Batman, den virkelige Trump

Batman er i skikkelse af Donald Trump vendt tilbage til Gotham City efter at have indset, at gangstersyndikater ikke i længden kan bekæmpes effektivt af en nok så veltrimmet menneskelig flagermus.

Prøv at se på billedet af Trump, som underskriver dokumentet om handelsrestriktioner. Bag ham står vicepræsidenten og relevante ministre. Andægtigt på afstand i en harmonisk formation.

Efter underskrivelsen, som udføres med store dramatiske armbevægelser, fremviser han alvorligt dokumentet for verdenspressen. Det eneste man kan se i dokumentet, er hans enorme underskrift med tyk, mørk pen.

Hvis man ikke vidste, det var politik, ville man tro, det var opera. Eller en scene i en Batman-film, hvor Gotham City omsider havde fået en borgmester, som tog fast greb om gangstersyndikaterne.

Men det stopper ikke her. For få er de morgener, hvor verden ikke modtager spontane tweets fra Trump, når han har været medierne igennem. Tweets, som skyder genvej – uden om ethvert regeringsorgan – direkte til verdensoffentligheden. Ofte med budskaber, som øjeblikkeligt skaber en masse problemer for de ansvarlige ministre og organer.

Ordlyden i hans tweets er eksplicit og enkel. Tegneserieagtig. Ud over øgenavne til modstandere bruger han mange yderst enkle, positive ord som ’good’, ’fine’, ’excellent job’. Uden mindste raffinement i det stilistiske og letfatteligt for enhver. Han giver sjældent folk noget at tolke på, men siger ligeud det, som kommentariatet ellers normalt lever af at tolke frem af udspekuleret politisk prosa fra topfolk.

Endelig fyrer han meget. Han er en leder, der i ekstrem grad hader at have modsigere omkring sig. Lige netop sådan en stærk no-bullshit-leder, som Gotham City har savnet i så mange år. Det iscenesættes også hver gang han optræder med sine ministre til underskrivningsceremonier og med sin ydmyge vicepræsident Mike Pence, som sjældent forsømmer at sende ham beundrende blikke.

Og det batter alt sammen. Alle taler om Trump uden ophør. Hvis verdenspolitikken var et TV-realityshow, så tvivler ingen på, at showets hovedperson ville være Donald Trump. Det sjove er her, at alle godt ved, at verdenspolitikken faktisk er et realityshow. En indsigt, som Trump gennem sin præsidentkampagne modnede og nu som præsident har virkeliggjort.

Men det har før Trump været muligt for den politiske elite – på 6 % af befolkningen her i landet og de tilsvarende politiske eliter i alle andre lande – at fortie den sandhed, at politik er et TV-realityshow.

”kun eliten interesserer sig for, om politik er et TV-realityshow, en rundbordsdiskussion på en folkehøjskole, en børnehave i opløsning, en Batman-film eller nærmest mest ligner operaen Døden i Venedig.

170514TakFordiDuKomForside

Og det er ikke spor svært at fortie. For kun eliten interesserer sig for, om politik er et TV-realityshow, en rundbordsdiskussion på en folkehøjskole, en børnehave i opløsning, en Batman-film eller nærmest mest ligner operaen Døden i Venedig. Så bare alle politikkens kloge-Åger holder kæft med det, så kan alle i branchen fortsætte, som om alt stod og faldt med dem og deres analyser, råd og kommentarer. Og sådan har det hele kørt i mange år.

Men det går ikke mere her efter Trump. Aldrig før har en demokratisk valgt leder optrådt så systematisk tonedøvt, idiotisk, pralende og impulsivt – i elitens øjne. Og det er jo også i mine øjne, hvilket bl.a. sætter mig i stand til at skrive denne kommentar.

Der findes vist stadig enkelte i eliten, som mener at se en bagvedliggende strategi om at skabe resultater gennem uforudsigelighed, disruption. Og man vurderer, at det bl.a. har ført til, at USA nu efter mange års ørkenvandring mødes til forhandling med Nordkorea.

Måske. Men det eneste, der på én gang kan forklare enhver af Trumps handlinger er, at han selv opfatter sig som hovedperson i et TV-realityshow. Ikke som noget han også er, men som det han er, punktum. Og det er det egentligt nye ved ham, og samtidig det eneste, der kan forklare ham hele vejen igennem.

Politikere som Løkke, Theresa May, Macron, Putin og Xi Jinping og deres kreds af rådgivere opfatter selvfølgelig også, at de i visse situationer spiller med i et TV-realityshow. F.eks. i forbindelse med topmøder, partikongresser og valgkampe (hvis systemet har et skær af demokrati).

Men det er bare noget ydre. Den egentlige virkelighed for sådanne traditionelle politikere er de juridisk-økonomisk-samfundsvidenskabelige sammenhænge, som eliten mæsker sig med bag lukkede døre. Og dyrker i elite-programmer, som kører i sløjfe på vores TV 2 News og lignende kanaler i andre lande. TV-realityshowet er ifølge denne traditionelle opfattelse bare noget rent formidlingsmæssigt, som svarer til borger-service-skranken i en dansk kommune.

Det revolutionerende ved Trump er, at han vender dette forhold mellem politisk virkelighed og politisk formidling på hovedet. Og tvinger os til at følge sig, fordi han ellers ikke giver mening.

Der er ikke noget bag TV-realityshowet. Showet er den egentlige virkelighed, og det man normalt kalder den politiske virkelighed – cand.scient.pol.’ernes domæne – er kun relevant i det omfang detaljer derfra kan bruges som emner for strid i TV-realityshowet. F.eks. strid om stålpriser, om toldsatser, om atommissiler og lignende. Alt som findes, findes i showet. Resten er sort hul.

Trumps præsidentfigur kan som sagt træde direkte ind i en Batman-film uden at vække opsigt. Tværtimod vil han skabe stor ro og tryghed. Han er præcis den borgmester, som Gotham City altid har ventet forgæves på, mens Batman med nød og næppe holdt de værste forbryder-syndikater nede.

Den tanke er nærliggende, at Trump simpelthen er Batman, der er vendt tilbage efter omsider at have erkendt at gangstersyndikater ikke i længden kan bekæmpes effektivt af en nok så veltrimmet menneskelig flagermus.

Spændende at se, om Batman i skikkelse af borgmester Trump én gang for alle kan gøre kål på Xi Jinpings kinesermafia, Putins giftblandergangstere, Little Rocket Man’s atommissilbande og alle de andre forbrydere. Der er stof nok til mange sæsoner.

Mere Trump:

Trumps åbenbaring: Debat er wrestling

08-01-2017: Den politiske debat er ikke en diskussion. Den er wrestling: et iscenesat verbalt slagsmål, rigt på overdrivelser, pralerier, grove udskældninger og provokationer, groteske slagsmål og humor. Det er den åbenbaring, som Trump har bragt til alle verdens demokratier.

Der er især to ting, der stikker i øjnene ved Trump som kommunikator: hans udstrakte brug af det negative og hans løfter om handlinger, som alle straks kan se, ikke kan gennemføres. I hvert fald ikke nøjagtigt, som de loves.

Læs hele kommentaren.

Trumps trumf: Eliten tilstår

19-03-2016: Det er tumpet, at den politiske elite kritiserer Donald Trump på måder, som bekræfter hans påstande om, at eliten lever i sin egen verden og ikke fatter en skid af, hvad der foregår.

Donald Trump, den republikanske topkandidat til nomineringen på partiets kongres senere på året, vækker stor bekymring i toppen af sit eget parti, i eliten i Washington og blandt kommentatorer verden over. Han ses som en amerikansk parallel til de såkaldte populistiske, højreorienterede, flygtningekritiske partier, som i disse år fejrer triumfer i Europa. Også disse partier vækker stor bekymring – ikke kun blandt de gamle partier, som mister vælgere, men også blandt kommentatorer.

Læs hele kommentaren.

170514TakFordiDuKomForside

Øverst i dokumentet

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller