s

 

KJOELLER.dk NO BULLSHITT

1. oktober 2024

 

 

 

 

Senest opdateret

01-10-2024

Mest solgte bøger september måned

Månedens antal solgte til nu:

 

 

32 (31)

 

 

 

1

scan0008

 

Paperback

2

 

Paperback/ Print on demand

3

 

ePub

4

 

ePub

5

 

ePub

6

 

ePub

7

 

ePub

8 (9)

 

ePub

9 (8)s

 

ePub

 

 

Mest solgte bøger seneste måneder

 

august

 

juli

 

juni

 

 

 

 

 

 

NO BULLSHIT

FORSIDER

 

NO BULLSHIT-POLITIK

BEGRUNDES

 

 

BULLSHIT – FORKLARES UDEN BRUG AF BULLSHIT

 

 

MISLYKKET BULLSHIT HITTER PÅ TV

 

 

BULLSHITTETS BEFRIELSESHÆR AF LATTERMILDE UNDERSÅTTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mislykket bullshit hitter på tv

Mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som politisk tv-underholdning

 

 

 

Emnevalg og bullshit: minister kører med tv

Bullshit kan praktiseres over ethvert emne. Men nogle emner er bedre end andre. Derfor er det vigtigt, fx i et interview eller en debat, at vælge sit emne med omhu. Et meget almindeligt forløb for politiske interview-indslag i tv’s nyhedsudsendelser er derfor dette:

 

1.   Indslaget begynder med en reportage om nogle nye tal eller en ny rapport, der er kommet, som viser, at der – trods regeringens tidligere initiativer i sagen – stadig er store problemer. I reportagen vises altid et eller flere ofre, altså borgere, der er kommet i klemme: arbejdsløse, plejekrævende gamle og lignende.

 

2.   Direkte interview, hvor studieværten spørger, hvad ministeren vil gøre ved problemerne, for de hidtidige tiltag virker åbenbart ikke godt nok.

 

3.   Ministeren understreger, at det er et problem, som han og regeringen tager meget alvorligt. Dette eksemplificeres ved, at ministeren fremholder eksempler, som gør det muligt for ministeren at vise stor medfølelse og engagement med ofrene. Herunder henviser ministeren også til de eksempler, som tv netop har fremvist. Derefter gennemgår ministeren de tiltag, som han og regeringen allerede har taget. Her vil den tid, som er afsat til indslaget, ofte være gået, men hvis studieværten afbryder og gentager sit spørgsmål, så kan ministeren fortsætte med at sige, at man løbende overvåger, hvordan tiltagene virker og allerede er i gang med at forbedre på de og de punkter.

 

4.   Nogle gange får ministeren så også med, at det er op ad bakke, fordi den tidligere regering afstedkom en masse ulykker på området, som den nuværende regering bakser med at få udbedret. Også disse ulykker kan ministeren give eksempler på, hvis studieværten ikke griber ind og forsøger at stille spørgsmålet for tredje gang.

 

 

 

 

 

 

I stedet for at give et kort og klart svar på spørgsmålet om, hvad ministeren vil gøre ved problemet, benytter ministeren altså lejligheden til at skifte emne (fra fremtiden) og fortælle en masse velkendt (om fortiden), som journalisten ikke har spurgt om, men som giver ministeren lejlighed til at bruge al tiden til at folde sig ud og demonstrere, at han både er ærlig, idealistisk, stabil og kompetent. Vælgerne ved normalt ikke mere om, hvad ministeren vil gøre ved det aktuelle problem, end de vidste inden indslaget. Ministeren har fyldt vælgerne med varm luft om substansen samtidig med, at han med alle midler har forsøgt at score alle dyder.

   Hvis politiske udsendelser handlede om at forstå økonomi, jura og administration, altså substansen, så ville det ikke være muligt at fylde nyhedsudsendelserne med den slags. Det er kun muligt, fordi disse udsendelser i virkeligheden handler om noget andet, som alle straks forstår: scoring af dyder ved at sige, hvad alle godt ved i forvejen og er helt enige i (tapettale) og supplere med selvros og angreb på modstandere (bullshit).

 

Men hvis den udspørgende journalist er meget fræk og respektløs, kan det kræve en mester at score dyder samtidig med, at man undgår at svare.  

   Og det kan være svært at afgøre, om det lykkes. Lad os fx se på dengang, da TV 2’s daværende politiske reporter Henrik Qvortrup interviewede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, d. 5/12 2011[1] på Statens Museum for Kunst. Interviewet foregik, mens Løkke stod op ad en hvid væg med pressekorpset i en tæt halvkreds omkring sig.

 

Teksten citeret fra Kjøller “Det politiske sprog” 2016, paperback-udgaven s. 55-57

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interviewet nedenfor blev vist på TV 2 News, 05-12-2011 og lå på YouTube, da jeg nedskrev det.

 

 

Eksempel: Qvortrup interviewer Løkke

Lars Løkke Rasmussen interviewes af Henrik Qvortrup, december 2011

Foto: Tv 2 News/ YouTube/ Creative Commons

 

 

HENRIK QVORTRUP: Lars Løkke, har du læst den 9 sider lange redegørelse om Helle Thornings skatteforhold?

 

LARS LØKKE RASMUSSEN: Nej, det har jeg ikke.

 

QVORTRUP: Har du deltaget i møder om Helle Thornings skatteforhold?

 

LØKKE: Det er et meget åbent spørgsmål, du stiller dér. Øh det, der er helt afgørende, det er, der er to sager her. Der er den sag, der handler om lækage af skattepapirer. Det er strafbart. Det tager jeg på det skarpeste afstand fra, ligesom jeg på det skarpeste tager afstand fra en hvilken som helst anden lovovertrædelse. Og hvis man har deltaget i en sådan og begået et alvorligt straffelovsbrud, så har man ingen fremtid i Venstre, hvad enten man er ansat…

 

Som politisk journalist har Qvortrup ret til at stille spørgsmål til en partileder. Når partilederen ikke svarer, så har han ret til at stille spørgsmålet igen. Og hver gang det sker, så trues politikerens idealismedyd og hans ærlighedsdyd: Han har åbenbart noget at skjule over for dem, han officielt tjener: vælgerne. Derfor er det spændende at følge, hvor godt det lykkes for politikeren både at undgå at svare og samtidig forsvare sine dyder.

 

QVORTRUP: Men jeg spørger lige igen: Har du deltaget i møder…

 

LØKKE: … eller folkevalgt. Det er den ene sag. Så er der en sag, der handler om, hvordan den pågældende skatteyders skattesag har været sagsbehandlet. Selvfølgelig har jeg ikke indgået i sagsbehandlingen. Det siger sig selv.

 

Striden mellem de to øges alene ved, at Løkke ikke svarer direkte på spørgsmålet, og ved, at Qvortrup ikke opgiver, men insisterer. Almindelig høflighed ville jo indebære, at Qvortrup accepterede, at Løkke ikke ønsker at svare på spørgsmålet.

   Oveni denne konflikt kommer så konflikten om, hvad man overhovedet skal tale om. Først omtolker Løkke Qvortrups spørgsmål til at handle om, om Løkke har lækket eller deltaget i lækage af papirerne. Dernæst omtolker Løkke spørgsmålet til at handle om, om Løkke har deltaget i sagsbehandlingen. Begge disse ikke-stillede spørgsmål besvares med nej. 

   Men det løser ikke rigtigt Løkkes problem, for enhver seer opfatter, at Løkke netop har udlagt Qvortrups spørgsmål således, fordi det så ville være let for ham at svare klart nej. Ingen seer har jo nogensinde forestillet sig, at Løkke personligt har lækket papirerne eller personligt har indgået i sagsbehandlingen.

   Løkkes operation med omtolkning af spørgsmålene eskalerer altså konflikten mellem dem. Det er to mænd, som under dække af at udføre et politisk interview, kæmper om magten til at definere emnet for samtalen. Og denne magtkamp kan enhver følge, uanset hvor lidt man ved om den substans, som interviewet officielt handler om.

 

LØKKE (fortsat): Øh det fyger i luften med påstande. Om magt-misbrug. Om ulovlig pression. Jeg har kun én interesse, det er at få afdækket de påstande. Jeg har så sent som i går spurgt den tidligere skatteminister, som i går gik ind og bekræftede over for mig, at han 100 pct. kan stå bag sin ageren som skatteminister i den sag. Det lægger jeg til grund…

 

QVORTRUP: Undskyld, Lars Løkke, du svarede ikke på mit spørgsmål: Har du deltaget i møder om denne her sag?

 

Løkke fremhæver sine idealistiske hensigter: at få afdækket sandheden. Og han indfører sin tidligere skatteminister, hvorved Løkke styrker sin kompetence som tidligere statsminister, som tidligere fagministre garanterer ting overfor.

   Men Qvortrup fortsætter uanfægtet og eskalerer konflikten ved at begrunde sit gentagne spørgsmål ved at eksplicitere, at Løkke ikke har svaret.

 

LØKKE: Jeg har ikke deltaget i sagsbehandlingsmøder.

 

QVORTRUP: Det er ikke det, jeg spørger om: Har du deltaget i møder om Helle Thornings skattesag i Venstreregi?

 

LØKKE: Du spørger, øh og du får svar, som du øh spørger. Fordi det …

 

QVORTRUP: Jeg spørger da meget præcist, gør jeg ikke det?

 

LØKKE: Det synes jeg faktisk ikke, du gør.

 

QVORTRUP: Har du deltaget i møder i Venstreregi om Helle Thornings skattesag?

 

LØKKE: Men det er ikke noget præcist spørgsmål, du stiller.

(mellemspil med et spørgsmål fra en anden journalist, Bent Stuckert, TV Avisen)

 

Enhver kan her se, at Løkkes karakteristik af Qvortrups spørgsmål som upræcist, er misvisende. Herved taber Løkke kompetence. Enhver kan se, at Løkke har afvist at have deltaget i sagsbehandlingen. Men det er der vel heller ikke nogen, der har forestillet sig, at han gjorde. Til gengæld kan enhver så også se, at han med alle midler undgår at svare på det ret præcise spørgsmål, som Qvortrup stiller, ved at erklære, at det er upræcist.

 

 

 

 

 

 

QVORTRUP: Men Lars Løkke, hvorfor kan du ikke svare på et spørgsmål, om du har deltaget i et møde om Helle Thornings skattesag?

 

LØKKE: Kan jeg ikke få lov at tale færdig? Så kan du få lov at stille alle de spørgsmål, du har lyst til, bagefter.

 

Her ser vi igen det gennemgående slagsmål i interviewet om at bestemme, hvad der skal tales om.

 

LØKKE (fortsat): Og så er der en sag, der handler om sagsbehandlingen. Har jeg deltaget i sagsbehandlingen? Selvfølgelig har jeg ik…

 

QVORTRUP: Det er ikke det, jeg spørger om. Det er ikke det, jeg spørger om.

 

Eskaleringen når her klimaks.

 

LØKKE: Prøv lige at slappe af, og lad mig få lov at tale ud. Altså, det jeg kan sige til jer, det er, at jeg har kun én interesse, Venstre har kun én interesse. Det er, at de alvorlige beskyldninger, som I nu bringer frem med så stor iver, at din mikrofon ryster i hånden på dig, det er jo alvorlige ting, og de skal selvfølgelig afdækkes. 

 

Igen fremhæver Løkke sin idealisme: Hans og Venstres interesse i at få alt afdækket. Samtidig angriber han Qvortrups kompetence ved at bede ham slappe af og ikke være så optændt af sine følelser, at mikrofonen ryster. Det antydes her, at Qvortrup misbruger sin rolle som politisk journalist til at føre en irrationel, personlig hetz mod Løkke.

 

LØKKE (fortsat): Den rigtige måde at afdække den sag på, det er at få en undersøgelseskommission. For tre uger siden har jeg udtrykt støtte til det. Jeg glæder mig til at den bliver nedsat.

(klip)

 

QVORTRUP: Du kan vel sige, om du har deltaget i møder i Venstre om den skattesag. Det ved du vel godt?

 

Her går Qvortrup så til modangreb ved at antyde, at Løkke selvfølgelig har den viden, som Qvortrup vil have. Heri ligger der angreb både på Løkkes ærlighed og idealisme: Forklaringen på Løkkes ikke-svar må være, at han bare ikke vil indrømme, at han har deltaget i sådanne Venstremøder.

 

LØKKE: Om den skattesag? Men hvad betyder det spørgsmål? Betyder det, om der har været sammenkomster i Venstre eller i noget som helst andet regi, hvor man har drøftet eller diskuteret, at der har været en skattesag? I så fald så må jeg sige, at hvis jeg sagde, at jeg overhovedet ikke havde været med til i nogen som helst sammenhænge, privat eller andetsteds, at ytre et ord om, at der var en skattesag, så ville jeg nok være den eneste i hele verden, der ikke havde været med til det.

 

Her undgår Løkke så igen at svare på Qvortrups spørgsmål. Denne gang ved at trivialisere spørgsmålet til at være et spørgsmål om, om Løkke overhovedet i nogen som helst sammenhænge til nogen person har sagt noget om skattesagen.

 

QVORTRUP: Deltog du i møder, hvor sagen har været på dagsordenen?

 

LØKKE: I forhold til det, som den her sag handler om, nemlig – og det er en meget alvorlig sag – har der været, har der fundet magtmisbrug sted? Har der været en pression på embedsværket? En ulovlig pression? Jeg kan sige, at der har jeg fuldstændig rene hænder.

 

Her undgår Løkke så igen at svare ved at omtolke spørgsmålet til at handle om, om Løkke har begået magtmisbrug, og om han har udøvet ulovlig pression på embedsværket.

   Det er en udbredt teknik i debatter, at politikere udlægger hinandens udtalelser og holdninger på en måde, som er selvindlysende absurd. Herved omskaber man sin modstander til et ubehjælpsomt monstrum, som det er let gå til angreb på og besejre. I denne konfrontation med Qvortrup anvender Løkke teknikken på en journalist, som får sit åbenbart svære spørgsmål omtolket til en række spørgsmål, som næsten besvarer sig selv. Herved undgår politikeren at svare på spørgsmålet. Men prisen har været, at hans dyder har taget skade, især idealismedyden, men også ærlighedsdyden.

   Seeren finder det svært at acceptere, at det skulle være noget problem for Løkke at fortælle, at der har været møder i Venstreregi, hvor Thorning-skattesagen har stået på dagsordenen. Han kunne jo bare have fortalt, at det især skyldtes, at han ville indskærpe over for alle, at man skulle holde fingrene fra sagen.

   Hele interviewet efterlader indtrykket af to mænd i en magtkamp, som kun giver mening som et personligt opgør. Og at Qvortrup vinder, fordi Løkke, når han har succes med at bruge sin formelle magt til ikke at svare en journalist, så samtidig skader sine dyder i vælgernes øjne. Og han skader ikke kun sin ærlighed og idealisme, men også sin kompetence, fordi vælgerne ikke forstår, hvorfor han ikke bare svarer. Det virker teknisk inkompetent. Set i et rationelt politisk perspektiv giver interviewet ingen mening, men det er stærkt underholdende og fuldt forståeligt som dramatik. Højdepunkter fra det er da også blevet vist igen og igen i tv. Det er blevet en klassiker. Mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som politisk tv-underholdning.

 

Teksten citeret fra Kjøller “Det politiske sprog”, paperback-udgaven, s. 57-64

 

 

 

 

Kjoeller.dk no bullshit er først lagt op i 2024, senest opdateret 01-10-2024 11:36:26

 

 

© KLAUS KJØLLER

 

 

 



[1] TV 2 News, 5/12 2011. Se klippet på YouTube.