er de udvalgt alt for rundhåndet.

 

Denne iøjnefaldende modsigelse ‑- som ikke typisk er en almindelig modtager bevidst ‑- gør sådanne tekster til en i høj grad absurd kommunikationshandling. De organisationer i samfundet som efter almindeligt omdømme står for orden og fornuft, udsender meddelelser som ‑- hen over ethvert indhold ‑- er selvmodsigende indrettet. At de på trods heraf, ja endog netop i kraft heraf, kan bevare deres autoritet osv. skyldes først og fremmest uvidenhed og ligegyldighed hos modtagerne.

 

Men de indbyggede selvmodsigelser er endnu værre endnu. For ser vi på de ord og udtryk der er valgt, opdager vi at der også her brydes klart med økonomiprincippet.

 

Det er karakteristisk at man i

linje

skriver

i stedet for

8

forefindes

findes

9

medmindre

undtagen [mindre formelt]

9

ganske særlige

særlige

10

nærmere fastsatte

fastsatte

10

meddeler tilladelse hertil

tillader det

11

efter bestemmelsen

[udgår]

11-12

Alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis

Cannabis-planter, bortset fra roden

12

dog er undtaget

dog ikke

13

hampetaver i isoleret tilstand

[ubegribeligt]

15

Ved

I

16

anføres

står

18

Efter det oplyste

[udgår]

18

almindeligt og

[udgår]

18

kendt og dyrket

dyrket [når noget dyrkes er det præsupponeret at det er kendt, derfor er det overflødigt at nævne det]

 

 

s. 369:

 

Jeg kunne godt gå mere i detaljer med en redegørelse for hvorledes man pumper sit sprog op (Kjøller 1982). Vi var også lidt inde på det i afsnit 13.1.4. Jeg vil her nøjes med at fremhæve en enkelt karakteristisk mekanisme som vi så i linje 10.

I stedet for et verbum ("tillade") foretrækker man et tomt verbum ("meddele") + et substantiveret verbum ("tilladelse"). Denne mekanisme er ikke specielt fremtrædende i dette svar til folketingsmedlemmet, men denne tendens mod at substantivere verber er generelt meget udtalt i det administrative registers mere krævende stilarter. Ser vi fx på annoncen fra Bornholms Amtskommune i Sygehustransport vil man kunne finde talrige substantiverede verber (verbalsubstantiver) som jo i dybden svarer til sætninger (jvf. min Introduktion til dansk grammatik, afsnit 8.3). Alene i de første linjer finder man ordene: fribefordring, befordringsgodtgørelse, indlæggelse, behandling, helbredsundersøgelse.

 

 

s. 370-79:

 

14.2 Målet er at modtageren accepterer

 

Stilen har meget stor betydning for afsenderens etos og for den måde modtageren opfatter afsenderens opfattelse af modtageren og deres relation og situationen.

 

For at fremme mulighederne for accept af thesis må stilen så vidt muligt fremhæve de attributter ved afsenderens og modtagerens roller, og de træk ved deres rollerelation, som modtageren sætter mest pris på eller finder væsentligst.

Da en meddelelses stil bør være den samme fra begyndelse til slut, fordi det er en af de ting der gør at meddelelsen er sammenhængende, så må stilen være umiddelbart acceptabel for modtageren.

 

Det problem som det i praksis drejer sig om er: hvordan skal afsenderen placere sig på skalaen:

 

 

neutral

følelsesladet

lidenskabsløs

engageret

formel

personlig, privat, intim

 

 

En ekstremt personlig stil (i standardvarieteten) er en stil som bærer netop den afsenders stempel. Den vil være på grænsen af standardvarieteten. Den er forståelig for standardvarietetens brugere, men den bryder nye veje: Den spiller på de etablerede normer, men følger dem ikke på alle punkter: Sætningens struktur kan være delvis brudt (fx visse former for lyrik), ordene kan være nydannede (såkaldte neologismer) eller ‑- og det er den mest ordinære måde at være stilistisk personlig på ‑- der kan være særlige semantiske brud ("billedsprog").

 

Denne ekstrem hvor stilen i sig selv er et kendemærke for afsenderen, findes især inden for det skønlitterære område. Det hænger nøje sammen med den opfattelse at en væsentlig egenskab ved en forfatter er at

 

s. 380:

 

han eller hun er original. I tidligere tider hvor en kunstners opgave udelukkende var at hylde det etablerede: kirken, staten, fyrsten ..., var stil ‑- foruden genre og plot (den historie der eventuelt fortaltes) ‑- i langt højere grad fastlagt gennem detaljerede eksplicitte forskrifter.

 

Men selv om ekstremerne ikke findes uden for det skønlitterære område, så findes dimensionen neutral osv. ¬® følelsesladet osv. Enhver afsender af nok så trivielle meddelelser må placere sig et sted på den.

 

Hvis afsender og modtager i forvejen har en forholdsvis intim rollerelation, så er det rationelt for afsenderen i høj grad at bruge en følelsesladet, personlig stil i sin argumentation. Som vi [dvs. læserne af Nudansk Fremstilling] så i kapitel 8 (afsnit 8.1.2) så vil det at afsenderen prøver at argumentere for noget som ikke umiddelbart passer ind i modtagerens forhåndsopfattelser, nedsætte afsenderens etos. At bruge stilen som bekræftelse, evt. styrkelse af den positive rollerelation, må derfor være et særdeles væsentligt middel ‑- både inden thesis fremsættes, og efter, for så vidt muligt at genoprette de skader (nedkøling af relationen) som måtte være sket.

 

Afsenderen må nøje vurdere om hans valg af stil svarer til modtagerens opfattelse af deres relation. En for voldsom satsning på det følelsesladede og personlige vil straks gøre modtageren mistænksom, og ‑- i særlig uheldige tilfælde ‑- få ham til at betragte meddelelsen som en udisciplineret, hæmningsløs selvudlevering. Dette vil gøre hele argumentationen virkningsløs, ja oven i købet skadelig, for afsenderens etos (specielt dyd 2 og 3) vil være svækket. Parternes relation vil være mere formel end før, når det også går op for af senderen at han har overvurderet deres intimitet.

 

Litteraturreferencer i teksten

 

Albeck, U.  Dansk stilitisk Kbh. 1963.

Barzun, J. Simple & direct. A rhetoric for writers New York m.fl. 1975.

Hansen, E. Sprogiagttagelse Kbh 1967 (5. oplag; 1. oplag i 1963).

Kjøller, K. Sprogets vej til sindets fred Kbh. 1982.

Teleman, U. & Wieselgren, A.M. ABC i stilistik Lund 1970.

 

Til toppen af siden

 

senest opdateret 13-04-2025 12:34:54

 

 

© KLAUS KJØLLER