|
à bogmenu
à bogen nedenfor |
Senest opdateret 19-09-2016
|
|
I 2016 er der udkommet en 2. revideret paperbackudgave af Image. Allerede i 2014 udkom denne udgave af Image som e-bog. Den er nu blevet opdateret i anledning af udgivelsen af paperbackudgaven. Køb Image, 2.rev.udg. som paperback på SAXO.com eller i enhver anden boghandel. Køb Image, 2.rev.udg. som e-bog på SAXO.com. Læs den erindrende kommentar om førsteudgavens tilblivelse i 1996: Min mislykkede flugt med Image. |
|
|
Image effektive råd til
virksomheden om sprog og kommunikation
Kbh:
Akademisk Forlag 1997.
142 s. Illustreret af Otto Dickmeiss. 198 kr. 1. udg. 1. oplag. ISBN
87-500-3502-9 Denne første udgave er udsolgt fra forlaget. Der er i 2016 udkommet en gennemrevideret, opdateret 2. udgave af bogen. |
Menu
Lektørudtalelse fra Indbindingscentralen Senest opdateret d. 19. september 2016 |
Bagside
Dårligt
sprog giver dårligt image. Og dårligt image giver færre kunder, faldende
aktiekurser, skrumpende bevillinger og politisk svaghed. Og færre
topkvalificerede ansøgere til ledige stillinger. I
Image afsløres de sprog- og kommunikationsfejl som mange danske virksomheder
og organisationer dagligt begår. Og det forklares konkret hvorledes fejlene
kan behandles effektivt. Enhver
som arbejder med sprog, er sin egen sproglige rådgiver. Benyt bogen til at
give dig selv et sprogligt serviceeftersyn. Er du chef, kan du straks styrke
din afdelings image ved at sætte fokus på afdelingens sprog og kommunikation. [Det
har været nødvendigt i teksten ovenfor at sætte et komma ekstra i forhold til
bagsiden på bogen, som benytter det nu ulovlige meningskomma (”pausekomma”)] Lektørudtalelse
9746 21875716
Kjøller,
Klaus: Liselotte Henriksen Folkebibliotekar Er denne bog for dig? 6
[dette forord er aftrykt nedenfor] Gode
råd gennemføres med snilde 6 Bogens
målgruppe 7 I
undervisningen og på jobbet 7 Bogens
komposition 8 Sproglig
korrekthed: vores lidenskab 8 Første
del: rådgiver- og konsulentrollen 10 1. Hvor finder du dine
klienter? 11 Råd
alene gør det ikke 11 Hold
fingrene fra mit sprog! 11 Hvornår
er organisationen modtagelig for sproglig rådgivning? 12 Konkurrerende
organisationer 12 Forlag og forfatter 13 Organisationer
med monopol 14 Organisationernes
sproglige arbejdsområder 14 Ekstern kommunikation 14 Intern kommunikation 15 Hvorfor
påkaldes sproglig assistance? 16 Se
dig godt om i organisationen 16 Sproglige
kæledyr til ethvert behov 17 Målet
er at løse et bestemt problem 17 Råd
har mange former 18 Klare
aftaler er nødvendige 18 Skabelon
til kontrakt 19 Arbejdsgiver og ansættelsessted 19 De eksterne konsulenter 19 Kommissorium 19 Målformuleringer for opgaven 19 Procesforløb 19 Fast kontaktperson 20 Fysisk ansættelsessted 20 Tilgang til tekniske hjælpemidler og
assistance 20 Honorar 20 Hvordan
finder dine klienter dig? 20 2. Hvordan får du dine
råd igennem? 21 Hvordan
argumenterer du dine forslag igennem? 21 Hvordan
forklarer du fagligt dine råd? 22 Du
forhandler dine råd igennem 23 En
sprogkonsulent er også informationsmedarbejder 23 Det er ikke nok at vide: Du skal også
kunne 24 Anden
del: diagnose af organisationers sprogbrug 25 3. Virksomheden
skriver som den har råd til 26 Det
psykologiske skrivearbejde 26 Læserens
krav til teksten 26 Afmægtige
læsere fodres med nedfaldne frugter 27 Moral
er godt, men forretning bedre 28 Standardtekster
28 Grunde
til teksters sejlivethed 28 Nødvendigheden
af jurister, økonomer og teknikere 29 Hvorfor
undgår organisationer sprogkonsulenter? 29 4. Giro: stor velvilje
trods besværlige kunder 31 Enhver
tekst er et portræt af afsenderen 31 Jo
ringere tekst, jo ringere politisk støtte 32 Læseren
går ud fra at afsenderen er rationel 32 Hvorfor
overskrift? 33 Selvmodsigelser
33 Hvorfor
går det galt? 34 Omstændeligt,
selvoptaget og klodset 34 Orgacentri
34 5. EU: Når dansk ikke
er dansk 36 Den
knirkende 36 Den
patetiske 37 Den
kejtede 37 Den
nøgterne 38 En
politik for EU-kommissionens danske tekster 39 6. Revisor: Det er
nødvendigt at elske journalister 40 Dårligt
sprog fører til øget politisk kontrol 40 Læseren
skal påtage sig ansvaret for, om teksten forstås 41 Oprør
mod guden Plejer 43 Tekster
skal produktudvikles som andre varer 44 Én
tekst, mange modtagere 44 Læsning
i slowmotion 44 Tekstens
mishandling af Alma 45 Kun
os to, alene 45 På
besøg i logen 46 Almas
ordliste 46 Sproglig
elefantiasis 46 Hvad
handler teksten egentlig om? 47 Både
livrem og seler 47 Hvad
er pointerne i stykket? 48 Revisors
æggedans 48 Hvornår
bliver den normale revision unormal? 49 Image
handler om hvordan folk oplever tingene 49 Journalister
og andre kontakter 49 7. Juristen affatter
en skrivelse, men borgeren læser et brev 51 Første
skridt: overskrifter 52 Vi
eksisterer ikke 54 Hvor
fornuften holder op begynder lidenskaberne 54 Punktum:
kuren mod kramper 55 Andet
skridt: Det vigtigste forrest 55 Efter
modtageren er mættet, kommer det juridiske guf 56 Tredje
skridt: mellemrubrikkerne viser argumentationens struktur 57 Tre
skridt frem og <130>t tilbage 59 8. Embedsmanden som
taleskriver: Det går bedre i Danmark 60 Mens
vi venter på den usynlige teleprompter 60 Lederen
som embedsværkets bugtalerdukke 61 Kunsten
er at gøre almindelighederne personlige 61 Moderne
politisk mundrap 62 Embedsmændene
og de juridiske dyr i EF-retten 63 Tredje
del: arbejdet med tekst og tale 65 9. Tekstarbejdet 66 Information
og komposition 66 Informationer er ordnet i hierarkier 66 Informationskomposition afspejler
informationshierarkiet 67 Acceptkomposition fastholder modtageren
67 Motivér ved at friste eller skabe frygt
68 Abstrakte informationshierarkier bygger
på banalitet 68 Historier
69 Vi forstår gennem historier 69 Alting kan fortælles som en historie 70 Medier skaber de skurke de har brug for
70 Din opgave er altid at undgå at
organisationen bliver brugt som skurk 70 Dyder
71 Organisationernes mest almindelige
skurkeroller 71 Hvordan skurke gøres til hjælpere 72 Argumentation
72 Agentargumentation: Vi er gode, vores
fjender onde 72 Handlingsargumentation: Organisationens
handlinger er gode 72 Brug
kun redskaberne hvis det ikke er godt nok uden 73 Når
informationsstrukturen er god, så bliver alting godt 74 Improvisation
74 10. Virksomhedskultur
og konsulentrolle 76 De
ansatte kræver en mening 76 Karriere,
effektivitet og kreativitet 76 Organisationen
uden konkurrence 77 Stabilitet,
regler og rutiner 77 Fagforeninger
ligner offentlige institutioner 78 Fra
arbejdskraft til livssituation 78 Kritiser
ikke kollegerne, så kritiserer de heller ikke dig 78 De
ansatte har deres egne formål med jobbet 79 Gennem
angst til ændringer 79 Tag
aldrig fejl af skueværdier og reelle værdier 80 Offentlige
institutioner rummer altid selvmodsigende kulturer 80 Du
hjælper de ansatte med at afværge en trussel 81 11. Personaleblade 82 Bladet
definerer den interne offentlighed 82 Ledelsen
elsker kedelige sødsuppehistorier 82 Midt
mellem uafhængig reportage og propagandaorgan 83 Bladet
som et portræt af virksomheden 83 12. Pressekontakt 84 Journalistens
historier 84 Manglen
på forskrifter 85 Reporter
eller informationsmedarbejder? 85 Hvordan
styrer ledelsen sine journalister? 85 Stilisten
erobrer spalteplads 86 Lær
af politikerne 87 Vejen
frem går gennem journalisterne 87 Journalister
tiltrækkes af magt 88 Undgå
at blive klovn i journalisternes rejsende cirkus 88 Prisen
for at være "helt for en dag" 89 Hvorfor
fortælles alle historier ikke? 89 Seernes,
læsernes og lytternes magt 90 Gode
historier bærer sig selv 90 Historier
drives af helte og skurke 91 Kunsten
at finde den bedste historie 91 Politikeren
som skurk 92 Jo
mere medieomtale, jo værre skurk 92 Lær
at elske journalister 93 Fjerde
del: rådgiver- og konsulentrollen igen 95 13. Etik 96 Du
tager ideologisk farve efter klienten 96 Du
skal tjene klientens interesser 97 Du
skal respektere klientens fortrolighed 97 Du
skal sørge for at klienten har realistiske forventninger 98 Litteratur 99 Universitetsspecialer
i rådgivning og kommunikation 100 Ph.d.-afhandling
101 Stikord 102 Forordet
til "Image" lyder således: [Bogen udkom i den tid hvor det stadig var tilladt
at sætte meningskomma (”pausekomma”). Nedenfor er kommateringen rettet, så
den svarer til det Dansk Sprognævn anbefaler at man bruger: nyt komma] Er
denne bog for dig? Det
er ikke en produktionshemmelighed hvordan man skriver godt. Sprogfolk,
journalister og en bred vifte af pædagoger tigger om at alle gør brug af
deres indsigter og arbejdskraft. Når
offentlige myndigheder sender sproglig forurening ud over folk, er det ikke
fordi de har færre penge mellem hænderne end fx bladhuse og reklamebureauer,
som jo sagtens kan udtrykke sig så man gider læse det. Forklaringen
er at det ikke er lige vigtigt for alle organisationer at skrive forståeligt
og indbydende. Det er forkert at tro at det er ren menneskekærlighed der
bestemmer teksters spiselighed. Et bladhus eller reklamebureau som ikke
skriver modtagervenligt, må snart skrive fyresedler til medarbejderne da
indtægterne jo så desværre ikke kan stå mål med udgifterne. Konkurrenterne
vil så til gengæld glæde sig over at kunne udvide. Et offentligt væsen er
typisk uden konkurrence og kan derfor heller ikke skræmme kunderne over i
andre butikker med sin ukærlige sprogbrug. Gode
råd gennemføres med snilde Når
der alligevel sker små forbedringer af det offentliges sprogbrug, er det
fordi politikerne har det på dagsordenen. Og politikerne har det på
dagsordenen fordi pressen kan sælge aviser ved at fortælle historier om
skrankepaver og deres offipyk, og om små folk der kommer i klemme i
systemet. Hver gang en pensionist må opgive at læse et brev fra kommunen om
nye tilskudsregler, kan historien fortælles. Og hvor pressens interesse i at
skaffe købere mødes med politikernes interesse i at skaffe stemmer, opstår de
politiske sager. Denne sag om at det offentlige skal skrive og tale
forståeligt, har gennem de seneste år kunnet udløse penge til et antal
stillinger som informationsmedarbejdere og sprogkonsulenter i offentlige
væsener. Men
der er stadig langt igen. Tilfældene i denne bog viser hvor galt det er. Formålet
med bogen er at gøre det klart hvad en virksomhed kan opnå ved at forbedre
sit danske sprog. Kort fortalt kan man med sproglige midler forstærke
kundernes forhold til virksomheden. Negligering af virksomhedens udtryksmåde
fører altid til at man fornærmer kunden. Et
bedre sprog kan også øge de ansattes identifikation med virksomheden.
Hermed øges den ansattes motivation i arbejdet og interesse i at udbrede et
positivt billede af virksomheden til familie, venner og bekendte. Situationen
er i øjeblikket den at mange organisationer og virksomheder aktivt
undergraver deres eget image med de breve, pjecer, pressemeddelelser og rapporter
de udsender. Undergraver deres image, både eksternt over for kunder og
forretningsforbindelser, og internt over for de ansatte. Bogens
målgruppe Bogen
er skrevet for alle der i deres arbejde bruger sproget, dvs. alle der
arbejder på kontor. Den kan bruges af den enkelte ansatte til at give sig
selv et serviceeftersyn. Den kan også bruges af afdelingschefen til at gøre
sproglig status. Ofte vil bare det at der udsendes signaler om at dette
område er i ledelsens fokus, være nok til at de ansatte vover sig frem med
gode ideer og forslag. Ansatte
og chefer behøver ikke læse første og fjerde del, som især handler om
rådgiverrollen. De kan gå direkte til anden del: diagnose af organisationers
sprogbrug. Men
bogen er også skrevet for sproglige rådgivere, informationsmedarbejdere,
kommunikationskonsulenter, kulturformidlere og andre som arbejder
professionelt med kommunikation. Formålet er at gøre det lettere at
virkeliggøre alle de gode ideer de har. Til gavn for kunder og virksomheder. Bogen
kan læses som et drama om kampen mellem det store, sindige organisationsdyr
og den kvikke sproglige rådgiver. Kun hvis rådgiveren er udholdende, snild og
tapper lader dyret sig bevæge. Bogens ærinde er at øge rådgivernes
udholdenhed, snilde og tapperhed. Det
nytter ikke at man giver verdens bedste råd, hvis man ikke er i stand til at
overbevise om at det bør gennemføres — og at sørge for at det derefter bliver
til virkelighed. I
undervisningen og på jobbet Bogen
kan bruges i den undervisning som foregår fx på universiteterne Journalisthøjskolen, Forvaltningshøjskolen, seminarierne. Eller
det kan være at du har et job hvor du skriver meget uden nogensinde at have
fået en undervisning i det ud over gymnasiet. Det gælder fx de fleste jurister, økonomer og cand.scient.pol.’er
som er ansat i den offentlige administration, hvor
de især skriver breve, men jo også taler og pressetekster for politikerne. Bogen
giver et indblik i rådgivning om information og kommunikation med en sproglig
indfaldsvinkel. I et undervisningsforløb skal læreren supplere den med
praktiske opgaver, og helst også med et praktikophold i en organisation. Det
er min erfaring at praktikopholdet og den ugentlige fællestime hvor
deltagerne diskuterer deres oplevelser, problemer og løsninger i deres
forskellige praktikjob, er det der gør den teoretiske skolestueundervisning
meningsfuld og effektiv. Og
det er også yderst lærerigt for underviseren! Bogen bygger i høj grad på de
erfaringer jeg har gjort som vejleder på en række store afsluttende opgaver
("specialer") som er udsprunget af studerendes praktiske
rådgivningsarbejde. Tak til mine elever gennem de senere år. Se titlerne i
litteraturlisten. Bogens
komposition I
Første del ses på rådgiver- og konsulentrollen. I Kapitel 2 gives et overblik
over forskellige virksomheds- og organisationstyper og deres afhængighed af
professionel sproglig arbejdskraft. Endvidere behandles rådgivningens
begyndelse, bl.a. hvorledes rammerne for rådgivningen etableres. I kapitel 3
er rådgiveren inde i virksomheden. Problemet er: Hvorledes bærer hun sig ad
med at argumentere sine råd igennem? I
Anden del beskrives de almindeligste sproglige imageproblemer. Gennem
eksempler fra og råd til Girobank, EU-kommissionen, revisorernes
brancheorganisation, Udlændingestyrelsen og embedsmænds taleskrivning påvises
det hvorledes man ved at bruge sproget forkert ødelægger sit image. Årsagen
til den forkerte sprogbrug er organisationernes interne træghed og
rutiner manglende erkendelse af betydningen af et
godt image, specielt over for kunder og journalister. Tredje
del handler om det konkrete rådgivningsarbejde med tekst og tale, både
internt og eksternt. Der præsenteres (kapitel 9) de vigtigste redskaber til
hjælp ved udformning af tekster, udtalelser osv. I kapitel 10 fokuseres på de
barrierer mod effektiv rådgivning som findes specielt i de offentlige
virksomheders kultur: alle de gode grunde de ansatte har til at lytte
velvilligt, men så i øvrigt ikke ændre noget i den daglige sproglige praksis.
I den interne virksomhedskommunikation spiller personalebladet en særlig
central rolle (kapitel 11). Endelig gennemgås og illustreres de vigtigste
uskrevne grundregler for konstruktiv kontakt med journalister (kapitel 12). I
Fjerde del opstilles nogle etiske regler for sprog- og kommunikationsrådgivere. Sproglig
korrekthed: vores lidenskab Da
dette er en bog om sproglig rådgivning, bør den i alle henseender være
sprogligt forbilledlig. Selvfølgelig har jeg som sædvanligt gjort mig umage,
men der er sikkert noget der kunne være bedre. Jeg ser tillidsfuldt frem til
at blive korrekset af læsere. På forhånd tak. Også kommentarer til min
kommatering skal være velkomne. [Følgende passus indgår i indledningen i
bogen, men er jo ikke gældende i forhold til den her reviderede tekst: ”Jeg
benytter det nu desværre ulovlige, såkaldte "pausekomma", dvs. jeg
sætter kun kommaer som er nødvendige for læsningen eller forståelsen. Der
skal være en mening med et komma, ellers bliver det ikke sat. Jeg har ikke
kunnet overbevise mig selv om at det var passende at sætte grammatiske
automatkommaer når jeg på alle andre sproglige niveauer efter bedste evne
undgår automatpiloten og lader meningen styre formen.”] Bogen
handler ikke om sproglig korrekthed, forstået som korrekt stavning,
kommatering og andre emner som ofte optager avisernes sprogrubrikker og
læserbreve — og Dansk Sprognævns svarservice og skrifter. Derimod handler
bogen om sproglig og kommunikationsmæssig effektivitet. Denne
prioritering skyldes at der allerede findes en række udmærkede bøger som
behandler disse mere traditionelle rådgivningsspørgsmål: Hansen 91; Retskrivningsordbogen;
Jacobsen & Jørgensen; Jacobsen & Gradenwitz. Se i litteraturlisten
bag i bogen. Derimod findes der — så vidt jeg ved — ingen bøger om hvordan
man bærer sig ad med at få folk til at rette sig efter de råd man giver. Men
det gør der altså nu! Heller ikke rådgiver- og konsulentrollen findes der
megen litteratur om (Pedersen; Haslebo & Nielsen). |