|
Senest opdateret
09-10-2026
Mest solgte bøger oktober måned
Månedens antal solgte til nu
|
|
8 (7)
|
|
|
|
|
1
|

|
|
|
Paperback
|
|
2
|

|
|
|
ePub
|
|
3
|

|
|
|
ePub
|
|
4
|

|
|
|
ePub
|
|
5
|

|
|
|
ePub
|
|
6 (-)
|

|
|
|
ePub
|
|
7 (6)
|

|
|
|
ePub
|
Senest opdateret
01-10-2026
Mest solgte bøger september måned
Månedens antal solgte til nu
Antal solgte bøger 2025
|
Forlag
|
|
|
Gyldendal
|
143
|
|
Bookmundo/ Saxo
|
180
|
|
Undlad ikke at besøge disse enestående sider på
Kjoeller.dk:
·
55 BØGER?
HJÆLP! Akut
læser-trøst: Mange har skrevet betydeligt flere og værre bøger end mig.
>>
·
Hvad
kan en forfatter bruge et netsted til?
>>
·
Efter
særlige ønsker fra en trofast, men anonym følger af Kjoeller.dk er en
nu historisk side på Kjoeller.dk fra maj 2021 – mens der stadig var håb
for forfatterskabet -- nu igen gjort tilgængelig.
>>
Som man spørger, får man svar:
I dialog med ChatGPT:
”Klaus Kjøller har skrevet 55 bøger.
Hvilken af bøgerne er den DÅRLIGSTE?”
Langt igen for ChatGPT
For sjovs skyld lod jeg forleden tekst-robotten
ChatGPT foreslå dagens korte kommentar her på forsiden af Kjoeller.dk.
Ikke uden en vis frygt. For hvis ChatGPT’s Kjøller-tekst havde
nogenlunde samme kvalitet som mine originale tekster, så kunne jeg jo
bare slappe af og lade robotten spytte mine næsten daglige tekster ud.
Uden at læserne ville ane uråd. ChatGPT skrev:
|
|
Den uundværlige panik – nu også med kunstig
intelligens
Det går forrygende hurtigt med at afskaffe den
menneskelige fornuft i den offentlige debat, og tak for det. Lige nu domineres medierne igen af den faste,
trygge forudsigelse: At den kunstige intelligens (AI)
vil overtage magten over Jorden i en overskuelig fremtid.
Vi skal gribes af dyb, eksistentiel angst. Men
hvis man kigger efter i historiebøgerne på Kjoeller.dk,
kan man heldigvis berolige sig med, at den slags profetier tager
uendeligt lang tid at føre ud i livet. Allerede i 2017 hørte vi det
samme. Dengang var det robotter, der lige om lidt ville overtage alt
fra politiske analyser til valgforudsigelser.
Her i september 2026 kan vi
dog konstatere, at virkeligheden er langt mere banal. Robotterne har
stadig ikke overtaget Christiansborg. Det er fortsat levende,
fejlbarlige mennesker, der leverer den daglige politiske
TV-reality-soap. Det viser sig nemlig gang på gang, at intet
computersystem – uanset hvor mange milliarder dataforbindelser det har
– kan matche den ægte, menneskelige evne til at spinne sandheden
fuldstændig ud af proportioner.
Moralen? Tag den kunstige intelligens med ophøjet ro.
Indtil algoritmerne lærer at mestre den ædle, politiske disciplin manipulation
på absolut topniveau, er vi mennesker stadig de ubestridte mestre i
vores eget cirkus.
|
ChatGPT ledsagede sit tekst-forslag med denne
beskrivelse: ”Her er et forslag til en dagsaktuel, satirisk kommentar i
den klassiske, spidse stil, som kendetegner sprog- og
kommunikationsrådgiver Klaus Kjøllers univers på Kjoeller.dk. Kommentaren spidder tidens uundgåelige
trends: politik som reality-show, kunstig intelligens og eksperternes
konstante forsøg på at styre os.”
Læs ChatGPT’s svar på
spørgsmålet: Indgår Trump i nogen danske
romaner som er udkommet efter 2019?
|
|
Forudsigelse fra 2017 om robotternes snarlige
overtagelse lader stadig vente på sig
I øjeblikket domineres medierne af en nyhed om
at AI – Kunstig Intelligens – kan overtage magten på Jordkloden i en
overskuelig fremtid og afskaffe os mennesker. Til beroligelse af mine
læsere bringes nedenfor en kort kommentar fra 2017 som dokumenterer
hvor lang tid det kan tage at afskaffe os mennesker selv til langt mere
simple opgaver. Her: at kommentere politiske forhold og forudsige
valgresultater. For som det svenske valg netop har dokumenteret, så er
det stadig mennesker og ikke robotter, der kommenterer valgets gang og
mulige resultater…
|
Skriftløs
ungdom
De
senere dages pressedækning af læse- og regnekvaliteten i danske skoler
viser, at pressen har ganske let ved at holde den katastrofale afgrund
med hæren af funktionelle analfabeter skjult.
Rigtigt
og fornuftigt, at vi en gang årligt måler, hvor godt skolebørnene læser
og regner. Men hvorfor måler og diskuterer vi slet ikke de 16 %
funktionelle analfabeter – altså 9. klasses-elever, der bogstaveligt
talt ikke forstår en klink af det, de eventuelt får stavet sig igennem?
En procent som i ghetto-skoleområder kan komme helt op på det dobbelte.
Det
er lykkedes, at få de årlige undersøgelser af læse- og
matematik-færdigheder afskåret fra tosprogsproblematikken og dermed fra
indvandringsdebatten. Og de senere dages pressediskussion om læse- og
regnekvaliteten i danske skoler viser, at pressen har ganske let ved at
holde denne katastrofale afgrund med hæren af funktionelle analfabeter
skjult. De tælles simpelthen ikke i undersøgelserne.
Betydningen af at kunne læse – og skrive, så både
man selv og andre kan læse det – er ellers de seneste dage fremgået med
al ønskelig tydelighed.
Vi så alle, at præsident Trump med ekstra store
blokbogstaver havde >>
|
|
|
Selv PISA må indse, at det at leve livet, er
som at fumle sig igennem en skoledag, hvor man ikke har fået læst
lektier, og hvor det som regel er uklart, hvilket fag man har, og om
der er en lærer til stede i klasseværelset.
|
Det, min kone og jeg havde den mest dybtgående
teoretiske baggrundsviden om inden første fødsel, var fostrets
udvikling og selve fødslen: vejrtrækningsteknik, gispning,
afspændingsteknik og den slags. Alt sammen hentet fra flittige studier
af trykte bøger, ofte mesterligt illustrerede. Fødslen var i den grad
en prop i hullet for vores fremtidsvisioner, at vi stod i jomfrueligt
land, da først barnet var ude. Måske skyldtes det, at vi inderst inde
ikke troede på, at fødslen var fysisk mulig.
Da så barnet alligevel kom ud, holdt vores
boglige lærdom helt op. Vi var overladt til vores instinkter, følelser
og sunde fornuft. Det vidste børnene heldigvis ikke. I hvert fald ikke
i begyndelsen.
Det kan
være en meget svær overgang at skulle indse, at man står på egne ben
direkte i virkeligheden. Især hvis man tror, at livet er en
fortsættelse af skolegangen: Bare man læser ordentligt på sine lektier, så
skal man nok få sin retfærdige belønning. Forældre, som har denne
artige elev-holdning, vil hurtigt kunne oparbejde et meget stort
skyldkompleks over alle de lektier, som de aldrig har tid og kræfter
til at læse. Selv PISA må indse, at det at leve livet, er som at fumle
sig igennem en skoledag, hvor man ikke har fået læst lektier, og hvor
det som regel er uklart, hvilket fag man har, og om der er en lærer til
stede i klasseværelset.
Derfor er artige elev-forældre meget dårligt
klædt på til livet i en småbørnsfamilie. De vil føle sig kronisk
skyldige og forvirrede og bekymre sig, snart om det ene og snart om det
andet. Og barnet, som tydeligt mærker bekymringen, vil naturligvis
blive pylret og underligt, hvilket giver forældrene endnu mere grund
til bekymring. Det hele kan ende med socialt og psykisk sammenbrud.
(Tilpasset uddrag fra håndbogen Opdræt af småbørn for begyndere Kjoeller.dk)
|
|
|
|
PISA, tabletløsningen
Hvis tabletterne indrettes således, at de kun
kan åbnes med koder, som ungerne skal finde ved at løse stave- og
regneopgaver med stadig stigende sværhedsgrad, så vil danske
skoleelever snart befinde sig i verdenseliten.
Seneste PISA-undersøgelse viser – som alle de
foregående -- at det går stadig dårligere i den danske skole. Derimod
scores der stadig højere i østasiatiske lande, hvor lærerne er dødsens
angste for at blive fyret, og hvor elever og forældre ved, at en
forkert afrapporteret syv-tabel i en regnetime kan betyde slægtens
undergang. Flere danske ministre sætter som sædvanligt deres lid til,
at ny skolereformer og efteruddannelse af lærerne vil redde stumperne.
Men ingen af de mange tidligere skolereformer og efteruddannelser har
reddet stumperne, så hvorfor skulle disse seneste så kunne redde dem?
Og selv om der nu overalt er indført iPads, så hjælper det ikke.
Tværtimod forlyder det, at skolebørn med iPads scorer lavere i PISA end
børn uden. Fejlen er, at eleverne altid bare skal skrive den samme
selvvalgte kode for at åbne tabletten. Så tror da pokker, at ungerne
ikke gider lære andet end disse få tal og bogstaver i koden for at
komme ind til spil, Facebook, TikTok og andre herligheder. Hvis
tabletterne indrettes således, at de altid kun kan åbnes med seneste ny
kode, som skoleeleverne skal finde ved at løse stave- og regneopgaver
med stadig stigende sværhedsgrad, så vil danske børn snart befinde sig
i verdenseliten. Skolereform eller ej.
© klaus@kjoeller.dk 10-09-2026
|
|
Trumps redning som statsleder kan ligge i
elendige maskinoversættelser
|
Tekststykke, maskinoversat fra engelsk til
dansk, citeret af KK fra Facebook for ca. en uge siden – med alle
maskinelle oversættelsesfejl bevaret:
|
John Cleese såg Donald Trump invitere
embedsmænd til at konkurrere om, hvem der kunne prise ham mest, og
sagde, at scenen var så absurd, at den kunne være kommet direkte fra
Monty Python.
Den ekstraordinære øjeblik udfoldede sig under
en rundt besøg i Det Hvide Hus om kriminalitet i Memphis, Tennessee.
Stefan Miller, stabschef, begyndte med at
beskrive Trumps præstationer som et ”nationelt mirakel”, som skulle
studeres i århundreder.
I stedet for at bringe rosen til en ende,
vendte Trump sig til FBI-direktør Kash Patel og udfordrede ham til ”at
se om du kan overgå det.”
Det, der fulgte, var næsten to minutter mere af
højststående embedsmænd, der komme til at komplimentera præsidenten,
før Tennessee House Speaker Cameron Sexton takkede Trump for ”at have
leveret frihed.”
Cleese bemærkede, at det var ”svært at tro, at
dette ikke er en Monty Python-sketch.”
Så kom hans karakteristiske hårde punchline.
Den 86-årige komiker forslagte, at når Trump
til sidst forsvinder, vil fejringen høres så langt bort som ”den ydre
måne på Jupiter.”
Det var vildt – selv efter Cleese’s standarder
– og genoplivde straks argumentet om, om komikere skulle have en vigtig
rolle i at håne magt, især når politiske begivenheder allerede ser ud
til at være for latterlig.
Andre mener, at komikere har en vigtig rolle i
at håne en magtfuld person, selvom man heller ikke kan lide deres
politik.
|
|
Hvorfor er ovenstående tekst, citeret fra
Facebook, netop ikke Monty Python? Bliver aldrig
morsomt. Hvorfor?
Fordi den lallende maskinoversættelse får både
Trump og John Cleese til at forsvinde i teknisk kludder med komisk
virkning. Ufrivilig komisk virkning, må man gå ud fra. En virkning som
både overstråler Trump og Cleese. Jeg gider ikke give eksemplerne. Dem
kan enhver selv let finde.
|
Joyces fryd
Romanen ”Ulysses” (1922)
:
forsøgt læst af få, forstået af færre, men alligevel berømmet af næsten
alle boglæsere.
Forholdet er endnu mere
grotesk ved Joyces seneste: ”Finnegans Wake”
(1939).
© klaus@kjoeller.dk 08-09-2026
|
Du er altid selv dit eget nærmeste
manipulations-offer!
|
E-bogen ”Overbevis dig selv”
har solgt 4 eksemplarer i august. Og har i det hele taget gennem årene
solgt rimeligt. Bogen er et eksperiment som afslutter mine 3 udadvendte
”manipulations-bøger”: Manipulation, Netværk på godt og ondt og Håndbog for undertrykte.
Eksperimentet går ud på at gøre de udadvendte bøgers
påvirksningsmetoder mest muligt anvendelige overfor læseren selv. Og
gøre det i en håndbogs form. Jeg husker bogen var dejligt udfordrende
at skrive. Derfor glæder det ekstra at så mange gennem årene har fundet
bogen brugbar. NB: jeg husker at bogen tvang mig ud i mange store
psykologiske emner – meget mere end jeg havde forestillet mig, da jeg
gik i gang med at lave bogen.
Husk: Du er altid selv dit eget nærmeste
manipulations-offer!
Hvad andre mente på skrift om bogen, da den
udkom:
”Spændende bog […] fordi den sætter tingene
lidt på hovedet og udfordrer, og jeg kan godt lide at blive overrasket.
[…] Der er rigeligt med små tankeøvelser. Emnerne er spændende og
relevante for de fleste.” (”Asylen”, de psykologistuderendes blad ved
Aarhus Universitet)
”Bogen er vidtfavnende, den berører så godt som
alt, der har med menneskelivet at gøre: Der skrives om
mindreværdsfølelse, frygt for afslag og skuffelser, foragt og
forventning, ulykke, tro, håb og glæde, sygdom og død m.m. […] Bogen er
en hjælp, så vi bliver bedre i stand til at takle virkeligheden på en
positiv måde, selv under modgang og kriser.” (bladet Sind)
”Bogen er skrevet i et enkelt og letlæseligt
sprog med mange eksempler, mange resumeer og mange gentagelser. […]
Målgruppen er nok især yngre mennesker, der har svært ved at finde
deres identitet, men selvfølgelig også andre, der har problemer med
selvværdet.” (Lektørudtalelse, bibliotekerne)
Læs mere om bogen
© klaus@kjoeller.dk 02-09-2026.
|
|
|
Seneste nyt 04-09-2026
To stædige bil-ejere hverken til at hugge eller
stikke i
Det viser sig nu, at der har været to biler
involveret i uheldet med den omvendte bil i granitbruddet.
Bornholms Politi er bekendt med, hvem der ejer
de to køretøjer. Men heller ikke ejeren af den bil som ikke har fundet
hvile i stenbruddet, har ønsket at samarbejde med politiet om at
forklare weekendens hændelse. Begge biler har gule nummerplader,
oplyser politiet.
Politiet har allerede – ud over de gule
nummerplader -- flere relevante spor, som de går videre med i
efterforskningen, men de beder alligevel om almindelige bornholmeres
hjælp til at kunne stykke handlingsforløbet mere præcist sammen. Man
kan ringe på 114. De to bilejere er nemlig hverken til at hugge eller
stikke i.
Læs mere og se fotos
|
|
BornholmsNyt 30-08-2026:
Ejer til bil på hovedet i stenbrud skal
politi-afhøres under eden ”Satans!”
En bil har siden lørdag ligget på hovedet i
Ringebakkebruddet på Bornholm, kendt fra turistbrochurer. Bornholms
Politi har lørdag været forbi Ringebakkebruddet, og konstateret , at
der er sket et færdselsuheld, hvor en bil ligger på hovedet.
--- Da der kun er én bil til stede, peger pilen
på solo-uheld,” oplyser politiet.
--- Dog kan det ikke udelukkes at
andre, eventuelt tilstedeværende biler på ulykkestidspunktet er
flygtet, selvom det er forbudt. Det vil fremtidige undersøgelser kunne
vise.
Man fandt efter grundig efterforskning ingen
personer i bilen, og kunne derfor ikke umiddelbart konstatere nogen
personskade. Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.
Politiet har været i kontakt med ejeren, der i
første omgang ikke ønskede at medvirke til sagens opklaring. Politiet
skal derfor senere have afhørt ejeren under ed.
--- Det bliver muligvis en svær opgave, oplyser
politiet. --- Den eneste ed, ejeren erklærer at kende er eden ”Satans!”
Det er i øvrigt ejerens ansvar at få fjernet
bilen. Senest inden turistsæson 2027 begynder.
© klaus@kjoeller.dk 31-08-2026. Frit efter
bornholmske medier.
|
Derfor Bornholm
Forfatteren Leonora Christina Skov
finder det ligeså irrationelt at få børn som at flytte til Bornholm.
Men hvorfra har hun dog fået den plimskøre ide, at børn og Bornholm har
nogetsomhelst med fornuft at gøre?
|
Stedfortræder-krigen mod skærme:
FORSKNING: Kedsomhed ER altså et stadig større problem i
skolen: DET REELLE PROBLEM I SKOLEN ER IKKE SKÆRME,
MEN KEDSOMHED
|
”Der skal generelt være mindre skærm i
undervisningen. For vi ved, at mobiler og skærme er forstyrrende
elementer”
Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og
udviklingschef ved VIA UNIVERSITY COLLEGE. Fra artikel i
Jyllands-Posten 11-08-2026.
|
Forbud mod skærm er nonsens. Eleverne lærer jo
hele tiden om skærmens nødvendighed, når de i skolen fuldt lovligt og
nødvendigt arbejder med PC og tablet. Det reelle problem i skolen er
kedsomhed. Og desværre er al kedsomhed ikke lige så produktivt som i
historien om en gymnasieelev, der skrev en roman i timerne. For at
overleve skolens iboende galskab og kedsomhed. NB: I bogen ”Drengen der skrev” findes
ingen skærme, kun sider.

© klaus@kjoeller.dk 11-08-2026
|
30-08-2026: Og kedsomhed ER altså et stadig
større problem i skolen. Det fremgår senest af bogen ”Kedsomhed”, som udkom 01-09-2026 (60 sider)
og som er skrevet af topforsker fra Aarhus Universitet, Nis Langer
Primdahl.
|
|
|
|
TRUMP: Rusland kommer ikke til at angribe NATO.
Trumps underholdningsværdi er så enorm, at selv
de mest seriøse medier propaganderer for ham
Mindst ét af vores store, seriøse medier har i
dag (28-08-2026) valgt at bringe ovenstående overskrift (dog kun den
allerøverste). Det opsigtsvækkende er ikke, at Trump siger noget om
væsentlige emner. Manden er trods alt for anden gang præsident for
Jordens førende demokratiske stormagt. Men enhver som følger bare lidt
med i, hvad Trump lover og udtaler, oplever gang på gang at han ikke
holder sine løfter, og at hans udtalelser er faktuelt forkerte.
Alligevel fortsætter mange seriøse medier med dagligt at bringe hans
seneste løfter og udtalelser.
Dette er i virkeligheden gratis propaganda for
Trump som en pålidelig kilde som det er værd for seriøse medier at
citere. Hvis seriøse medier vurderede ham som patologisk løgner og
kronisk uvidende, ville de jo aldrig bruge dyr plads på hans seneste
løgne og udtalelser.
På denne måde propaganderer seriøse medier for
at Trump holder, hvad han lover, og siger sandheden om verden. Det er
for dårligt, at seriøse medier optræder som gratis propaganda-organer for Trump. Men hans
underholdningsværdi er så enorm, at selv de mest seriøse medier ikke
tør ignorere ham.
Trump,
paradoksernes mester >>
© klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
Nettet bag kulisserne
Jeg beklager at det på grund af tekniske
udfordringer, ikke har været muligt dagligt at opdatere kjoeller.dk i
perioden fra 22. til 25.-08-2026. Men med al respekt for mine trofaste
besøgende, så må jeg se i øjnene, at den person på kloden, der
sandsynligvis har lidt mest under de manglende opdateringer, er mig
selv. At bestyre en personlig website, gør én afhængig af de daglige
handlinger som website’n gør nødvendige. De bliver en besættelse. Så
jeg har så godt som muligt bag kulisserne hele tiden tvangsagtigt
opdateret de sider, som du og andre ikke kunne se, i en fanatisk tro på
at alt det tekniske nok skulle komme i orden. Og det kom det. Og det
skete så i dag (26-08-2026).
Og vær glad for at det hele kan findes på noget
der hedder kjoeller.dk. Jeg kan betro jer, at i nettets virkelige
virkelighed bag kulisserne, som jeg lige har befundet mig i nogle dage
for at blive i stand til igen at opdatere, består den virkelige adresse
af en lang række af cifre, skråstreger, koder m.m. som ville jage alle
normale mennesker langt væk. Så lad os fortsat stå sammen om kjoeller.dk.
Hvad kan en forfatter bruge et netsted til?
En omkostning ved at have
mange forlag og skrive mange forskellige slags bøger, hvoraf de fleste
er udsolgte, er at helheden og sammenhængen i ens produktion kan være
svær at få øje på for læserne.
>>
Menneskefrit samfund
Der tegner sig et
fremtidssamfund med en velhavende elite, som lever evigt, og en
produktionsmæssigt overflødig masse dødelige. Og alt tyder på, at dette
samfund vil snige sig ind på os, fuldstændig som internet, Google og
Facebook har sneget sig ind på os: under myndighedernes radar.
>>
|
HVEM HAR SKYLDEN FOR TRUMP?
|
|
|
Trumps fiasko bliver dag for dag tydeligere for
flere. Og forklaringerne på hans fiasko tårner sig nu op. Nogle af dagens forklaringer er bedre end andre:
“Mage til klodsmajor havde man aldrig troet, at
USA kunne indsætte i Det Hvide Hus.” (Politiken 20-08-2026)
Men USA er ikke en totalitær magt der kårer en
diktator. USA er millioner af mennesker, hvoraf en påfaldende stor del
har fået meget lidt udbytte af at gå i skole. Dette uhyggeligt store
fallitbo af fortabte skolebørn i Jordens mægtigste demokrati, har --
med fuld demokratisk ret -- rottet sig sammen, opildnet af Trumps
enestående evne til at optræde underholdende på tv. Længere er den
ikke. Al ophøjet dyrkelse af USA som overklog præsident-udnævner i den
forbindelse er tågesnak.
“Skovbrande hærger. Flere mener som Trump, at
mennesker er hovedansvarlige.” (Jyllands-Posten 20-08-2026)
Eksempel på mediernes Trump-dyrkelse. Den
grundlæggende kraft bag Trump er mediernes – især tv’s – daglige
promovering af ham. Han fylder overalt. Og det er ganske rigtigt, at
han er gigantisk mere underholdende end alle andre. Hvem kan i dag
forestille sig hvordan dagens tv-nyheder i en nær fremtid vil overleve
uden Trump som hovedperson?
Trump
Story
>>
© klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
Rustninger til alle kæledyr!
|
En vædder i Danmark blev myrdet af ulve i 2025.
–
Det er for galt, tænker mange. – Måske bør vi her i landet blive bedre
til at passe på vores væddere. Hvorfor har vi ikke aftenskolekurser i
at beskytte væddere mod ulve? Hvorfor fører man ikke ulve-rustninger
til væddere i enhver forretning med dyre-tilbehør? Folk som elsker
deres vædder er jo i øjeblikket fuldstændig overladt til tilfældige
ulves luner. For de færreste ulve føres i snor.
Men det er lettere sagt end gjort.
Problemet er, at ulve ikke kun myrder væddere.
I 2025 myrdede de også 1239 får, 32 kreaturer (køer, tyre og kalve), 5
heste og 8 geder. I alt løb det op i 1285 mord, inklusive vædderen. I
alt måtte staten af med 36 millioner kr. i myrde-erstatning til ejerne.
Kunne man ikke med fordel her i 2026 bruge den
voksende statslige myrde-erstatning til ulve-ofre til i stedet at
støtte forretninger med dyre-udstyr til at sælge ulve-rustninger til
får, kreaturer, heste, geder og – selvfølgelig – væddere? Ingen
forretning uden en fuldt dækkende ulve-rustning til ens kæle- eller
hobby-dyr! Enhver ved, at forebyggelse er bedre end
erstatning efter skaden er sket.
© klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
Seneste dages overskrift
”Den ulv skal skydes hurtigst muligt”: Ulv har
opsøgt legende børn i private haver.
Kommentar: Tragisk at den politiske virkelighed
og de demokratiske mediemekanismer mindst kræver et blodigt barnelig på
bordet, før ulvegalskaben kan stoppes.
|
|
|
Først
lagt op 29-07-2026. Senest opdateret 12-10-2026
14:24:37
Regnskabets time på webstedet
Er jeg kommet videre på et år? Som
webstedsredaktør er det let at dokumentere hvor langt jeg var for
præcis et år siden, altså 29-07-2025. Er jeg blevet klogere? Eller bare
lidt mere skarpsynet? Eller stadig det samme kaos?
Men på lige netop den dag for præcis et år
siden blev intet offentliggjort på Kjoeller.dk. Men nogle dage før, så
den selvbiografiske kommentar Bed aldrig flagermusen dagens lys.
Svaret på om jeg har udviklet mig på det år,
der er gået siden jeg offentliggjorde Bed aldrig flagermusen, er
et klingende ”Ved ikke”. Jeg er på intet tidspunkt i
løbet af det år, der er gået, kommet så tæt på en flagermus, at jeg har
kunnet gribe om den og bide hovedet af den. Så vidt jeg husker.
Tanken om at et afbidt flagermusehoved skulle
skabe begejstring, er mig i dag fremmed. Faktisk tåbelig. Men at det
kunne skabe omtale, er indlysende. Min forfatter-karriere bygger på
uafbidte flagermus-hoveder.
© klaus@kjoeller.dk 30-07-2026
|
|
|
Først
lagt op 22-07-2026. Senest opdateret 12-10-2026
14:24:37
Forfatteren som overskrift
|
Overskrift på nekrolog over Jette Drewsen i
Politiken: Hendes vigtigste bedrift var at skrive og passe på
sine børn: Dansk forfatter er død
|
Selvfølgelig sætter den overskrift da tanker
igang: Hvad er den korte overskrift over mig, den dag det er forbi?
Hvis nogen da gider skrive om det. Betingelserne er brutale: Fang hele
forfatterpræstationen i en kort overskrift. Men sådan er livet jo.
En flittig forfatter. Men flid var ikke altid
nok.
Ingen genre kunne spærre ham inde. Det var nok
en fejl. I øvrigt noget sludder. Har bl.a. aldrig – så
vidt jeg husker -- skrevet lyrik. Eller strikkeopskrifter.
© Klaus
Kjøller
|
|
|
Folket bør oplyses direkte fra brusekabinen
|
Landets velnok mest brugte militæranalytiker,
Peter Viggo Jakobsen, oplyste til Ekstra Bladet i sidste uge, at han
ikke har tid til pis:
--- Jeg bruger så meget tid på det pladder. Så
jeg gider ikke bruge tid på alt muligt pis med, at der skal stilles op
og alt muligt andet. Det skal være nemt, uddyber han i et interview med
fagbladet Journalisten.
Og det levede han fuldt ud op til da han i en
liveudsendelse på TV 2 delte sine analyser fra en brusekabine. Klemt
inde i et hjørne foran en beige badeværelsesvæg med et brusearmatur og
en bruseslange i baggrunden.
De artige piger og drenges afdansningsbal
Og ja. Det er ofte kedeligt når eksperter giver
råd i medierne. Det er de artige piger og drenges afdansningsbal. Det
er som om kommmunikationseksperter holder hinanden i fast
kedsomhedsgreb. Løsningen er enkel: Fortsæt dog med at tage brusebad,
selvom medierne ringer og kræver ren besked om 3. Verdenskrig eller
andet som truer.
Men det er ikke spor let at fremtræde oprørsk,
når medierne kræver en aktuel kommentar i enkelt sprog.
Når jeg genser TV-indslag med kommentarer, hvor
jeg følte mig meget fræk, oprørsk og direkte som indkaldt
kommunikationsekspert, så tror jeg sgu at jeg sidder og glor på Niels
Helveg Petersen, den tidligere radikale stjerne, som var en meget pæn
mand og altid artig. Peter Viggos styrke er at han aldrig kan
forveksles med Niels Helveg og lignende. Og slet ikke når han oplyser
befolkningen direkte fra sin brusekabine. Hvor svært kan det være?
© klaus@kjoeller.dk 19-07-2026
|
Megafonmanden tilbage!
Tåbeligt at give Peter Viggo Jakobsen mundkurv på,
således som han fik af tidligere forsvarsminister Trine Bramsen.
>>
En stemme mindre
Hvis alle eksperter med indsigt altid udtrykte sig
med samme klarhed og polemiske nerve som Peter Viggo Jakobsen gjorde
til og med Afghanistan, så ville tv-nyhederne fejre daglige triumfer.
>>
|
|
|
|
Evigt liv trods sortsmuskede sønner?
Mange Trump-sønner ser sortsmuskede ud. Mørke i
huden og mørke skægstubbe. I modsætning til faren som ganske vist er
fedladen og med ustyrligt hår, men blond. Altid blond. Mærkeligt.
Kropsligt sender Trump signalet: Ingen
sortsmuskede og sort-hudede omkring mig!
Hvordan alle sønnerne så kan gå hen og blive
sortsmuskede, går over manges forstand.
Til gengæld ligner svigersønnen, Kushner, som
altid er på forhandlingsrejse til verdensledere for at redde
verdensfreden, overhovedet ikke en forbryder, men bare en artig
skoledreng der forsøger at fatte lidt af hvad svigerfar har gjort ham
til en del af, uden det rigtig vil lykkes.
---Undskyld, hvad er det der ikke vil lykkes?
Det aner ingen. Bortset fra at tjene en masse
penge.
Hold øje med Elon Musk. En
så stinkende rig person dør kun sålænge det evige liv i virkeligheden
ikke er opfundet. Han vil leve evigt på en jord i dette univers, lige
så snart det er muligt for dødelige mennesker at købe evigt liv. Læg
derfor allerede nu mærke til om han ældes.
Det er let at se, at Trump
ældes. Men her på det seneste er han blevet så ufatteligt stinkende
rig, at det evige liv kan være indenfor rækkevidde
>>
|
|
|
|
Far og søn holder fingrene for sig selv
|
Har nu opdaget, at Politikens læser-initiativ i
virkeligheden er en app ”kun for abonnenter” som man som mulig læser
har lov at ”udforske uden at logge ind”. Ok, smart. Jeg har bidt på.
Men det svære for mig personligt er at man lokker med de mest
spændende, fyndige, korte citater inde fra avisen. Ofte peppet op med
paradokser. Her kommer så mit lange liv som medieanalytiker og sprogperformer
ind og vender hele avisens propaganda-idé på
hovedet. For jeg bliver sgu primitivt nok hængende i de vidunderligt
koncentrerede minimale sætninger som er lagt ud som læser-madding. Ok,
jeg er hooked. Nu ser jeg frem til i flere dage at kunne læse disse to
sætninger om udenrigsminister Løkke, som snart skal være med til at
købe ny krigsskibe, og våbenhandler-søn Bergur, hvor faren ikke blander
sig i sønnens affærer:
”Jeg går ikke og blander mig i det”: Lars
Løkkes søn arbejder som våbenlobbyist.
Glasklar og kort. Herligt. Glæder mig allerede
til de næste dage at læse det igen og igen i Politikens app som
fremtidig, mulig læser.
Og det bliver festligere endnu: I Ekstra Bladet
uddyber Løkke: ”Jeg har til gengæld heller ikke nogen dybere indsigt i
hvad det går ud på.”
Indrømmet: Jeg er nok miljøskadet af en
efterhånden livslang daglig intim omgang med medier og politikere og
manipulationer. Men Bergurs sønne-kærlige erklæring til sin far i
Ekstra Bladet giver mig alligevel
fuld medie-orgasme:
”Bergur har selv afvist, at der skulle være
tale om et habiitetsproblem, og at han ikke har drøftelser i privat
regi med Lars Løkke om, hvad han går og laver.”
Smukkere kan et far-søn-forhold ikke blive –
under de herskende forhold.
© klaus@kjoeller.dk
|
Kaossets triumf
Lars Løkke har spillet en hovedrolle i
vores danske tv-realityshow meget længe. Hans figur er klar og
fængende. Hans selvopfattelse er, at han er magtfuld på verdensscenen
blandt andre politiske verdensstjerner. Samtidig har han en stor evne
til at rode sig ud i problemer når han >>
|
|
Nora gjorde ham til en mand
|

Privatfoto fra Politiken (beskåret Nora sat ind)
I flere dage har et lille Politiken-tillæg på
nettet bragt dette citat: ”Nora spildte ikke tiden. Hun
knappede hans bukser op, lod sin hånd glide ind i gylpen og ”gjorde ham
til en mand.” Teksten er nok fra den danske oversættelse af
James Joyce ”Ulysses”.
Men hvorfor er der citations-tegn omkring
”gjorde ham til en mand.”? Det kan give mange læsere indtryk af, at
Nora ikke rigtig magtede opgaven.
Efter nogle dage bragte Politiken så – også
flere dage i samme tillæg – denne tekst som jeg, og formentlig også
mange andre læsere, ikke kunne lade være med at koble til Joyces
berømte citat: ”Der skete noget, da hun kom ind iført
fuldskåls-bh og et par herreunderbukser på størrelse med et velvoksent
partytelt.”
Ganske vist er hverken Nora eller Joyce nævnt i
dette citat. Men for læsere som stadig spekulerede over, hvordan Nora
egentlig helt konkret bar sig ad med at gøre den mandlige hovedperson i
Joyces roman til en rigtig mand, kom citatet som sendt fra himlen.
Det er jo bare at sætte Nora ind: ”Der skete
noget, da Nora kom ind iført fuldskåls-bh og et par herreunderbukser på
størrelse med et velvoksent partytelt.”
© klaus@kjoeller.dk
|
Groft sagt må
krumme tær over den provinsielle skadefryd over Søvndals engelsk. Når
han f.eks. betror Hillary, at ”I’m a great bewonder of american
culture”, så slår pøblen af YouTube-analfabeter sig på lårene af
latter, fordi >>
|
|
|
Comeback med slag i
Tennisstjernen Serena Williams, som gik på
pension for flere år siden og efterhånden er blevet 44 år, vendte
forleden tilbage til tennis.
--- Jeg blev træt af at sidde
derhjemme, sagde hun.
Men hun har vundet så meget tennis
i sin 27 år lange karriere, at hun egentlig ikke vendte tilbage for at
vinde flere kampe. Men hun ville bare gerne glæde sine to mindreårige
døtre ved at vise at deres mor faktisk godt stadig kan spille tennis på
højeste niveau.
Og hun vandt da også uden
problemer den double-kamp hun spillede.
Men ungerne lod sig ikke imponere.
Med sjov i øjnene forklarede mor Serena de sensationsstemte forsamlede
tennis-journalister, at de to døtre sagtens kunne styre deres jubel
efter at have overværet deres mors opsigtsvækkende tilbagevenden til
tennis:
--- Adira ville til
lejetøjsbutikken, og Olympia ville vide hvad vi skulle have til
aftensmad.
[Historien er fra BBC 09-06-2026]
|
|
|
28-05-2026: Dagens overskifter
|
Mogens Glistrup ville i dag være fyldt 100 år
Som nogle måske husker, førte Glistrup sig frem
med et stærkt antibureaukratisk og skattekritisk program. Og da han var
landets førende skatteekspert med en trækprocent på nul og desuden var
leder af en advokatvirksomhed med 77 ansatte, så talte han med stor
vægt både om bureaukrati og om skat. Desuden havde han en fængende,
polemisk mundtlig udtryksform med tydelige bornholmske rødder. Han var
en enestående tv-figur: både professor i skat og kommet ind med
natbåden fra det bornholmske grundfjeld. Og altid gav han eliten det
glatte lag. Så den etablerede elite hadede ham intenst lige fra
begyndelse – og senere mere og mere i takt med at flere og flere
vælgere støttede ham.
Både Trump, de ”populistiske” europæiske
partier og Glistrup forstår (forstod) at nå vælgere, som normalt står
meget langt fra det politiske. Mange af dem, som fylder ved Trumps
valgmøder, tilhører således de ca. 50 procent af amerikanske vælgere,
som normalt ikke stemmer.
|
50 år efter
Glistrup
Få af os der oplevede Mogens
Glistrup 1972 sætte den folkelige oprørsbevægelse i gang som også
skabte Dansk Folkeparti, havde fantasi til at forestille os, at
bevægelsen 50 år senere skulle knækkes lige præcis af ro og værdighed.
>>
|
|
Først lagt op 29-05-2026
|
|
Hemmelig politisk satiriker fylder 60
Den tidligere socialdemokratiske toppolitiker,
Henrik Sass Larsen, fylder i dag 29-05-2026 60 år.
Efter min bedste vurdering som
universitetsuddannet tekstanalytiker og livslang forsker i politisk
kommunikation er Sass forfatter til den politiske satire Den
Hemmelige Socialdemokrat som udkom i 2014 og var en massiv
bestseller i flere år.
Da gode politiske samtids-satirer om vores
lands politiske liv er yderst sjældne, og politiske satirikere derfor
ikke myldrer i vores land, finder jeg det værd – i anledning af
fødselsdagen -- lige at gøre opmærksom på Sass Larsens enestående – og
modige -- satiriske bidrag til dansk litteratur.
Læs om min e-bog om sagen
og bogens dødsforagtende udfordring: Jeg udfordrer
forlagsdirektør og forfatter: Kom an, hvis I tør!
At satirens klare skurk, Bjarne Corydon, for
nyligt er blevet generaldirektør for DR, gør det ikke mere sandsynligt
at udfordringen nogensinde vil blive besvaret.
>>
|
|
|
|
Dagens AI-interview
I dialog med ChatGPT
|
Citat
fra Politiken 31-05-2026:
”Han tøvede i 18 sekunder, da han blev spurgt,
om menneskeracen skal overleve.”
Da jeg ikke har adgang til hele bladet men bare
smugkigger i det som gratist på nettet, ved jeg ikke, hvem det er, der
bliver spurgt og derfor må tøve i 18 sekunder. Men spørgsmålet kan jo
også betyde flere ting og derfor kræve at man lige tænker sig om:
Bør vi overleve? Vil vi sandsynligvis overleve?
Har vi pligt til at overleve?
Og hvis det er et almindeligt menneske der
bliver spurgt, kan de 18 sekunder være en yderst sund reaktion, med
modspørgsmålet: hvor i alverden skal jeg vide det fra? Jeg har fuldt op
at gøre med at besvare helt jordnære spørgsmål som hvordan skal jeg
klare næste termin? Og: kan det passe at cykelrytteren Jonas Vingegaard
lige nu er ved at vinde Giro d’Italia uden at være spor dopet?
Men heldigvis har vi i dag robotterne til at
svare straks på den slags krævende spørgsmål. I løbet af højst 2
sekunder fik jeg så dette svar på spørgsmålet fra ChatGPT:
>>
|
|
|
Først
lagt op 19-03-2026.
|
|
|
Nyheder i brugergruppen for Kjoeller.dk
24-05-2026 ifølge Google Analytics: Én i Grønland og 4 fra en ikke
oplyst by i Kina. Velkommen til alle i alt 20 aktive brugere den dag.
Og tak til Google for at have gjort Kjoeller.dk tilgængelig overalt på
kloden. I dagens anledning bringes her ”Pinsens stemmer” (dansk tekst
nedenfor) på kinesisk (kun begyndelsen):
这
事关声音。首先是五旬节的方言论述,接着是民间大会的结辩,随后是宪法日演讲,最后是财政法案的谈判。
|
|
I anledning af at Kjoeller.dk – ifølge Google
Analytics -- havde 10 engelsk-sprogede læsere d. 11-04, bringes
nedenstående pointe på engelsk. En absurd måde at fejre det på, da
enhver jo let selv kan få web-sider oversat af Google til sit eget
tungemål. Dog så vidt jeg er orienteret endnu ikke til bornholmsk.
selv en selvmorderisk orange
ansigtssminkning er ikke nok til at afskrække folk.
|
Først
lagt op 26-03-2026.
|
|
Mest læste på Kjoeller.dk i 2025
Korte kommentarer
Længere kommentarer
Bogpræsentationer
|
|
|
Mest læste d. 11-10
Mest læste d. 10-10
Mest læste d. 09-10
|