Bøgerne falder i 5 familier

Først lagt op d. 14-05-2019, senest opdateret 30-08-2019 11:52

Sidste nyt: Fremdrift stoppet: Bogen helt færdig med komplet omslag.

Seneste nyt: Forlag i chok: Arbejde i Fremdrifts stregkode dækker delvis forfatterens meritter på bagsiden.

Kronologisk oversigt over alle bøger

Splinter i fremdrift

Indhold

Splinter i fremdrift 1

Arbejde i Fremdrift udkommer d. 1/10 som Epistel 666. Krimi 1

Bagsideløs bogudgivelse afvist 1

Fraklippet som redder både læser og forfatter 1

Helt og heltinde finder lykken hos Newton og Freud 1

Brev til læsegruppe om brug af pisk og sværd 1

Fortællingens storslåede finale allerede truet 1

Den hottentottiske Holberg 1

Holbergs kønsliv 1

Arbejde i Fremdrift udkommer d. 1/10 som Epistel 666. Krimi

Kan allerede købes nu

Ikke nødvendigt med flere smugkig efter bogsplinter i fremdrift. Bogen foreligger nu som en uafviselig kendsgerning. Men ligesom bogen tog et langt tilløb i skikkelse af Arbejde i Fremdrift, så er den en langsom starter. Den udkommer officielt om ca. en måned, d. 1. oktober 2019.

Bagsideløs bogudgivelse afvist

Forlag i chok: Arbejde i Fremdrifts stregkode dækker delvis forfatterens meritter på bagsiden.

Fejlen skyldes, at omslagsdesigneren overvurderede sit øjemål ved designet af omslaget.

Samtidig kan vi berolige med, at øjemålet virkede perfekt ved designet af bogens forside og ryg.

Efter rådslagning i layoutgruppen enedes vi om at forsøge at flytte enten stregkoden eller teksten med forfatterpræsentationen, evt. begge. Kun en enkelt argumenterede for helt at fjerne forfatterpræsentation og bare erstatte den med omslagets lyseblå farve.

Den radikale løsning med at lade bogen udkomme uden bagside afviste vores jurister, da de ikke kendte nogen præcedens. Desuden vil ingen boghandler sælge en bog uden stregkode. Heller ikke selv om forfatteren – som her – tilbyder at komme ud og signere hvert bagsideløse eksemplar, som langes over disken.

De øvrige titler i unikrimi-serien:

[Alle kneb gælder, når en forfatter skal huske alle medvirkende og have alle til at falde på plads i en god slutning]

Fraklippet som redder både læser og forfatter

Stykket nedenfor udgår, fordi Arbejde i fremdrift aldrig kan få en ende, hvis man i histrorien indfører det kvantefysiske princip om, at det først til sidst står klart, hvilken bane en partikel har taget fra begyndelsen, dvs. hvilke baner personer i historien har taget gennem historien, og hvor de begyndte.

Nok stilles der også i Arbejde i fremdrift krav til læserne. Men at tvinge jer til at læse en historie forfra en gang til, fordi historien i den første læsning fik en anden ende, end I forventede, bliver for meget af det gode. Desuden vil historien i den anden læsning jo også ifølge kvanteprincippet få en ny ende, som fremtvinger en ny begyndelse og således i det uendelige. Derfor ryger stykket nedenfor hermed ud. Af hensyn til såvel læser som forfatter. Også selv om en bærende person i historien finder det middelmådigt.

--- Vent, sagde Fie.

De stirrede alle på hende.

--- Det er altid den situation, man er i, som er det afgørende bevis på, hvilken historie der har ført til situationen. Mange historier han have ført til denne situation. Og når alle erkender den situation, de er i, så må fremtiden bygge på den.

--- Lyder kinesisk, sagde John Kjeldsen. --- Hvordan ved man, om alle erkender den situation, de er i?

--- Ud fra om deres handlinger passer til hinanden.

--- Det strider altså groft mod den måde, vi ellers lever vores liv på, sagde Zille Hansdatter Holberg.

--- Minder mig om et ungdomsarbejde af professor Humlemasse, sagde Bertel E. Olsen. --- Det handlede om, at enhver situation var interferens mellem uendelige, parallelle begivenhedsforløb. Jeg tror, at arbejdet hed ”Ratio er irratio, skitse til logikkens interferentielle exit”. Ufuldendt og uudgivet, men det studeres ivrigt. Kaldes R=I blandt tilhængerne.

--- Enhver situation er et skiftespor mellem forskellige historier. 10⁵⁰⁰ forskellige, sagde Niels Bohr d. 11.

De første tre Bohr’er havde forskellige fornavne. En hed fx Harald. Men så indså alle, at det letteste var at lade dem hedde det samme. Især af hensyn til det internationale forskersamfund. Og bare give dem stigende numre, men selvfølgelig efter primtalrækken: 1, 3, 5, 7, 11, 13, 17… Så Niels Bohr d. 11 var i virkeligheden bare nr. 5.

--- At Buddy ikke er inde i Holberg-statuen, beviser, at den historie, som her er fortalt, er forkert fra starten. I den historie, vi nu er næsten færdig med, har Buddy aldrig været inde i Holberg. Sådan er Top-down: Først til sidst står det klart, hvilken historie der er fortalt fra begyndelsen.

--- Holberg har stået på instituttet hele tiden?

--- Nej, men Buddy har på intet tidspunkt været inde i den Holbergstatue, som stod på instituttet, og som vi hele tiden har forsøgt at redde gennem denne historie.

--- Men hvordan kan Trump så tabe præsidentvalget?

--- Hvis han taber, skal historien fortælles forfra igen. Sådan er Top-down-princippet. Begyndelsen ligger altid i den sidste slutning. Sålænge der er en ny slutning, er der også en ny begyndelse. Først i afslutningen kan vi se begyndelsen.

--- Her på instituttet fastholder vi Bottom-up-princippet, skar institutleder Viggo Jensen igennem. --- Fremtiden bygger på fortiden. Ellers bliver al administration helt umulig.

--- Typisk, vrissede Helmuth Christophersen. --- Det er netop den middelmådighed dette projekt bekæmper.

Læs Kvante-prins, Køllebank

Læs Lektor med søm gennem hovedet, Kommentar

Helt og heltinde finder lykken hos Newton og Freud

Gulerodsædende KI-forsker søger det evige liv i kvantevirkeligheden

I Arbejde i fremdrift optræder en amerikansk kunstig intelligens-forsker, Soren Hanson, der arbejder med ernæring og organudskiftning. Han spiser altid gulerødder og vitaminpiller for at forlænge sin levetid, til videnskaben gør det muligt at leve evigt. Men han ved, at det kan trække ud. Derfor forsker han også i forholdet mellem på den ene side kvantefysik og på den anden Newtons fysiske og Freuds psykologiske love, som er de love, der gælder for en spændingshistorie som Arbejde i fremdrift. Dette forsker han i for at skyde genvej til det evige liv.

”Quantum physics tells us that no matter how thorough our observation of the present, the (unobserved) past, like the future, is indefinite and exists only as a spectrum of possibilities. The universe, according to quantum physics, has no single past, or history.”

fra Hawking,S. ”The grand design”. 2010.

Kvantefysik er de regler, der gælder i den subatomare virkelighed. Denne virkelighed adskiller sig stærkt fra Newtons og Freuds makro-verden ved at fortiden i kvantevirkeligheden er ligeså ubestemt som fremtiden er i vores makro-verden. Soren Hanson og vi andre kan med fuld ret spørge: Hvornår dør vi? Ingen aner det. Men vi ved normalt nøjagtigt, hvornår vi blev født.

”In he case of quantum physics, physicists are still working to figure out the details of how Newton’s laws emerge from the quantum domain.”

fra Hawking,S. ”The grand design”. 2010.

Hvis Newtons og Freuds verden var en kvantevirkelighed, så ville vi ikke engang vide, hvornår og under hvilke omstændigheder vi var blevet født. Og om vi overhovedet er født. Det er skræmmende. Men det rummer også fordele. Hvis man, som Soren Hanson, ønsker at være i live på det tidspunkt, hvor videnskaben gør det muligt at leve evigt, så kan man – hvis man levede i kvantevirkeligheden – vel bare vente med at lade sig føde, til videnskaben kan levere det evige liv?

Lykkes det Soren Hanson i Arbejde i fremdrift at sikre sig det evige liv? På den ene eller den anden måde?

Ærlig talt: Er det ikke mere spændende at se, om helten og heltinden i Arbejde i fremdrift finder lykken i Newtons velkendte verden, end det er at se, om det lykkes en eller anden nybrydende, gulerodsædende forsker at leve evigt i kvantevirkeligheden?

Få svaret i Arbejde i fremdrift.

Læs Hawking: Evakuér Jorden!, Kølletæppebank

Læs Science fiction om kap med tiden, Bogkommentar

Læs Jeg, Ivanoff. Verdens herskende kunstige intelligens, Bogkommentar

Brev til læsegruppe om brug af pisk og sværd

Kære læsegruppe i Løgstør:

I skriver, at I i vinter har læst min unikrimi nr. 2 Breaking Bullshit (2017). I anledning af, at I i dag (4/6 2019) har set i Politiken, at Indiana Jones-film nr. 5 begynder at blive optaget om en uge, skriver I og spørger, om der ikke også snart kommer en fortsættelse af min første unikrimi, Kong Klaks sten (2004). Men I ønsker en fortsættelse med agent John Kjeldsen, som i Breaking Bullshit var erstattet af journalist Hans Mikkelsen fra forbrugerbladet Tænk. Det fandt I skuffende:

”Med al respekt for journalister,” skriver I, ”så er det altså ikke det samme som en hemmelig, ret voldelig agent fra Forsvarets Efterretningstjeneste med en dækidentitet som universitetsadjunkt. Heller ikke selv om flere professorer i Breaking Bullshit benytter store sværd.”

Jeg kan svare kort og klart: Adjunkt John Kjeldsens fravær i Breaking Bullshit skyldtes, at han var på et intensivt genoptræningsophold på Frømandskorpsets marinestation i Kongsøre. Men glæd jer! For i den unikrimi, som er i fremdrift, vender han tilbage.

Det fremgår af brevet, at flere af jer frydes over Kjeldsens brug af redskaber, især pisk og sværd. Fuldstændig som Indiana Jones. Her kan jeg allerede nu oplyse, at brug af pisk spiller en fremtrædende rolle i afgørende scener i den kommende bog. Derimod er sværd mere tvivlsomt. Især i sex-scener kan sværd være fatalt. Også selv om det holdes fastklemt i skede. Men stort set alt løsøre bruges som kaste- og slagvåben.

Venlige hilsner

Fortællingens storslåede finale allerede truet

		Glimmingehus i Skåne udstråler soliditet. Højt og flot. Store sale, udvendige toiletter. Tilsyneladende den perfekte scene til en stor fortællings finale, hvor alt falder på plads under forfatterens kommando. Men noget tyder på, at stærke kræfter allerede er på spil og kan true enhver topstyret afslutning.
For husets tykke mure slår allerede revner.
	Og i skumle kroge lurer vilde stenmænd med køller
Og på kirkegården ikke langt derfra er Guds folk nødt til at stive stenkors på gravene af med træstøtter.

Den hottentottiske Holberg

Ved Universitetet i Bergen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab hvad de gør? Det er dem der finansierer Ludvig Holbergs Skrifter.

Det yderst anstændige forlag Gyldendal udelod forleden en række krænkende digte fra en bog af Halfdan Rasmussen, bl.a. fordi ordene ’neger’ og ’hottentot’ forekom. Samtidig får Ludvig Holberg i Epistel 486 (nedenfor) helt uantastet stadig lov at skrive ting om hottentotter, som overgår, hvad Rasmussen nogensinde kunne drømme om at skrive om de samme. Hverken i digte eller i prosa.

Det kan virke forvirrende på danskere, som gerne vil optræde politisk korrekt, at to åndelige fyrtårne i landet, Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, udsender så stik modsatte signaler.

Læs hele Epistel 486

Holbergs kønsliv

Mange tror vist fra skolen, at kønsliv ikke havde helt så kraftigt fat i Ludvig Holberg (1684-1754) som åndsliv. Og det passer, synes jeg. Men at kønsliv helt manglede i Holbergs liv, er en klar overdrivelse. Her inddrages kønsliv fx helt naturligt i betragtninger over hilsner og kristendom i Bayern.

(Fra epistel 528 i Ludvig Holbergs Epistler, bind 5, moderne dansk retsskrivning (1748-54), www.holbergsskrifter.dk )

Først lagt op 14-05- 2019, senest opdateret 30-08-2019 11:52		Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk