Lyst
Uden for mit vindue løber nogle teenagere og
spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller godt, men ingen
af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om fodbold, endsige
været til eksamen. Kunne man have dræbt deres lyst ved at gøre fodbold
til et fag i skolen?
Af Klaus Kjøller
Når lysten kommer over os, er vi svære
at stoppe. Og det gør den tit.
Det giver problemer et par gange om
året. Men vi ved hvornår det kommer og kan tage vores forholdsregler.
Vi forlyster os så på andre måder.
Det er selvfølgelig ferien jeg tænker
på. Mange magistre har et forhold til arbejdet som gør det vanskeligt
at holde ferie. Der er så meget lyst og leg i arbejdet at ferien bedst
kendes på at man dér må lege og forlyste sig med noget andet for at
kunne kende forskel.
Men mange arbejder i smug: Sidder og
læser fagligt i liggestolen. Skriver videre på en rapport på den
bærbare som man sørme pludselig finder i bilens bagagerum. En rapport
som man var midt i da ferien brød ud.
Hverken fagforeningsformand eller
nærværende slægtninge bemærker noget: Tilsyneladende holder man ferie.
Men virkeligheden er anderledes. Som et nyforelsket par kan vi hele
tiden finde lejlighed til at være sammen. Familien tror vi bare holder
i hånd og sender blikke, men mens de dækker bord, skænker vi hinanden
de mest intime glæder bag sofaen, i kosteskabet eller i jordbærbedet.
De ser nok at vores kinder blusser når vi kort efter sidder med ved
bordet, men tror det bare er solen.
Og hvis lysten mangler bliver det jo
heller ikke til noget, hverken ferien eller arbejdet.
I anledning af sin tiltrædelse som
direktør for Gyldendal har Stig Andersen udtalt at han ser det som en
opgave at give folk læselysten tilbage. Underforstået at stadig flere,
specielt unge, mangler den. De forbinder læsning med tvang i skolen.
Uden for mit vindue løber nogle
teenagere og spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller
godt, men ingen af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om
fodbold, endsige været til eksamen.
Kunne man have dræbt deres lyst ved at
gøre fodbold til et fag i skolen? Så de var begyndt med at trille bold
i børnehaveklassen for senere i underskolen at lære de grundlæggende
regler på remse, træne i målspark og indkast og komme på ekskursioner
til stadioner. I gymnasiet ville man så lære om de mere forfinede
boldteknikker, de forskellige systemer og skrive stil om fodboldens
historie og høre foredrag af berømte forhenværende fodboldspillere. Og
man ville, under strengt opsyn, få lov til at reproducere berømte
historiske fodboldkampe som forældre blev inviteret til at overvære. På
universitetet ville man læse detaljerede flerbinds-redegørelser for
fodboldens historie og skarpsindige artikler bl.a. med videobaserede
analyser af Michael Laudrups sparketeknik. Som ph.d.-studerende ville
man så -- efter at have overværet internationale, videnskabelige
konferencer om offside-reglen -- endelig være nået frem til selv at
kaste sig ud i spillet, med en erfaren spiller i hælene som med råb
vejledte om baneplacering, afleveringsmuligheder og driblinger.
Altsammen sikkert rigtigt og
fornuftigt, men hvis lysten tabes undervejs, giver det hele jo ingen
mening. Hverken fodbold eller noget andet.
Så benyt ferien til at dyrke lysterne,
og tag dem så vidt muligt med på arbejde.
d. 14/6
1999.
Øverst
i dokumentet
|