Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 20/1 2013]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet august 2001. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 31/12 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Bogens fremtid

 

E-bøger: Kan vi undvære nydelsen ved at vende blade? Ved at veje en bog i hånden, indsnuse limduften, lade en finger kærtegne en side med tekst?

Af Klaus Kjøller

Mange som har døjet med tunge kufferter fordi de ikke har kunnet lade være med at slæbe bøger med på ferie, har sikkert overvejet om der ikke var en lettere løsning. Og det er der jo: e-bogen, det elektroniske læseapparat som kan rumme flere bogtekster, ja i princippet kan hente alle mulige tekster ned fra internettet.

Folk som i deres daglige arbejde henter alle mulige tekster ind på computeren, er sådan set allerede medlemmer af e-bog-klubben. Vi har vænnet os til at se vidt forskellige tekster på den samme skærm. Typografi og layout skifter, men selve tekstens organ-fysiske skærmramme er den samme, uanset om det er digtet Den yndigste rose er funden, en opskrift på hvordan man skifter pære på en folkevogn, en videnskabelige artikel eller en blanket fra det kommunale skattevæsen man læser.

De kloge siger at skærmene efterhånden vil blive så gode at teksten vil fremtræde lige så klart som på en bogside. Dagen er nær hvor du både kan have Tolstoys samlede værker og Ordbog over Det Danske sprog og meget andet du måske får lyst til at læse, med i feriekufferten.

Men kan vi undvære nydelsen ved at vende blade? Ved at veje en bog i hånden, indsnuse limduften, lade en finger kærtegne en side med tekst?

Når man som forfatter flere gange har oplevet at få en kær skærmtekst udgivet som bog, så har man også lige så mange gange oplevet hvad det vil sige at en evig sjæl forbindes med en forgængelig krop til en jordisk eksistens. Forfatteren befrugter forlaget som derefter barsler med en bog. Helt udvendige ting som omslagets udseende og grad af stivhed, formatet, papirskvaliteten får – sammen med typografi og layout – afgørende betydning for den oplevelse det er for læseren at være fysisk sammen med teksten, dvs. læse den. En bog er ikke bare en tekst for øjnene. Det er også en genstand for føle- og lugtesansen – og også for hørelsen: fortællerens stemme og lyden af knitrende blade.

Men netop bøgers fysik gør dem ret kostbare: Der trykkes på én gang et skønsmæssigt antal et bestemt sted. Derefter skal den enkelte bog opbevares og transporteres i flere omgange, inden den når læseren. Selv makulation af restoplag koster. Det er vel realistisk at forestille sig en nær fremtid hvor større boghandler har maskiner stående som kan trykke bøger on demand direkte fra nettet. Køberen kan så samtidig vælge fysisk udstyr og betale derefter.

Men nu taler man om at selv fjernsyns- og computerskærme vil være væk om nogle år og erstattet med apparater som projicerer billeder direkte på nethinden. Enhver vil være trådløst på nettet hele tiden og fx gennem særdeles livagtig simulation foretage mange menneskelige ting som man i dag kun kan foretage i virkeligheden, fx læse i sit kære gamle lasede eksemplar af Samuel Becketts Vi venter på Godot. Fremtiden er ikke on demand.

 

© Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 31/7 2001.

                

Øverst i dokumentet