Først lagt op 30-01-2016, senest opdateret 21-09-2019 10:17:15

Er Mogens Lykketoft den hemmelige socialdemokrat?

Lykketoft er med sin lækkede tale sprunget ud som en yderst risikovillig, ja dumdristig kommunikator. Var det samme dødsforagtende politiske kommunikator, der narrede alle og slog gækken løs med ”Den hemmelige socialdemokrat”? En nærliggende tanke, som fortjener granskning.

Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”? (e-bog), KJOELLER.dk 2014

Kære læser i Hørsholm:

Tak for din mail, hvor du skriver, at Lykketofts fødselsdagstale sandsynliggør, at han er forfatter til den satiriske, anonyme bog ”Den hemmelige socialdemokrat”, som udkom i februar 2014 på People’sPres. Og tak fordi du – ud over at studere ”Den hemmelige socialdemokrat” – har læst min e-bog ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat?” hvor jeg – gennem en grundig tekst- og kommunikationsanalyse af den art, som vi er eksperter i på det Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvor jeg har undervist og forsket i mere end 40 år – finder frem til, at forfatteren med 99,9 procents sikkerhed er Henrik Sass Larsen. Du skriver ikke, hvor du mener, at min argumentation er forkert, men giver en række argumenter, som skal sandsynliggøre, at Lykketoft er forfatteren.

Som du har set i min bog, udelukker jeg tidligt Lykketoft som sandsynlig forfatter. Inden jeg ser på mine argumenter i lysets af dit brev og Lykketofts fødselsdagstale, så giver jeg lige et par kendsgerninger fra ”Den hemmelige socialdemokrat”s produktionsproces: Det sidste i bogen er skrevet i slutningen af 2013. Og bogens begivenheder begynder i 2005. Bogens væsentligste begivenheder slutter i løbet af 2012. Bogen bygger formentlig på dagbogsnotater, som løbende er ført af X (forfatteren) siden 2005 og til årsskiftet 2013-14. Jeg vurderer, at manuskriptet til ”Den hemmelige socialdemokrat” formentlig er blevet antaget af forlaget senest ved udgangen af forårssæsonen 2013, men formentlig allerede tidligt på foråret.

Jeg udelukker i ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat?” Lykketoft med denne argumentation (i Kapitel 8. Bogens produktionsproces):

”Mogens Lykketoft er Folketingets formand fra 30. september 2011 og medlem af Folketingets Præsidium fra 8. september 2009. Arbejdsmæssigt og mentalt ville det vel være teoretisk muligt samtidig med disse hverv at skrive Den hemmelige socialdemokrat. Men jobbet som Folketingets formand er så symbolmættet og fyldt med prestige, at jeg finder det utænkeligt at Lykketoft ville løbe den risiko, som X løber ved at udgive bogen. Desuden har Lykketoft flere gange åbent og ret opsigtsvækkende kritiseret regeringens og sit eget partis linje. Det gør det usandsynligt, at han skulle vælge besværet og risikoen ved at pakke sin kritik ind i en anonym bog.”

Du har ret i, at Lykketofts lækkede tale svækker mit argumentet om, at det er utænkeligt, at han, når han har et stærkt symbolmættet, høj-prestigejob, vil være villig til at løbe den risiko at blive afsløret som forfatter til en kontroversiel, satirisk bog. Ordlyden af hans 70-års fødselsdagstale og hans rundsending af den på mail til deltagerne fem dage efter, viser jo, at han med et endnu mere prestigefyldt, symbolmættet job end det, han havde, da bogen udkom, er villig til at løbe en stor risiko. Mange vil sige, at skandalen med den lækkede tale tegner sin ophavsmand som yderst risikovillig, ja dumdristig. Tanken om, at han som Folketingets formand kunne have været villig til at løbe risikoen for at blive afsløret som den anonyme forfatter til ”Den hemmelige socialdemokrat”, forekommer derfor ikke fjern.

Men anden del af min argumentation for at udelukke Lykketoft må med: Han har flere gange ret åbent og i eget navn skarpt kritiseret Thorning-regeringens linje. Hvorfor skulle han så påtage sig alt besværet med at skrive en anonym, satirisk bog? Heller ikke fødselsdagstalen fremføres jo på på nogen måde ved anvendelse af anonymiserende teknikker.

Hertil kommer, at man må spørge, hvorfor Lykketoft skulle skrive en bog med et plot, som handler om, at en garvet, loyal politiker (Sass) franarres en fortjent belønning af sin egen assistent (Corydon), og derefter ved egen kraft arbejder sig tilbage i nærheden af sin tidligere position.

Du har ret i, at Lykketoft i bogen fremstår ret positivt. Og mange har, ud over dig, brugt dette med, hvordan en figur fremstår, som argument for og imod, at vedkommende er forfatter til bogen. I den forbindelse kan jeg nævne, at også Løkke fremstår påfaldende positivt i bogen. Og at Løkke i øvrigt i bogen optræder lige så ofte som Lykketoft. Men ingen har dog indtil nu, så vidt jeg husker, foreslået, at Løkke skulle være forfatteren. Men hans motiver til – i tæt samarbejde med spindoktorer – at skrive en anonym satirisk bog om socialdemokratiet er jo langt stærkere end Lykketofts. Men som svar på dit forslag om Lykketoft som forfatter vil jeg sige, at det ikke er særligt sandsynligt, at Lykketoft som anonym satire-forfatter skulle have behandlet den Løkke, som han i talen kalder ”den lille svindler”, positivt.

Men både Lykketoft og Løkke må lades ude af betragtning som forfattere, fordi det simpelt hen ikke giver mening i forhold til den historie, som bogen fortæller, bogens såkaldte ”plot”, dvs. det, der holder bogen sammen.

Citat fra ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat?”, kapitel 23. Hvem er X så?:

”Plottet i bogen er Sass’ nedtur og begyndende optur ved egen kraft. Og det, der får politikeren X til at bruge en masse krudt på at skrive den (hjulpet af mindst en ghostwriter) og skjule sin identitetet, er at give historien om Sass’ nedtur og optur en god slutning. En god slutning ude i den virkelighed, som bogen påstås at handle om. Skurken Corydon skal ude i den virkelighed miste alt det, han elsker mest. Skurken skal have sin velfortjente straf. Han skal lide mindst lige så meget, som Sass har lidt ifølge jegets historie, helst mere. Det skal bogens mange læsere og vælgere, herunder mange socialdemokratiske vælgere, partimedlemmer og borgmestre, hjælpe X med. Ganske vist kender de fleste allerede historien om Sass’ nedtur og genrejsning fra medierne. Men bogen visualiserer og intensiverer følelserne i historien ved at forstørre den og forsyne den med illustrerende detaljer. Selv om nogle af detaljerne måske er forkerte og Xs gætværk, så virker de sammen med de kendte hårde kendsgerninger på en måde, som giver historien nærvær og følelsesintensitet. Dette gør bogen til et yderst effektivt stykke politisk retorik, som giver sine læsere stor lyst til at være med til at straffe skurken. I det mindste skal de konkret hjælpe med at forhindre, at det skal lykkes Corydon at overtage partiet, når Thorning går. Det ville være den dårligst tænkelige slutning på historien. En himmelråbende uretfærdighed.”

Nu har Corydon så fjernet sig selv fra magten i Socialdemokratiet. Så bogen har i dag ikke andet formål at bestyrke alle i, at det var godt, det skete.

Læs kommentaren Corydons ambivalente afgang.

Du argumenterer også for Lykketofts forfatterskab med, at hans kone, journalist og forfatter Mette Holm, så kunne have fungeret som ghostwriter. Og at parret Lykketoft-Holm tidligere har udgivet bøger på det forlag (People’sPress), som udgav ”Den hemmelige socialdemokrat”, og at yderligere forfatterindtægter fra dette forlag så ikke ville være mistænkelige. Hertil vil jeg sige, at Mette Holm mest har skrevet om fjernøstlige forhold og, så vidt jeg ved, hverken har en skriftlig satirisk åre eller har skrevet om dansk politik. Parret har, så vidt jeg kan se, udgivet en enkelt bog sammen om Burma (i 2012). Men forlægger Jakob Kvist har allerede i februar 2014 oplyst, at ”Den hemmelige socialdemokrat”s (million)honorar udbetales til et selskab, hvorfra forfatteren på et selvvalgt tidspunkt kan vælge at trække beløbet ud (se ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat?” Kapitel 2. Forfatteren, det hemmelige X).

Så jeg må – selv efter Lykketofts fødselsdagstale og din mail – fastholde den forfatterbestemmelse, som jeg allerede første gang offentligt foretog d. 18-02-2014 i Groft sagt’en ”Skide smart, Sass!” i Berlingske. Og som jeg leverede en samlet, gennemarbejdet argumentation for i ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat” som udkom d. 23-04-2014.

Læs kommentaren Den afslørede socialdemokrat – med ”Skide smart, Sass” og 13 andre senere Groft sagt’er fra samme emnekreds.

Det må konstateres, at i løbet af de to år, der snart er gået, siden ”Den hemmelige socialdemokrat” udkom, har ingen konkret tilbagevist min argumentation, men nogle har afvist min konklusion uden andet end – i bedste fald – et yderst overfladisk kendskab til argumentationen.

Jeg takker dig for at have leveret det hidtil bedst underbyggede bud på en anden X end Sass. Flere fremtrædende medlemmer af det politiske kommentariat har desværre nøjedes med at grynte misbilligende uden at kende min detaljerede argumentation. Og forlægger Jakob Kvist har anklaget mig for at gætte i øst og vest.

Læs kommentaren Den unævnelige socialdemokrat.

Venlige hilsner…..

Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”? (e-bog), KJOELLER.dk 2014

**********************

BOG: HVEM SKREV ’DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT’?

KØLLETÆPPEBANK: DEN AFSLØREDE SOCIALDEMOKRAT

KOMMENTAR: DEN UNÆVNELIGE SOCIALDEMOKRAT.

KOMMENTAR: CORYDONS AMBIVALENTE AFGANG.

KOMMENTAR: ER MOGENS LYKKETOFT DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

KOMMENTAR: SPRING UD, SASS!

STORYBOARD: EXODUS – VEJEN FREM FOR SASS

SASS, TIDSINDSTILLET FINANSMINISTER

BREVKASSEN: GØR SASS’ SYGEMELDING DET LETTERE ELLER SVÆRERE FOR HAM?