|
|
|
|
|
|
Først lagt
op 17-12-2015, senest opdateret 26-03-2020
13:40:07 Paradoksernes mørke sideDe aktuelle bevægelser i det europæiske og amerikanske vælgerhav bekræfter endnu engang reglerne Lig på bordet og Flytte-høste-reglen. |
|
||
|
|
Det er ikke spor mærkeligt, at de såkaldte højrenationale partier styrkes i Europa for tiden. Eller mærkeligt, at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, efter indsigtsfuldes mening, for tiden scorer højt på udtalelser om at lukke USA for flere muslimer. Disse bevægelser blandt vælgerne skyldes de følelsesstærke, billedbelagte pressehistorier om islamistiske terrorattentater med mange døde. Og følelsestærke, billedbelagte pressehistorier om store migrationsstrømme, som myldrer ukontrolleret over Europas grænser. I demokratiet hylder vi den sproglige debat og den rationelle argumentation. Men realiteten er, at den slags rent sproglige aktiviteter yderst sjældent i sig selv flytter noget som helst. Rationelle argumenter har først og fremmest styrke, hvis de falder i kølvandet på begivenheder, som har flyttet følelser med andre midler end sproglige. Sammenhængen kan formuleres således:
I et rimeligt vellykket velfærdsdemokrati som vores danske er næsten alle vælgere tryghedsnarkomaner, dvs. de er godt tilfredse med, hvad de har, og ændrer derfor kun holdninger, hvis de fornemmer, at det, de har, er truet. Så går de til gengæld til modig kamp mod det, der truer. |
|
||
|
|
Læs mere om Flytte-høste-reglen i Manipulation og i Den politiske komedie. Holdninger flyttes i praksis ved, at tryghedsnarkomanernes frygt aktiveres med noget, der sker i den TV-føljeton med politikere, der kører i nyhedskanalernes store udsendelser. Og her står episoder med vold som nævnt meget stærkt, fordi en af de stærkeste drivkræfter i medierne er reglen Lig på bordet.
Reglen lig på bordet giver alle voldelige episoder og terroraktioner høj prioritet i føljetonen. Og samtidig giver det stor opmærksomhed til den gruppe, der udøver volden. På denne måde bliver demokratiets frie medier til aktive politiske medspillere i føljetonen, når fx en voldelig gruppe med enkle og meget effektive midler skal fremme deres politiske mål ved at få stor plads i føljetonen. |
Den politiske Komedie. At forstå politik uden at
forstå sagen. Forlaget Hovedland 2011 |
||
|
Spindoktor, 2001 (e-bog)
KJOELLER.dk 2014. |
Læs mere om reglen Lig på
bordet i bogen Spindoktor. Når vælgerne er vækket med vold eller andre angstskabende begivenheder, har de stor interesse for at lytte til politikernes forslag til løsninger. I et vist omfang vil der være en rationel substans i politikernes replikker, som handler om regler, lovgivning og ændret ressourcetildeling. Det er disse rationelle saglige argumenter, der så leder til, at man fx ændrer procedurer eller andet i landets administrative apparat med den hensigt at mindske frygten. Men uden at vælgernes holdninger er flyttet med stærke eksempler i pressen, så er selv nok så rationelle argumenter virkningsløse. Rationelle argumenter giver kun mening, når de udveksles mellem politikere, som strides om rollen som frelser i den politiske TV-nyhedsføljeton. Den, politikerne frelser, er tryghedsnarkomanen, som de redder fra frygten.
Der er et stort paradoks i, at vi i demokratiet hylder den frie, sproglige diskussion mellem ligemænd, og dermed det rationelle arguments styrke, når realiteten bag effektiv politisk påvirkning er Flytte-høste-reglen. Og desuden: at der ikke i demokratiet i praksis findes en fri offentlig diskussion, men derimod udelukkende en ret fastlåst debat mellem velkendte standpunkter. Paradokset kan udtrykkes således:
Vores demokrati kan kun overleve ved, at vi sammen bekæmper den mørke side af dette paradoks og altså fortsat tror på den rationelle diskussion. Der findes i demokratiet en lang række lignende, egentlig ret fatale paradokser. Paradokserne findes, fordi det, som partier og medier indoktrinerer os til, strider mod realiteterne. Paradokserne er altså en fast del af ethvert demokrati. Over de specielle paradokser (som bare her skal nævnes, interesserede kan læse om dem i Den politiske komedies paradokser): |
|
||
|
|
ligger det store meta-paradoks:
Paradokserne rummer de modsigelser, der er mellem demokratiets erklærede værdier og de faktiske forhold ”i jernindustrien”. Det er lærerigt at se de teoretiske perspektiver i aktuelle begivenheder. De øjeblikkelige bevægelser i det europæiske og amerikanske vælgerhav bekræfter endnu engang reglerne Lig på bordet og Flytte-høste-reglen. Men det er jo også vigtigt at få med, at det fortsat er nødvendigt for os til stadighed at styrke troen på, at det er den fornuftige samtale, der driver demokratiet. Især når næsten alle kan se, at det ikke passer. |
|
||
|
|
********************************* |
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
Senest
opdateret 26-03-2020
13:41:38 |
|
|
||||
