Begge krav
afvises blankt af statsministeren som i første omgang bakkes op af alle
politiske partier til at indføre begrænsninger i pressefriheden mens
gidselaffæren kører. Snart efter bryder den politiske enighed dog
sammen, og gidselaffæren fylder hele valgkampen.
Statsminister Alex Ota Poulsen og hans spindoktor, Bart Smilas, søger
med alle midler desperat at forhindre et jordskredsvalg til fordel for
ekstremistpartierne.
For at afværge denne trussel mod demokratiet går dronningen på skærmen
og appellerer til gidseltagerne. Herefter frafalder gidseltagerne ét af
kravene. Imens samler Ivar Olavson i sit fangenskab beviser på at
gidseltagerne i virkeligheden ikke er muslimske fanatikere. Men vil det
lykkes ham at slippe levende ud og overbevise medierne og befolkningen
om svindelen? Og at afsløre den skyldige?
Serien Publicisterne
1
Citat
2
Brev til pressen
2
Ny Alliance er ikke nok
2
Danmark er gået demokrati
2
De Himmelske Martyrers Guddommelige
Frelser-Brigader
3
Anmeldelser
3
Fire Stjerner i Nordjyske
Stiftstidende, d. 1/6 2007
3
Lektørudtalelse, Indbindingscentralen,
uge 27, 2007
3
Jyllands-Posten og Politiken
4
Direkte fra værkstedet: Forfatterens
dogmer, moraler, budskaber og planer
4
Alle, dvs. absolut ALLE, kneb gælder
når historier skal fortælles
4
Og hvad går Den åndelige Akse så ud på?
4
Hvad er dit budskab?
5
Kommer der mere efter Den åndelige
Akse?
5
Denne roman indgår i den satiriske
romanserie Publicisterne. Serien omfatter
Dronningens
hund (1999), Lingos lov
(2005) og Den
åndelige Akse (2007). Bøgernes gennemgående
hovedperson er lektor i politisk kommunikation ved Københavns
Universitet, Ivar Olavson. Andre dominerende personer er toppolitikere,
deres rådgivere og ledende personer fra medieverdenen. Seriens bøger
kan læses uafhængigt af hinanden.
”Politik
er en kampsport udført i et minefelt placeret i et guldfiske-akvarium
lavet af magnetisk glas”
Neil Kinnock, tidligere leder af
Labour i Storbritannien, svigerfar til Helle Thorning-Schmidt, i
interview i Berlingske Tidende d. 17/12
2006
Der er grøde i dansk politik. Partiet Ny Alliance
opstod, og en tzunamibølge fra vælgerhavet lagde gamle partiers strande
øde.
Men det politiske system er jo stadig det samme. Og det
er ikke spor effektivt. Det spildes en masse tid med ævl, kævl,
tørklæder og rundkredse. Der er for mange folk i meget små sko der
stripper for at komme i medierne.
Og der er fagforeninger, samarbejdsudvalg, debatter og
afstemninger, og hvad det alt sammen hedder. En ny tid fordrer ikke
bare nye alliancer, men et helt andet politisk system.
Dette har landets mægtigste erhvervsmand, Karl Kaerke
McKillbrian Hansen,
indset. Demokrati er permanent ledelseskrise. Ja, værre endnu:
Demokrati i politik er en tilstand som svarer til konkurs i
erhvervslivet. Derfor har hr. Hansen
besluttet give sit land – og især sin dronning – en
enestående afskedsgave ved sin mulige død: et politisk system som vil
placere Danmark helt i front. Et system som svarer til det system som
hr. Hansens
verdensomspændende foretagende hviler på. Nemlig enevælde.
Og som sagt, så gjort. Kun få paragraffer i Grundloven
skal ændres. Det svære er at få befolkningen og politikerne til at
acceptere grundlovsændringen. Men hr. Hansen
har en plan. Og den lykkes. Ved det næste folketingsvalg i efteråret
2008.
Den åndelige Akse er historien om
hvordan det går til at enevælden genindføres i Danmark i en nær
fremtid. Blandt andet tages den offenligt kendte forsker og
åbenhedsombudsmand i Statsministeriet, Ivar Olavson, som gidsel af en
terrorgruppe der kalder sig De Himmelske Martyrers Guddommelige
Frelser-Brigader. Men det er kun en detalje i den nok dristigste
intrige som nogensinde er spundet omkring kongehuset, landet, medierne,
politikerne og erhvervslivet.
Det er en bidende satirisk roman, der bygger på en
vekselvirkning mellem det, der faktisk er hændt, og romanens
fremstilling. […]
Men Kjøller deformerer i relation til de gængse
[holdninger hos aktørerne], og det gør han med robust indsigt i de
politiske forhold. Ikke for ingenting har han i sine fagbøger
beskæftiget sig med politisk kommunikation og manipulation, og disse
fakta gør tilsammen, at han har skrevet en læseværdig roman med en helt
speciel ædende ond virtuositet.
Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende, 1/6
2007
Bogen er ret let læst, men præsenterer mange navne og
sidehandlinger, som det kan være lidt svært at holde styr på. Mange af
personerne ligner til forveksling nulevende personer, men har andre
navne, mens andre optræder som “sig selv”, bla. Ulla Terkelsen og Prins
Henrik. Men bare at gætte på, hvem de forskellige personer mon skal
ligne, er i sig selv god underholdning. […]
Samlet konklusion
Underholdende roman for læsere, der interesserer sig
for samtidspolitisk satire, og som evt. har læst forfatterens 2 forrige
romaner, som er selvstændige bind i serien. De potentielle læsere vil
nok blive delt i dem, der morer sig over bogen, og dem, der synes at en
hel roman bliver for meget af det gode.
Annemette Schønberg Johnsen
Jyllands-Posten
og Politiken
Bogen
blev frakendt alle kvaliteter i disse to dagblade i anmeldelser kort
efter udgivelsen i juni 2007.
Jeg er ligeglad
med om det jeg skriver, virkelig er sket eller ej. Der er virkelige
historier som ingen vil tro på fordi de ikke virker sandsynlige. Og der
er frit opfundne historier som alle tror på er den rene og skære
virkelighed, selv om historierne faktisk er fulde af løgn. Som fx når
journalister opdigter nyheder til deres avis, eller skriver interview
med personer de aldrig har talt med.
Jeg bruger
elementer fra virkeligheden fuldstændig skamløst. Jeg bruger alt hvad
jeg synes jeg kan bruge, og ændrer og kasserer det af virkeligheden jeg
ikke kan bruge. I min historie gælder læserens lov: Historien skal være
god. Jeg henter alt fra virkeligheden som kan tjene dette formål:
personer, navne, organisationer, begivenheder. Jeg ændrer rask væk på
alt, fuldstændig som det passer mig. Der er intet over eller ved siden
af læserens behov for den gode historie.
Og
hvad går Den åndelige Akse så ud på?
Få dage inden
folketingsvalget 2008 kidnappes Statsministeriets åbenhedsombudsmand,
Ivar Olavson. De fundamentalistiske kidnappere kræver ikke kun de
sidste danske tropper hjem fra Afghanistan, men også offentliggørelse
af hemmelige lydoptagelser fra statsministerens kontor. Begge krav
afvises blankt af statsministeren som i første omgang bakkes op af alle
politiske partier til at indføre begrænsninger i pressefriheden mens
gidselaffæren kører. Snart efter bryder den politiske enighed dog
sammen, og gidselaffæren fylder hele valgkampen. Statsminister Alex Ota
Poulsen og hans spindoktor, Bart Smilas, søger med alle midler desperat
at forhindre et jordskredsvalg til fordel for ekstremistpartierne.
For at afværge
denne trussel mod demokratiet går dronningen på skærmen og appellerer
til gidseltagerne. Herefter frafalder gidseltagerne ét af kravene.
Imens samler Ivar Olavson i sit fangenskab beviser på at gidseltagerne
i virkeligheden ikke er muslimske fanatikere. Men vil det lykkes ham at
slippe levende ud og overbevise medierne og befolkningen om svindelen?
Og at afsløre den skyldige?
Hvad
er dit budskab?
Budskaber og
moraliseren interesserer mig ikke. Jeg er helt naiv i forhold til et
eventuelt højere indhold i mine historier. Hvis jeg havde noget særligt
på hjerte, så skrev jeg en kronik eller gik ind i politik. Ethvert
budskab er der kun fordi det er en nødvendighed for at lave en god
historie. Det handler om at udfolde en tilstand af kærlig satire: et
sted mellem den hadske, bidende satire og det tandløse revygrin.
Universitetskolleger som læser mine romaner fremhæver ofte – undrende,
synes jeg – at de følte sig godt underholdt. Det opfatter jeg som en
stor hæder. Samtidig med at jeg ikke er helt døv for at de måske havde
forventet noget mere åndeligt og mindre lavpandet. Men det kommer så
nu: Den åndelige Akse.
Den åndelige Akse er den tredje i en satirisk trilogi,
Publicisterne.
De to første satirer i trilogien, Dronningens
hund og Lingos
lov, handler om det velkendte som vi lever midt i:
politikerne, deres rådgivere, journalisterne, redaktørerne,
kommentatorerne og forskeren som gør sig nyttig. I Lingos lov er rammen
folkeafstemningen om den forbedrede EU-traktat i 2007. Trilogiens
tredje del, Den åndelige Akse, har baggrund i folketingsvalget i 2008
og er en konstitutionel satire hvor det demokratiske system frivilligt
afskaffer sig selv.
Kun tiden kan vise om der kommer mere. Hvis det bliver
en kvartet, så kan fjerde del eventuelt udspille sig i år 2022 i et
Danmark hvor den digitale revolution er slået igennem på væsentlige
punkter.
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
