”Mogensen & Kristiansen” forever

Peter Mogensen og Michael Kristiansen gav lørdag d. 16/2 2013 et afskedsinterview i Berlingske. Samtidig med, at de får bladet til kritikløst at æde deres grove spin, soler de sig i interviewet af at have overflødiggjort sig selv ved at have opdraget alle til at gennemskue spin. Det absurde medieoptrin i Berlingske lover godt for parrets fortsatte lærerige løjer i ”Tirsdagsanalysen”.

Af Klaus Kjøller

TV 2 News’ ugentlige indenrigsmagasin, ”Mogensen & Kristiansen”, holder pause her i 2013. Om de vender tilbage i 2014 vides ikke. Af et dobbeltinterview med parret d. 16/2 2013 Berlingske fremgår det, at seertallene pr. udsendelse har været særligt fine i valgåret 2011 (265.000), men at de i 2012 så faldt lidt (233.000). Til sammenligning havde udenrigsmagasinet ”Ellemann & Lykketoft” kun 154.000 seere pr. udsendelse i 2012.

Som andre i den politiske elite har også jeg været en trofast seer af dette program. Seertallet viser, at denne elite omfatter ca. en kvart million danskere, eller ca. 5 pct. af befolkningen. Og vi har så siddet og nydt, at disse to garvede rådgivere og TV-charmetrolde har forklaret os udvalgte, hvordan politikere, rådgivere og medier har dummet sig. Og hvad de hellere burde have gjort, hvis de skulle have haft succes ude hos de 95 pct af befolkningen, som ikke kunne drømme om at se et program som ”Mogensen & Kristiansen.” Selvfølgelig er der også ind imellem uddelt ros, men det bærende har været at finde fejl og udnævne ugens ”kæmpetorsk”, for nu at tale Ekstra Bladsk.

Afskedsinterviewet i Berlingske er en opvisning i den mest grovartede spin fra kommentatorparret. Og Berlingske promoverer dette spin helt kritikløst.

Som parret fremhæver i interviewet, så vrimler det i dag med politiske kommentatorer. Hvert medie har en eller flere. Og parret vurderer at markedet for politiske kommentarer i dag er overmættet med kommentatorer uden megen politisk substans og erfaring. Parret betragter sig selv som måske de mest lødige i dag. I modsætning til dengang da de begyndte, hvor de var de mest folkelige. Og som et klart resultat af parrets indsats bliver politikernes spin og strategi nu gennemskuet langt bedre end tidligere. Danskerne er blevet bedre til at se forbi al udenomssnakken, symbolmeldingerne og selviscenesættelsen.

Det særligt nye i deres program var, ifølge Mogensen: ”at vi begge har været på politikernes boldbane og nu går ud og snakker. Jeg vil ikke sige, at vi har taget epo sammen med dem, men det er lige før.” og: ”Og det kan politikerne mærke ved, at nu er det ikke bare journalister, der gætter på, hvad der sker. Nu er det simpelthen nogen, der ved konkret, hvad der sker. Det sætter grænser for, hvor meget crap de kan sige.”

Min korte kommentar er, at det er lang tid siden jeg har læst en så slem gang spincrap som i dette afskedsinterview. Og da interviewet står i Berlingske-tillægget for politiske nørder, Politiko, så læses det jo især lige netop af sådanne folk, som parret mener, at de har opdraget igennem fem et halvt års ”Mogensen & Kristiansen.”

Det er jo rent nonsens med denne selviscenesættelse som de eneste, der har særligt internt kendskab til det politiske maskinrum. Allerede da de begyndte i 2007 myldrede det med forhenværende spindoktorer, som falbød deres arbejdskraft til villige medier. Henrik Qvortrup var Foghs rådgiver før Kristiansen. Og Pittelkow var hos Nyrup. Og der er mange andre af lignende karat. Spindoktorbranchen har altid været usikker og præget af roterende kasketter. Den ene dag er man mørkets fyrste på Borgen, den næste chefredaktør, den tredje selvstændig kommunikationsrådgiver og den fjerde politisk kommentator. Og så kan rouletten køre forfra igen. Det går muntert til i den branche. Så det er direkte komisk, når Mogensen & Kristiansen sælger sig selv på at have en mere særlig adgang end så mange andre.

Men det mest komiske er, at de har stor succes med dette spin. Ihvertfald hvis man kan tage Berlingskes håndtering af deres udtalser som typiske for, hvad et kritisk medium for selvstændigt tænkende, politiske interesserede borgere må antages at æde råt af selvpromoverende udtalelser. Og parret har også succes med det endnu værre spin om, at de skulle have haft en særlig mission, når det kommer an på at forstå politik. Sandheden er, at de forståelser, de har udbredt i deres programmer, ikke adskiller sig spor fra de forståelser, som alle de andre forhenværende politiske rådgivere leverer, hver gang de skriver eller interviewes på TV om, hvad der foregår i dansk politik.

Kuppet med ”Mogensen & Kristiansen” og det særlige ved dem som kommentatorer ligger et helt andet sted: i samspillet mellem dem, pingpong-spillet. Peter Mogensen og Michael Kristiansen har det sjovt sammen, samtidig med at de tydeligt respekterer hinanden. Når man sidder og ser programmet, så ser man to kompetente, gode venner. Og det er faktisk en ren fornøjelse hver gang at leve med i deres ret frie, fælles improvisationer. Elskere af moderne jazz har samme oplevelse, når de hører altsaxofonisten Lee Konitz og tenorsaxofonisten Warne Marsh i en vellykket fællesimprovisation.

At det er deres samspil der er programmets indhold, afsløres de få gange hvor det har været nødvendigt at indkalde en vikar. Jeg husker således at både Ralf Pittelkow og Hans Engell har vikarieret (enkeltvis, i parrets andet ugentlige program, ”Tirsdagsanalysen”). Med al respekt for disse udmærkede, yderst kompetente kommentatorer så mister et programkoncept med parret al sin glans, lige så snart man kun har Mogensen eller Kristiansen uden den faste partner. Programmet bliver så to dygtige kommentatorer som skiftes til at holde små foredrag, mens de konkurrerer om at være den mest kompetente. Substansen kan ofte vinde derved, men kors hvor er det kedeligt, når man kun har Mogensen uden Kristiansen. Eller omvendt.

Kender jeg dem ret, ved de det, jeg her skriver, bedst af alle. Og de har vidst det, før alle nu kan se det. De har før alle andre indset betydningen af, at de svinger godt sammen, at de har en fortid i henholdsvis rød og blå lejr, og at de har en kvik replik. De har, før alle andre, forstået værdien i at udforme disse kvaliteter i et tv-koncept. Og jeg er villig til at æde restoplaget af min gamle bog ”Spindoktor” (2001), hvis de to ikke har været rundt hos DR og hos TV 2 for lige at se, hvor man betalte bedst, inden de solgte sig til TV 2 News i 2007.

Og nu har de så solgt deres selvskrevne frække, spin-nekrolog til Berlingske, som uden at fortrække en mine viderebringer parrets ævl om at have en ganske særlig substanskvalitet og indsigt. Og forventningen både hos Mogensen & Kristiansen og hos Berlingske er tydeligt nok, at den politiske elite æder deres professionelle ævl. Og kronen på værket er, at ævlets substans er historien om, at parret med succes har opdraget hele den danske befolkning til at gennemskue lige netop denne slags spinævl. Dette gør afskedsnekrologen til et stykke absurd spinkunst.

Men kunsten stopper ikke her. Vi når højere op.

For det egentlige mesterskab i nekrologinterviewet er, at duoen Mogensen & Kristiansen slet ikke er det mindste død på News. De giver fortsat deres succesforestilling i en endnu mere underholdende form hver tirsdag på News under betegnelsen ”Tirsdagsanalysen”. Og her er persongalleriet udvidet med den næsten endnu mere charmerende og dejlige Lotte Mejlhede (”Hotte Lejlmede” blandt venner). Og det ved både Mogensen, Kristiansen, Berlingske og alle læserne af afskedsnekrologen mens de forenes i den gribende afskedsstund. Ingen ansvarlig redaktør fremfører, at det dobbelte spinkadaver er spillevende, for det ville jo helt ødelægge dagens rørende historie om, at parret nu har udført sin historiske mission og derfor går bort. Tværtimod sender den politiske redaktør det groteske gravspin til himmels med en redaktionel kommentar i samme sektion.

Afskedsinterviewet er endnu et klart bevis på, at vi mangler kommentatorer, der respektløst klæder den manipulation af, som medierne dagligt udfører, fordi de skal sælge deres produkter eller bare, fordi de har for travlt til selvstændig tankevirksomhed. Når denne manipulation, som her, går hånd i hånd med to superprofessionelle spinfolk, så er det svært for den sædvanlige type kommentatorer, som lever i netværk med chefredaktører, spindoktorer og journalistkolleger at skære ind til benet. Man skal jo ikke genere sine kolleger for meget ved at afsløre deres professionelle fortrængninger og fortielser. Så når folk fra netværket af politiske journalister, redaktører og spindoktorer laver spinanalyser i medierne, så bliver det som regel af samme begrænsede art som i et program som ”Mogensen & Kristiansen” eller ”Tirsdagsanalysen”: Det handler om at vurdere, hvor smarte politikerne og deres rådgivere er.

Det kan også være både underholdende og lærerigt således som det er i ”Mogensen & Kristiansen” og ”Tirsdagsanalysen”. Men det ville være langt sjovere og mere indsigtsfuldt, hvis vi havde et program, som helt respektløst tog fat på, hvordan to gamle spindoktorer laver en fed karriere ved at narre altfor naive medier og binde vælgerne en historie på ærmet om, at disse to tapre gamle spindoktorer har frelst dem fra at blive narret af politikerne. Og af medierne. Det er bare for groft.

[Fraklip:]

Men det som folk som Mogensen og Kristiansen afsløres som politikerdumheder er jo i virkeligheden næsten altid mediedumheder.

På denne vis har Mogensen og Kristiansen indoktrineret den politiske elite til at

ordentligt i gennem.

Mogensen & Kristiansens budskaber i dobbeltinterviewet er

· Spinnets guldalder er forbi, bl.a. fordi vi

[Link til kommentaren i Berlingske: ”Spin som absurd komik”]

Til toppen af siden