s

 

KJOELLER.dk NO BULLSHITT

23. september 2024

 

 

 

 

Senest opdateret

23-09-2024

Mest solgte bøger september måned

Månedens antal solgte til nu:

 

 

22 (21)

 

 

 

1

scan0008

 

Paperback

2

 

Paperback/ Print on demand

3

 

ePub

4

 

ePub

5 (-)

 

ePub

6 (5)

 

ePub

7 (6)

 

ePub

 

Mest solgte bøger seneste måneder

 

august

 

juli

 

juni

 

 

 

 

NO BULLSHIT

FORSIDER

 

NO BULLSHIT-POLITIK

BEGRUNDES

 

 

BULLSHIT – FORKLARES UDEN BRUG AF BULLSHIT

 

 

MISLYKKET BULLSHIT HITTER PÅ TV

 

 

BULLSHITTETS BEFRIELSESHÆR AF LATTERMILDE UNDERSÅTTER

 

 

 

 

 

 

 

Bullshit – forklaret uden brug af bullshit

 

 

Betyder ’bullshit’ ikke bare ’sludder og vrøvl’? Hvorfor bruge det mærkelige ord ’bullshit’?

 

Bullshit er en særlig form for sludder og vrøvl, som skal få afsenderen til at fremtræde så fordelagtigt som muligt.

 

Men så er det vel egentlig bare løgn?

 

Ikke nødvendigvis. Løgn vil jo sige, at afsenderen siger noget, som han ved er forkert. Men bullshit består i, at afsenderen udvælger fordelagtige kendsgerninger og iklæder dem den mest fordelagtige sprogbrug. Fordelagtige for ham ved at få ham til at fremtræde ærligt, drevet af de højeste idealer, med fast identitet og yderst kompetent. Bullshit får talen til at svulme, fordi afsenderen så bedre kan folde sine kvaliteter ud for modtageren.

 

Men så er det vel ikke sludder og vrøvl?

 

Joh, for det kan ikke kontrolleres objektivt, om det, afsenderen siger, er sandt eller falsk. Det kan heller ikke kontrolleres, om afsenderen selv faktisk tror på det, han siger. Eller om det er hvide løgne. Men ofte tror afsenderen selv på sit bullshit, bl.a. fordi han har hørt det så mange gange. Og fordi han mærker, at det glider lettere ned hos tilhørerne, hvis han selv tror på det.

   I tæt familie med bullshit er tapettale. Tapettale er grundlag for alt bullshit.

 

Tapettale

Består i at fremhæve, at alt er under kontrol og forløber, som det skal. Der er intet at komme efter. Tapettale er tale, som har til formål at få en sag til at gå i ét med tapetet, dvs. forsvinde som noget, det er værd at beskæftige sig med.

   Effekten af tapettale er, at man kan afvise alle spørgsmål, som ikke forudsætter

 

  • at formalia er overholdt,
  • at alle udfylder deres formelle rolle, som de skal, og
  • at den officielle politik også er den reelle.

 

Tapettale bruges derfor, hvis nogle kendsgerninger, som er gravet frem, mere end antyder, at formalia, rolleforpligtelser og den erklærede politik netop ikke er overholdt. Disse kendsgerninger bruges altså til angreb på den ansvarlige for at mangle kompetence og stabilitet og muligvis også ærlighed og idealisme. Den umiddelbare reaktion fra ministre, som møder anklager, er derfor tapettale, dvs. genfortælling af formelle regler og i forvejen erklærede politikker.

   Tapettale kan altid bruges, og hvis den lykkes, styrker den kompetencen og stabiliteten. Men teknikken tærer også normalt på ærligheden og idealismen – fordi det er en verbal, formel magtdemonstration af retten til at definere virkeligheden.

   Formålet med tapettale er at sprede så meget uld over sagen, at den dør af kedsomhed. Og samtidig styre dagsordenen væk fra spørgsmålet og dermed forsvare sin egen faglige og administrative kompetence mod flere angreb.

   Læs mere om tapettale i Det Politiske Sprog og i Den Politiske Komedie.

 

 

 

 

Bullshit – den angribende

tapettale

Men en minister, partileder, borgmester eller embedsmand kan være trængt så meget af kendsgerningerne, at det er nødvendigt at kombinere tapettalen med mest mulig restaurering af de dyder, som kendsgerningerne anfægter. Dette kaldes tapettale Xtra eller bullshit. I bullshit suppleres tapettalens defensive ”her er ikke noget at komme efter” med

 

·         selvros for at besidde dyderne.

·         Ofte indgår der også angreb på modstanderen for at mangle en eller flere af dyderne.

·         Dette sker ofte på basis af, at modstanderen tillægges meningsløse eller selvmodsigende mål.

 

Den mest primitive form for bullshit består i, at den angrebne erklærer, at han har de dyder, han anklages for at mangle.

 

Læs mere om bullshit i Det Politiske Sprog – bl.a. om hvorfor mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som politisk tv-underholdning.

   Læs en omfattende, håndbogsagtig behandling af bullshit i Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit.

 

Læs nedenfor om brugen af bullshit som indoktrinering.

 

 

Det farlige ved bullshit er at det er stærkt smitsomt – takket være

 Indoktrineringsreglen Tvang gør frivillig

Reglen forklares her med et par citater fra Håndbog for undertrykte

 

 

Fra fysisk tvang til frivillig selvkontrol

At have magt over nogle vil sige at kunne bestemme, hvad de skal gøre og sige eller skrive. Magten kan være direkte: gennem fysisk kontrol. Eller indirekte ved, at undersåtterne er indoktrineret, så de frivilligt gør, mener og siger, hvad magthaveren vil have dem til at gøre, mene og sige.

   De to former for magt: den direkte fysiske og den indirekte gennem undersåtternes selvkontrol, er tæt forbundne.

   Når du er tvunget til at handle og formulere dig på bestemte måder igennem længere tid, så vil du efterhånden retfærdiggøre det på en måde, som bevarer din selvrespekt. Det er grundlaget for hjernevask[1], men samme mekanisme er på spil, når undersåtter udsættes for mildere former for påvirkning, fx i opdragelsen, skolegangen, og når man skal socialiseres ind på en arbejdsplads. Det betyder, at det, som Big Brother tvinger dig og de andre undersåtter til at gøre og sige eller skrive, gradvis bliver en del af jeres indre virkelighed – fordi det på den ene eller anden måde er nødvendigt for jer at retfærdiggøre over for jer selv, at I gør, siger og skriver sådan.

   Der er ikke meget selvrespekt at hente i at være en undersåt, der gør ting af tvang. Eller som efterplaprer chefens bullshit. Derfor bliver du og de andre undersåtter efterhånden selv, hvad Big Brother oprindeligt tvang jer til at gøre, sige eller skrive: Stille og roligt begynder du og andre undersåtter frivilligt at gøre, hvad I tidligere gjorde af tvang, og I kommer til at synes, at Big Brother’s meninger egentlig er ganske fornuftige.

   I dine og alle andre undersåtters behov for at

 

·         anerkende og respektere sig selv og

·         få anerkendelse fra sine omgivelser

·         skabe og bekræfte en mening med sit liv

 

ligger enhver Big Brother’s bedste muligheder for at få total magt over jer.

 

Tvang gør frivillig

Når undersåtter tvinges til at handle og formulere sig på bestemte måder igennem længere tid, så vil de efterhånden retfærdiggøre det over for sig selv på en måde, som styrker deres selvrespekt og livsmening.

 

Den fysiske kontrol over undersåtter er nødvendig, men aldrig tilstrækkelig. Kun ved at få undersåtterne til at kontrollere sig selv på sin måde kan Big Brother kontrollere dem 100 %.

 

 

 

Fra ydmygelser til kærlighed – via selvcensur

Takket være reglen Tvang gør frivillig så vil den selvcensur, som undersåtterne praktiserer, når de skjuler deres ydmygelser, efterhånden medføre, at de ikke oplever magthaverens tvang som ydmygelser, men fx som et tegn på omsorg eller kærlighed fra magthaveren. Det, de først opfattede som ydmygende, opfatter de efterhånden som noget, der bekræfter deres selvrespekt og betydning.

 

­

 

Således skaber Big Brother den Ydre respekt og kærlighed hos undersåtterne, i kraft af reglen Tvang gør frivillig. Og samtidig opbygges og styrkes Big Brother den Indre, Store Ånd, i undersåtterne.

   Det er næsten altid en stor fordel for Big Brother, at undersåtterne slet ikke bemærker hans magt, fordi de elsker ham så meget, at hans eller hendes ord er lov. Der gælder denne regel:

 

Kærlighedsreglen[2]

Jo mere sympati undersåtterne har for dig, jo mindre modstand gør de. Få undersåtterne til at elske dig mest muligt.

 

Kærlighedsreglen er bindeleddet mellem Big Brother den Ydre og Big Brother den Indre. Big Brother den Indre, Store Ånd, gror frem af undersåtternes kærlighed til Big Brother den Ydre, Kolossen på Lerfødder.

   Derfor er kærlighed også fremtrædende i Big Brother’s Bullshit. Mest direkte i Aftershit Gengældt Kærlighed: Jeg elsker mine ansatte, borgerne, klienterne, patienterne. Og kærligheden er gengældt.

 

Big Brother’s Bullshit Midlet: Aftershit Gengældt Kærlighed

Jeg elsker mine ansatte, borgerne, klienterne, patienterne. Og kærligheden er gengældt.

 

Hvis Big Brother den Ydre – bl.a. gennem gentagen brug af dette aftershit – ikke kan skabe denne kærlighed, så er hans eneste midler over for undersåtterne fysisk kontrol: et udbygget efterretningsvæsen, eventuelt støttet af terror. Men på en almindelig dansk arbejdsplads er sådan noget jo ikke realistisk. Dels vil fagforeningen protestere, dels kan de ansatte sige op.

    Evnen til at skabe kærlighed og hengivenhed omkring sig er i høj grad en personlig kvalitet ved Big Brother den Ydre. Det betyder, at magt altid i høj grad bygger på de personlige kvaliteter, som undersåtter oplever hos Big Brother, når de er sammen med ham ansigt-til-ansigt – eller ser ham på TV. Big Brothers, som har en særlig stærk evne til at skabe drømme og kærlighed omkring sig, kaldes karismatiske[3]. De er næsten allerede fra begyndelsen accepteret som Stor Ånd af enhver undersåt, som oplever dem.

 

 

 

 

Kjoeller.dk no bullshit er først lagt op i 2024, senest opdateret 23-09-2024 13:52:34

 

 

© KLAUS KJØLLER

 

 

 



[1] Taylor Brainwashing (2004).

[2] Tilpasset efter Kjøller: Manipulation, en håndbog (2007), s. 27.

[3] Scott Power (2001).