[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet juni 2002. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 12/1 2013)

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

I fodbold sendes hele kampen direkte. Enhver kan med egne øjne få bekræftet grundlæggende indsigter om ledelse og organisation. Lederen og spillerne aftaler taktikken, men når først kampen er i gang, er det spillernes tro på den lagte taktik og deres kampvilje som er afgørende

Af Klaus Kjøller

”I have a dream,” sagde Martin Luther King i en af de mest berømte taler fra det forrige århundrede. Vi har alle en drøm. Drømmen om at være med på et godt hold.

Den enormt populære tv-serie Rejseholdet handlede tilsyneladende om en afdeling i Politiet som rejste rundt i landet og opklarede forbrydelser. Men det særlige ved serien var jo ikke at man fandt morderen. Det sker rutinemæssigt flere gange hver aften i diverse serier. Det fascinerende var den måde det skete på. Vi så en dansk arbejdsplads med en række funktionærer som supplerede og inspirerede hinanden ved at investere sig totalt i et fælles mål – uden smålige hensyn til overtid, afspadsering og individuelle løntilllæg.

Kun forhærdede misantroper undgik at blive begejstrede over dette samarbejde. Det var et dream team. En gruppe individer som overskred menneskets ubodelige ensomhed og blev til noget større.

Og det er jo også det fodbold handler om. Selvfølgelig går det ud på at få skovlet kuglen ind i nettet. Men det interessante er at det holdarbejde som ligger bag, er til at få øje på for enhver tilskuer. At et dansk hold møder udenlandske, sker hele tiden, f.eks. i EU-sammenhæng når der skal forhandles fiskerikvoter, landbrugsstøtte og flygtningepolitik. Kampene mellem brave danske embedsmænd og de mange stærke udenlandske bureakrathold er sikkert lige så spændende som mange VM-kampe i fodbold. Men det meste foregår bag lukkede døre. Kun scoringerne slipper ud til befolkningen – i form af referat.

I fodbold sendes hele kampen direkte. Enhver kan med egne øjne genopdage grundlæggende indsigter om ledelse og organisation. Lederen og spillerne aftaler taktikken, men når først kampen er i gang, er det spillernes tro på den lagte taktik og deres kampvilje som er afgørende. Men mest betydning har måske tilfældigheder som udnyttes. En tidlig scoring kan sætte en god spiral i gang som får hele holdet til at flyve. Det gode hold må både have solide boldstoppere, mindst én blodskudt bersærk som vil sejre og et par kreative galninge som kan flå modstanderens forsvar op med indfald.

Vi mærker suset når holdarbejdet lykkes, men vi mærker også frustrationerne når det kikser. Og ærgrelser og anfægtelser er ikke frugtbare for et hold. Så begynder modløsheden at brede sig. Det sker selv for toptrænede idrætsfolk som ved at de kun kan sejre hvis de helt fanatisk tror på sejren. Troen ebber ud – på trods af de rationelle indsigter.

I disse år arbejdes der meget med at gøre folks arbejde til et personligt projekt for dem. Det sker under buzzwords som corporate religion og human resource management. Formålet er at få de ansatte til at opfatte organisationen som deres dream team.

Man kan nå langt i den retning. Også i uhyggelig, udemokratisk grad. Det giver fanatiske religiøse tilhængere jævnligt eksempler på f.eks. med selvmordsaktioner. På denne baggrund kan der sagtens findes en opbyggelig demokratisk forklaring på at det danske landshold røg ud i ottendedelsfinalen.

Øverst i dokumentet