Køllebank

Replik

Klaus Kjøller, forfatter og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Den politiske bevægelse Politiken satte forleden en lederskribent lidt nede i rækkerne, Kristian Madsen, til at anmelde min politiske debatbog ’Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen’.

Det havde vel egentlig været en god læserservice over for avisens tænksomme læsere lige at få oplyst, at denne håbløse, storhedsvanvittige lektor Kjøller indgår i Berlingskes Groft Sagt-panel, som ofte kaster sig ud i vellystig, respektløs behandling bl.a. af partiet Politikens lederskribenter og kommentatorer.

Madsen forsøger at overbevise læserne om, at bogen teknisk set er et monstrum. Til dette vil jeg bare oplyse Madsen om, at jeg efterhånden i flere årtier på universitetet har undervist ikke helt få af Politikens elite-læsere i både at analysere, vurdere og selv skrive gode tekster. Anmeldelsen afslører, at Madsen ikke har læst alle dele af bogen.

Læs Profil.

Læs Mordet på kætter Kjøller, Kommentar til anmeldelse

Men hvad får så Madsen til at kaste sig ud i det selvmorderiske projekt med, at min bog er et teknisk monstrum? Tjah. I modsætning til mange andre bøger fra kultureliten, så rummer min bog ikke indpakkede angreb på én af Politikens mest forhadte figurer i føljetonen: Pia Kjærsgaard og hendes håndlangere. Mine interesser ligger slet ikke på dette partipolitiske niveau.

Også bogens kliniske behandling af mediers og politikeres optræden i sagen om de udviste flygtninges besættelse af Brorsonkirken kan have provokeret partifunktionær Madsen.

Den politiske Komedie giver et svar på noget af det mest interessante, der er sket i nyere dansk politik, nemlig vælgernes oprør mod eliten: Første gang i 1973 ved jordskredsvalget, hvor Glistrup skvulpede ind med 27 mandater. Flere følgende gange ved EU-afstemninger, hvor vælgerne har sagt nej, mens eliten har sagt ja. Samme oprør oplever vi i øjeblikket, hvor eliten siger, at der skal strammes økonomisk gevaldigt op, men vælgerne jo siger nej.

Og så sidst, men slet ikke mindst i Politikens univers, så påpeger jeg efter bedste evne, hvordan det, at danske medier i praksis ikke mere kan bringe en saftig karikaturtegning af Muhammed, er en bombe under Den politiske Komedie og dermed demokratiet. Ligesom det ville være, hvis Politikens Roald Als ikke mere kunne bringe sine groft fornærmende og dybt krænkende tegninger bl.a. af Løkke, Pia, og Helle.

Hvor ville det dog have været forfriskende ærligt, hvis anmelderen var gået direkte løs på at forbande disse politisk ukorrekte sider af bogen. I stedet for at forsøge at skræmme læserne væk fra kætter Kjøller ved at kølletæve ham for ikke at kunne skrive en teknisk ordentlig bog.

Køb paperbacken på SAXO.com eller i enhver anden boghandel

Først lagt op 2011 senest opdateret 25-07-2019 10:27		Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk