Kjøller forside >> alle artikler >> Manus: Ævl, indoktrinering og undervisning

[senest revideret 6/10 2005]

 

Titel og medium

Artikel bragt i Ekstra Bladet, rubrikken ”Frontalt”, d. 12/6 2001 med overskriften ”Advarsel: dansk-læreren er løs” og underrubrikken: ”Undervurdér ikke din dansklærer! Gennem den meget snak i timerne lokkes eleverne på banen og indoktrineres at være danskere, afslører dagens Frontaltskribent, der er lektor ved Københavns Universitet”. Frontalt fylder en hel side, denne gang med en flot tegning af Anne-Marie Steen Petersen.

 

 

Ævl, indoktrinering og undervisning

Undervurdér ikke din dansklærer! Gennem den megen snak i timerne lokkes eleverne på banen og indoktrineres til at være dansker. Nyt materiale integrerer Litteratur, Medier og Sprog og slynger faget Dansk ind i fremtiden

Af Klaus Kjøller

 

 

 

I disse dage sidder censorerne og læser årets danske stile til studentereksamen. Jeg har selv haft fornøjelsen i en del år. Selvfølgelig vurderes stilene fagligt, men det er iøjnefaldende så meget af deres indhold der udtrykker moral og værdier som egentlig ikke har en pind med det danskfaglige at gøre, men som alligevel indgår i vurderingen.

Jeg tror ikke at dansklærere opfatter sig som vigtige politiske aktører i samfundets systematiske indoktrinering af landets ungdom til rollen som borger og vælger. Men der er så megen almindelig opdragelse til at være dansker i en dansktime, at enhver dansklærer jævnligt burde modtage en orden eller i det mindste en fortjenstmedalje af dronningen for sin gerning. Igen og igen spørges der i timerne: Var det rigtigt hvad Lykke-Per gjorde? Burde Nora alligevel ikke være gået? Hvorfor skete det? Kan sådan noget ske igen?

Selvfølgelig lærer dansklæreren eleverne en masse rent tekniske ting, fx stavning og hvem de største danske forfattere er. Men den moralske diskussion kværner løs i dansktimerne. Den videnskabelige side af litteraturlæsningen er ofte reduceret til et minimum. I stedet fylder menneskeforståelsen, etikken og almindelig sund fornuft.

*

Mange af spørgsmålene til studentereksamen i dansk stil bygger på at der skal analyseres tekst eller billede. Der er ikke ret mange af eleverne der viser at de har sans for medier og genrer. En klumme i et ugeblad læses på samme måde som et uddrag af en novelle af Svend Åge Madsen, dvs. som leverandør af nogle problemer man skal forstå og tage stilling til. Tendensen er at dansk litteratur og hvad dansklæreren ellers sætter på dagsordenen, først og fremmest tjener som grundlag for en etisk diskussion som i virkeligheden er dansktimernes pensum.

En dansklærer som fx forsøger at gennemføre en undervisning i mediernes dækning af sagen om Novo Nordisk og aids-medicinen i Sydafrika, vil hurtigt befinde sig midt i en diskussion om hvorvidt sådanne virksomheder bør eller ikke bør uddele medicin gratis i u-lande. De rent tekniske  og analyserende sider af fænomenet:

·         argumentation,

·         hvordan historien fortælles af forskellige medier,

trænges i baggrunden til fordel for værdidiskussionen. Der er her elevernes umiddelbare engagement i emnet ligger.

*

De 15-18-årige tilbringer ca. 7 1/2 time dagligt i mediernes selskab, heraf omkring 3 timer med tv, 1 time med video, 1 time ved computeren og ca. 3 kvarter med læsning (avis, blade eller bog). Og medierne er som regel mere tillokkende end virkeligheden som tit har en dårlig lyssætning, en triviel dialog, et dårligt lydspor og mangler interessante synsvinkler og de rigtige farver.

De unge er nogle af de største og mest alsidige mediebrugere. Men dansklærere har længe savnet et undervisningsmateriale som modsvarer det mediemorads eleverne lever i til daglig. Derfor er der grund til at blæse i den nationale basun over Lars Brorholms nye materiale ”På vej mod vor tid. Danmark 1960-2000 i Litteratur, Sprog og Medier”, hvor bind II netop er udkommet. Materialet består af en omfattende videodel med tv og filmeksempler, trykte medier som bogen og avisen og en CD med sange. Bl.a. indgår Lars von Triers berømte tv-reklame-spots for Ekstra Bladet i materialet.

*

Danskfaget er ofte splittet op i 3 afdelinger: Litteratur, Sprog og Medieanalyse. Det afspejles bl.a. i at der findes meget lidt materiale som går på tværs af disse afdelinger. I undervisningen dominerer Litteraturen traditionelt. Men i dette nye materiale optræder fagets 3 områder som de bør i dag og i fremtiden – nemlig sammen. Det er første gang denne integration foretages så gennemført i et undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne.

Danmark 1960-2000  præsenteres ved en udstrakt brug af billedmedier kombineret med tekster: uddrag fra litteratur og blade, og musiktekster. Bind II består bl.a. af 8 temaer, fx 'Behandlersamfundets og storebrors verden' og 'Danmark i globaliseringens verden'. Temaerne bæres i høj grad af uddrag fra litteratur som allerede vil indgå i de fleste dansklæreres undervisning.

I en række kapitler i bind I forklares historiske epoker og teorier og synsvinkler. Sprogvidenskaben leverer værktøj til analyse af politisk debat og reklame. Historie- og samfundsvidenskab giver beskrivelser af samfundstilstanden, herunder hårde kendsgerninger om medierne: udbredelse og den slags. Litteraturvidenskaben leverer redskaber til at analysere fortællinger. Der indgår en masse fotografier, som vækker genkendelsens glæde, og pædagogiske modeller som lige er til at smække op på tavlen. Materialet er spækket med æggende opgaver og pædagogiske oversigter.

*

Det er et imponerende forarbejde kollega Brorholm her har gjort for enhver dansklærer som vil styrke medie- og sprogsiden og temafokuseringen i sin undervisning. Det imponerende er ikke mindst at man klart fornemmer en erfaren lærerkollegas stemme hele vejen igennem den tætte masse af informationer, opgaver og undervisningsforslag. For en dansklærer som overgiver sig totalt til materialet, vil der være et færdigt forløb til ca. 2 års undervisning ud af ungdomsuddannelsernes 3.

*               

Selv det mest geniale materiale må måles på hvordan det fungerer i undervisningstimerne. For at få et nyt materiale udbredt skal dansklærerne virkelig ønske at udbrede det. (Ud over at der skal være råd til det, naturligvis, men den slags lavpandede spørgsmål ser jeg bort fra). Der er blandt dansklærere en meget stærk tradition for at bevare sin personlige dagsorden selv om betænkninger, målsætninger og vejledninger bestemmer at fagets indhold skal justeres. Man ved fra sin daglige erfaring hvad der fungerer i klasserne. Det er den grundoplevelse som hele dansklærerkulturen bygger på. En betydelig skepsis overfor alle udspil fra oven er fælles adelsmærke for os. Og derfor vel også for hele resten af befolkningen som har fået denne holdning indpodet af deres dansklærer.

Men dette materiale kommer fra neden: Det er groet ud af kollega Brorholms undervisning. Med dette epokeskabende materiale skal danskundervisningen nok bestå eksamen hos eleverne. Og der er masser af aktuelt fremadrettet stof til at gøre timernes diskussioner af værdier og holdninger endnu mere vedkommende og spændende end de er i forvejen.

Illustrationsideer til artiklen: [jeg kan komme forbi med bøgerne så der kan udvælges nogle illustrationer]

:

Bd. I, s. 80 EkstraBladet + billedtekst.

bd. I, s. 133 Tina Kjær.

bagsidebilledet ”Gør gode tider bedre”.

Lars Brorholm ”På vej mod vor tid – Danmark 1960-2000 i Litteratur, Sprog og Medier”, illustreret, plus videobånd (3 t. 39 min., 695 kr.) og cd/cassette (varighed 60 min. 275 kr.). Bd. I: Teori, opgaver, periodekarakteristik, (2000), 236 s., 200 kr. Bd II: Temalæsninger, tekst- og videoopgaver, forfatterportrætter, kultur- og medieanalyse, (2001), 372 s. 251 kr. Gyldendal Uddannelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet. Bogpriserne forudsætter køb af klassesæt. www.paavejmodvortid-gyldendal.dk

 

 

 

 klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

/