Kjøller forside à alle artikler à Manus: klumme i TDC's medarbejdermagasin Aspekt (på bagsiden)

[Først lagt op 4/9 2008; senest revideret 12/12 2016]

Titel og medium ”Hvorfor alle de nye ord?” offentliggjort som klumme på bagsiden af TDC’s personaleblad d. 1/9 2008 med overskriften ”Den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt”. Note: Det er nok den af mine korte tekster, som jeg har fået redigeret hårdest af alle. Overskriften i det offentliggjorde er således redaktørens suveræne opfindelse. For skægs skyld har jeg efter min originale manus-version neden for bragt redaktørens udgave, som blev bragt i bladet. Her har jeg dog bidraget med en række nødvendige korrekturrettelser (med rødt), inden jeg godkendte den. © klaus@kjoeller.dk

[overskriftsmulighed: Hvorfor alle de nye ord?]

Hvorfor siger man ’task force’ i stedet for ’arbejdsgruppe’? Hvorfor ’implementere’ i stedet for ’anvende’ eller ’virkeliggøre’? Og ’eksekvere’ i stedet for ’udføre’?

Den, der bruger de særlige ord, signalerer, at han er med på det nye. Hvis din leder begynder at skrive ’FYI’ (= for your information) i sine e-mails til dig, så kræver det mere end almindeligt mod af dig at blive ved med at skrive ’Til din orientering’ til ham. Du kan ikke være ’omstillingsparat’ og ’forandringsklar’ og samtidig hænge fast i et gammelsprog, som din leder har forladt.

Men hvorfor begynder ledelsen at tale på nye måder? For at skabe og vedligeholde optimisme hos medarbejderne må ledelsen selv hele tiden være på vej. Dynamik og nytænkning signalerer ledelsen bl.a. i sprogbrugen, hvor man opsnapper nye ord fra ledelsesforskning og managementbranchen. Det ville være ledelsessvigt at lade organisationens sprogbrug være uændret. Sproget må hele tiden ændre sig for at signalere liv over for medarbejdere, aktionærer og journalister.

I øjeblikket sket det ved, at man bruger ord som ’outsourcing’, ’benchmark’, ’innovation’. ’coaching’ og ’kick off’, når man officielt taler om, hvad der sker i organisationen. Jeg gad nok se den ledelse, som fortsat tør bruge udtryk som ’købe tjenesteydelsen’, ’målepunkt’, ’finde på noget nyt’, ’vejlede’, ’begynde’ i stedet for de udtryk, som er hotte i øjeblikket. Ved at tale som de andre ledelser på vej frem signalerer man, at man selv er en ledelse på vej frem.

Og man sender de ansatte på kurser, hvor de bl.a. lærer om Lean Management. For ganske få år siden var det andre filosofier og dermed andre ord, man lærte på de stort set samme kurser. Det er nødvendigt for kursusbranchen at forny sig for at holde forretningen i gang. Men det gælder generelt inden for den humanistiske og sociale forskning, som ikke i så høj grad kan måle og veje, at der er et stort indre pres for hele tiden at signalere, at man flytter sig. Og her er sprogbrugen taknemmelig. Selve ordet ’sprogbrug’ har i øvrigt længe været forældet; nu hedder det ’diskurs’. Jo mindre tydeligt det er for de involverede og omverdenen, at man flytter sig på væsentlige områder, jo vigtigere er det at ændre på områder, som enhver kan få øje på: sproget og eventuelt også lave ændringer i organisationens struktur og flytte domicil eller bare bytte kontorer i organisationens bygning. Ændring af navn, logo og designmanual er også gode muligheder.

Når den sproglige operation lykkes, så skaber alle de nye ord og udtryk en slags ekstase i virksomheden, som giver energi til nye erobringer. Og hvis der skulle være enkelte ansatte, som stadig synes, at det er kejserens nye klæder, så må de bare supercoaches bedre. FYI: den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt.

Og nedenfor kommer så den offentliggjorte tekst med mine korrekturrettelser. Jeg har dog aldrig set den trykte tekst, så jeg ved ikke nøjagtigt, hvordan den kom til at se ud.

Den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt

Smag lige på overskriften … hallo, hvad betyder det egentlig?

Verden er fuld af mærkelige ord, og der kommer flere af dem. Specielt i erhvervslivet trives de, og de siver som regel fra ledelsen og videre ud i organisationen. Hvis din leder f.eks. begynder at skrive ’FYI’ (= for your information) i e-mails til dig, så kræver det mere end almindeligt mod at blive ved med at skrive ’Til din orientering’ til ham.

Men hvorfor siger man f.eks. ’task force’ i stedet for ’arbejdsgruppe’? Hvorfor ’implementere’ i stedet for ’virkeliggøre’? Og hvorfor ’eksekverere’ i stedet for ’udføre’?

Én forklaring på væksten i de mange nye og fremmede ord kan være, at de skaber og vedligeholder optimisme hos medarbejderne, og viser, at man hele tiden er på vej. Ledelsen signalerer bl.a. dynamik og nytænkning i sprogbrugen, hvor man opsnapper nye ord fra ledelsesforskning og managementbranchen. Det ville være ledelsessvigt at lade organisationens sprogbrug være uændret. Sproget må hele tiden ændre sig for at signalere liv over for medarbejdere, aktionærer og journalister.

I øjeblikket er det ord som ’outsourcing’, ’benchmark’ og ’innovation’, der hærger kontorene, når man taler om, hvad der sker i organisationen. Jeg gad nok se den ledelse, som fortsat tør bruge udtryk som ’købe tjenesteydelsen’, ’målepunkt’ og ’finde på noget nyt’.

En anden forklaring har med synlighed at gøre. I kursusbranchen vrimler det også med mærkelige ord. F.eks. sender man ansatte på kurser for at lære om Lean Management. For få år siden var det andre filosofier og dermed andre ord, man lærte på de stort set samme kurser. For også kursusbranchen har – ligesom andre brancher, hvor ting ikke kan måles og vejes og ikke er så synlige - et stort behovindre pres for hele tiden at signalere, at man flytter sig. Jo mindre tydeligt det er for de involverede og omverdenen, at man flytter sig på væsentlige eller synlige områder, jo vigtigere er det at ændre på områder, som enhver kan få øje på. Og her er sproget taknemmeligt.

Sproglig fornyelse kan være udmærket, men pas alligevel på. Det er nemlig ikke sikkert, at alle er helt med på, hvad de mange luftige ord og vendinger betyder. Konsekvensen kan være, at de ikke gør det, du badhavde bedt dem om. Det kan også være, at de simpelthen synes, at det er lidt komisk med de de ord, som man kan bruge til at grine af, hvis man ikke forstår dem.

PS: Skulle der være enkelte ansatte, som stadig synes, at alle de nye, smarte ord stadig er kejserens nye klæder, så må de bare supercoaches bedre!

PPS: Selve ordet ’sprogbrug’ har i øvrigt længe været forældet. Nu hedder det ’diskurs’.

Klaus Kjøller er cand. mMag i dansk og filosofi. Har siden 1972 undervist og forsket på Københavns Universitet i, hvordan danskere bruger sproget til at kommunikere med. Siden april 2007 studieleder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Ses ofte i medierne, hvor han udtaler sig som sprogekspert. Holder foredrag og har desuden skrevet et hav af bøger. Bl.a. ’Sprogets vej til sindets fred’ og ’Ud mæ’ sproget’. Læs evt. mere på www.klauskjoeller.dk.

Klaus Kjøller, d. 14/8 2008.

Øverst i dokumentet