Kjøller forside >> alle artikler >> Manus: Klumme i Magisterbladet

[først lagt op i nullerne; senest revideret (layout) 24/6 2019]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet december 1998. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 29/7 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Fedt

 

Charmerende folk med sans for at indynde sig hos dem med indflydelse vil altid få poster, titler og anerkendelse — og tillæg — langt lettere end uelskværdige, skeptiske, oprørske typer som fx Christian Braad Thomsen, Lasse Ellegaard og Jess Ørnsbo der altid får lyst til at sige imod når de møder folk der “er noget” eller som “tror de er noget”

Af Klaus Kjøller

 

Fedt er julens store problem. Først fedt på gåsen, fedt i sylten, fedt under silden. Derefter fedt over maven, fedt på lårene, fedt under hagen og omkring kæberne.

Men fedt er jo også godt. Tænk på at H.C.Andersen aldrig ville have kunnet rejse rundt i hestevogn til Europas dannede stæder hvis hjulenes nav ikke til stadighed havde fået sig en ordentlig klat fedt. Og han ville heller ikke have kunnet bo gratis så længe på herregårdene hvis han ikke havde været så god til at fedte.

Vores kultur hviler i høj grad på fedt. Enhver kok ved jo også at fedt virker smagsforstærkende.

Tænk på det inden du 2. juledag siger nej til klejner kogt i svinefedt.

Én af de lumske ting ved fedt er at det kan være usynligt. Det gør det umuligt at skære væk inden man fortærer kødet. Det kan også være farvet så det ligner kød, fx i spegepølser som ofte mere er røde i kraft af rødfarvet fedt end af egentligt kød.

Fedterøvstillæggene og hele det nye lønsystem med den individuelle løndannelse vil medføre en del synlige, hvide fedtdannelser rundt omkring. Men langt det meste fedteri vil fortsat være sort arbejde i krogene og derfor aldrig optræde på nogen lønseddel.

Charmerende folk med sans for at indynde sig hos dem med indflydelse vil altid få poster, titler og anerkendelse — og tillæg — langt lettere end uelskværdige, skeptiske, oprørske typer som fx Christian Braad Thomsen, Lasse Ellegaard og Jess Ørnsbo der altid får lyst til at sige imod når de møder folk der “er noget” eller som “tror de er noget”. De behandler derfor ofte folk som på én eller anden måde er højt på strå, lettere uhøfligt. For ikke at risikere at fedte. Eller for at ingen skal tro at de fedter. Og det kan mægtige personer der ellers er vant til at folk omkring dem fedter, ikke lide.

I enhver organisation findes ved siden af den officielle økonomi en uofficiel, sort økonomi som består af fortrolig udveksling af vennetjenester. Det gælder om hele tiden at have øje for hvornår man kan udføre en handling som får en anden, helst betydningsfuld, person til at skylde én en tjeneste, helst flere. Rigdom og magt måles her ikke i penge, men i tjenester man har til gode. Folk som ikke kan eller vil spille med i dette karrierespil, må stå på sidelinjen og nyde deres uskyld, fx ved at skrive klummer som denne.

Det nye lønsystem vil betyde at meget af det usynlige, sorte fedteri vil vise sig som tydelige hvide fedtbræmmer hos dem der er allerbedst til at fedte. Der er derimod ingen grund til at tro at det vil forøge totalmængden af fedteriet. Og når det så sidder dér, tydeligt for enhver, som glinsende spæk surret om en skinke, så kan man jo bare skære det af og lægge det side.

Hav en rigtig fed jul, allesammen!

 

d. 7/12 1998.

                

Øverst i dokumentet