|
|
|
|
|
|
Først
lagt op 13-01-2019,,senest opdateret 21-12-2019
16:27:37
Kølletæppebank Brexit Det
er tragisk at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at
demonstrere ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som
stemte nej til EU. EU opfører en omvendt ”Jeppe på Bjerget”-komedie efter Brexit: Slottets grever og baroner ender på møddingen i sidste akt, mens Jeppe fortsat regerer i baronens seng. Mere Brexit efter annoncen
|
|
|
|
Indhold Brexit blev
kammen til Boris’ hår, Zætning 19-10-2019: Brexit har allerede gjort,
hvad verdens mægtigste måtte opgive Substansens
inderlige overflødighed 13-12-2018: Det er praktisk, at
cliffhangere som Brexit fænger uden substans. Brexitbonus:
Kommentarer om Brexit. Vælgere er
dummere, end EU tillader |
|
|
|
Brexit blev kammen til Boris’ hår, Zætning19-10-2019: Brexit
har allerede gjort, hvad verdens mægtigste måtte opgive
Substansens
inderlige overflødighed
13-12-2018: Det er praktisk, at cliffhangere som Brexit fænger uden substans.Nogle
få professionelle fra den politiske elite ved, hvad der står i de 585
sider med den traktet som UK og EU har underskrevet. Men det ødelægger
ikke fornøjelsen for os mange, som intet aner om detaljerne. Enhver
borger og TV-seer kan alligevel let leve med i dramaet om Brexit.
Enhver kan vurdere om Theresa May virker ærlig, drives af idealer, er
stabil og kompetent. Og følge med i, om hun scorer eller trynes.
Spændingen ødelægges ikke af, at man gyser ved tanken om de 585 sider,
man har forsømt at læse. Og ikke fatter andet om den irske løsning end,
at den hedder ”backstop.” Det
er det samme i en Indiana Jones-film: Jo mindre man ved om udgravninger
og arkæologi, jo mere spændende kan det blive om Indiana Jones scorer
kvinder og skatter. Herligt. Den
officielle lære i demokratiernes skoler og public service-medier er, at
borgere aldrig kan vide for meget om substansen. Så det er egentlig
undergravende, når vi dagligt på vores kroppe erfarer, at borgere kan
køre utroligt langt på er par ord, hvis præcise indhold man ikke
kender. Men meget praktisk, at politiske cliffhangere fænger uden
substans. Læs
kommentaren Demokratiets uartige vælgere ”Klask”, sang den fede dame27-11-2018: ”EU har godkendt brexit, men den fede dame har ikke sunget endnu,” skrev Jyllands-Posten i går (26/11). Men plottet tyder på, at damen ender med et syngende klask.Politik er tv-teater. Derfor er
det et skrupskørt plot, tilhængerne af Brexitaftalen har lagt, at May
som en artig skolepige først får ros og klap af EUs tunge drenge i
Bruxelles og derefter tager hjem til London og overbeviser alle om,
hvor ubarmhjertig hun har været i forhandlingerne mod de tunge drenge
Juncker, Tusk og chefforhandler Michel Barnier. Læs
kommentaren TV’s diskrete politiske propaganda Skrankepave Juncker09-05-2017: Det er tragisk at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at demonstrere ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som stemte nej til EU.EU spænder vidt. Fra det komiske til det tragiske. Og inden for samme uge. Det er komisk, at EU, hvis ydre grænser er hullet som en si, fortæller Danmark, at den snart ikke går længere med vores grænsekontrol. En kontrol, som vi jo kun har, fordi EU er hullet som en si. Det er tragisk at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at demonstrere ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som stemte nej til EU. I stedet benytter en lille mand fra EU's mindste land, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, lejligheden til at demonstrere, at han er en stor skrankepave i EU. Fra en hyggelig middag med Theresa May lækker hans folk i nedladende toner, at EU kræver 450 mia kroner som straf for udmeldelsen. May har lige udskrevet valg. Gid Juncker kunne det samme, så det var muligt at slippe af med ham. Selvskabte sensationer12-01-2017: To trivialiteter bliver sensationer i Politiken, fordi bladet i årevis har bildt deres læsere ind, at ligegyldigt hvad der sker i verden, så skyldes det aldrig, at almindelige mennesker ikke gider mere indvandring.Dagbladet Politiken har de seneste dage bragt to tilsyneladende sensationer. Den ene er, at brexit ikke skyldtes, at underklassen protesterede over globalisering og økonomi, men at almindelige briter ikke gad mere indvandring. Den anden er, at to danske valgforskere er på vej med en bog om, at de fire gamle magtbærende partiers, S, V, R og K, dårlige resultater ved valget i 2015 ikke skyldtes oprør fra underprivilegerede barbarer i udkantsområderne, men fra almindelige danskere. Men disse oplysninger er kun sensationer i Politiken, fordi bladet i årevis har bildt deres læsere ind, at ligegyldigt hvad der sker i verden, så skyldes det aldrig, at almindelige mennesker ikke gider mere indvandring. Derfor er bladet nu nødt til at sælge en viden, som er velkendt for almindelige danske vælgere, som nervepirrende sensationer. Hvis bladet er ansvarligt, må det også omgående tilbyde sine rystede læsere kriseterapi gennem sin læserforening Politiken Plus. Læs
Køllebank Longread: Tak til den grove selvsatires mester. Det kroniske vælgeroprør14-11-2016: Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet.Politiken skrev torsdag en dommedagsleder og spurgte: ”Hvordan kunne vi medier og kommentatorer så fundamentalt undervurdere kraften i Trumps bevægelse?” Og det er jo ikke kun Trumps bevægelse, man har undervurderet. Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet. Groft sagt forudser, at Marine Le Pen vil overraske ved præsidentvalget i Frankrig, og at Sverigedemokraterne vil gøre politisk korrekte panikslagne ved næste valg hinsidan. Alt tyder derfor på, at Politiken, medier og kommentatorer står i et dilemma: Ønsker de i al fremtid at befinde sig i en tilstand af grådkvalt fortvivlelse? Eller vil de leve et muntert liv i virkeligheden, hvor demokrati jo viser sig ved, at vælgere siger ”skråt op” til medier og kommentatorer, som det passer dem? Bendtsens sidste gys08-07-2016: Bendtsen må lære, at når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og undlade at sprudle med selv det mindste læserbrev.I Brexit-kampagnens sidste fase viste tidligere økonomi- og erhvervsminister, mangeårige medlem af EU-parlamentet Bendt Bendtsen livstegn. Det skete med ”Dagens brev” i Berlingske med overskriften ”Brexit vil koste Danmark dyrt.” Alle havde ellers glemt, at Bendtsen stadig eksisterede. Med stor succes har Bendtsen nemlig valgt en rolig tid i EU efter de hektiske ministerdage under den altid karrierestræbende Fogh, som efter sin ministertid fortsatte med en krævende international post og nu er en travl CEO i sit konsulentfirma "Rasmussen Global". Få dage efter sit dumdristige livstegn fik Bendtsen så ørene i maskinen i et læserbrev, som foreslog, at Bendtsen med ugentlige klummer her i avisen oplyste om sin arbejdssomme hverdag i EU. Mange gyser med Bendtsen over denne sære idé. Bendtsen må lære, at når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og undlade at sprudle med selv det mindste læserbrev. Så kan man sidde uantastet i EU, indtil man dør rigtigt. Eller indtil EU går under. Lisa, Juncker og Tusk26-06-2016: Lisa sagde ”skråt op” til de kloge kommissærtyper i sit liv og er nu blevet student med 10,5 i snit.”Du er ikke intelligent nok til at gennemføre gymnasiet.” Sådan lød beskeden til Lisa Bergmann i 9. klasse. Ifølge BT var det en samtale, ”der siden har indprentet sig på nethinden hos den i dag 20-årige kvinde”. Men Lisa tog sig sammen. Hun sagde ”skråt op” til de kloge kommissærtyper i sit liv og er nu blevet student med 10,5 i snit. ”Det fedeste er at gøre noget, som folk har sagt, man ikke kan,« forklarer Lisa. Netop. Og derfor kan EU-præsidenterne Juncker og Tusk og alle, der brænder for EU, i disse svære dage hente trøst i Lisas eksempel. Valgnattens rædsler vil længe sidde indprentet på nethinderne hos Europas statsledere og i EU-systemet. Og samtidig spiller EU-modstandere Kong Gulerod og profeterer om, at Brexit vil medføre Nexit, Franxit, Danxit og EU's snarlige død. Juncker, Tusk og andre kan lære af Lisas eksempel, at hvis de siger ”skråt op” til kommissærtyper og negative profetier og ydmygt studerer folkestyrets pensum med flid, så kan de godt bestå i demokrati med 10,5. Juncker på Jeppes mødding25-06-2016: EU opfører en omvendt ”Jeppe på Bjerget”-komedie efter Brexit: Slottets grever og baroner ender på møddingen i sidste akt, mens Jeppe fortsat regerer i baronens seng.”Et seriøst dramatisk øjeblik, især for UK,” skrev EU's præsident, Donald Tusk, på Twitter, da UK havde stemt nej. Og EU-kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, sagde under valgkampen: ”Jeg er sikker på, at desertørene ikke vil blive modtaget med åbne arme. Storbritannien må acceptere at blive behandlet som et tredjeland, som ikke vil blive håndteret med silkehandsker.” Ingen af EU's to politiske topledere var i nærheden af at udtrykke den ydmyghed over for almindelige vælgere, som premierminister David Cameron helt naturligt viste i den tale, hvor han annoncerede sin afgang: ”Folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment.” Han takkede ovenikøbet respektfuldt nej-folkene. Det er tragisk, hvis det store demokratiske projekt EU, skal ende på møddingen, bare fordi EU's præsidenter opfører sig som fornemme grever og baroner, der har glemt, at de er nødt til at respektere Jeppe på Bjerget, som ligger inde i baronens seng og bestemmer det hele. Brexitbonus:
Kommentarer om Brexit.
Paradoksdræberen
09-02-2019: Måske får Theresa May dræbt det irske Brexit-paradoks med en blød, hård grænse i Irland. Men fortvivl ikke. Demokratiet vil fortsat være et orgie af paradokser, som holder alt i gang.Europas førende paradoksbekæmper i disse dage er Storbritanniens (UKs) premierminister Theresa May. Paradokset er opstået, fordi UK skal udtræde af EU natten mellen fredag 29. marts og lørdag den 30. marts 2019. Nordirland, som er en del af UK, vil have, at grænsen til Irland fortsætter, som den er i øjeblikket. Men EU kræver en hård grænse, dvs. med kontrol som ved enhver anden grænse mellem EU og nabolande. Og May kan ikke bare banke igennem over for den lille nordirske del af UK, at de må falde til patten og æde en hård grænse, for freden på øen bygger på, at nordirere og andre irere i praksis har kunnet leve, som om øen var et sammenhængende samfund uden nogen grænse af praktisk betydning. Hvis storesøster UK tvinger lillebror Nordirland, så risikerer man genopstandelse af den terrorisme, som hærgede øen Irland i årtier, mens nordirske nationalister kæmpede for uafhængighed af UK. Paradokset er altså, at UK skal udtræde af EU, men ønsker at undgå en ”hard border” i Irland. Enhver med minimal sund fornuft kan se, at det ikke er muligt. For en ”soft border” i stil med den nuværende vil virke som et hul i badekarret EU: Al handel, som i øjeblikket hæmmes af EU's nuværende grænse, vil ret øjeblikkeligt komme til at foregå gennem en ”blød grænse” i Irland. Det vil få øen Irland til at blomstre, men få den økonomiske luft til at sive ud af resten af EU. Så den går selvfølgelig ikke. Landingsbanehistorier24-11-2018: Der er nære forbindelser mellem nazisternes bombeangreb på US-landingsbanen i Joseph Hellers satire ”Catch 22”, Anders Samuelsens sanktioner mod Saudi-Arabien, Politiets manglende udrykninger til butikkerne og Trumps gengældelsesangreb på Assad.Læser i øjeblikket Bob
Woodwards bog ”Fear. Trump in the White House”. Det fremgår, at
præsidenten elsker at bruge bramfri udtryk som ”fuck” og ”screw”. Fint.
For når det går hedest til, skal topledere lade være med at bruge en
masse omskrivninger. Det er der ikke tid til, når lokummet brænder og
kræver øjeblikkelig handling. Se bare, hvilket rod der i øjeblikket er
med Brexit, fordi May og Juncker sammen har skrevet en lang tekst på
585 sider, som ingen andre end dem, der har skrevet den, forstår. Demokratiets uartige vælgere22-04-2017: Demokratiets journalister og medier har åbenbart intet lært af EU-afstemningerne, Brexit og Trump. Så det er nok naivt at tro, at de vil lære noget af Le Pen. Heroisk vil man fortsætte sit håbløse forsøg på at opdrage vælgerne.Ved mange folkeafstemninger de
senere år har etablerede medier og deres politiske kommentatorer
undervurderet de såkaldte ”populistiske” kræfter. Det gælder i mange
folkeafstemninger om EU-spørgsmål, i Brexit og i det amerikanske
præsidentvalg. Den snorkende elite21-01-2017: Hver gang en Trump af vælgere katapulteres ind i et demokratis elite, skyldes det udelukkende, at eliten har snorksovet i timen. Når Washington-eliten i går (20-01-2017) måtte udholde Trumps tiltrædelsestale, som var en let indpakket dundertale til samme elite, så kan de altså kun takke sig selv for den pinlige oplevelse.Mange, som ikke kan lide Dansk
Folkeparti, Sverigedemokraterne, franske Marine le Pen, hollandske
Geert Wilders, brexit og alle de folkeafstemninger, som de senere år er
gået EU imod, kan heller ikke lide fænomenerne ’elite’ og ’populisme’.
Det samme gælder alle dem, der ikke kan lide Donald Trump. Vælgere er dummere, end EU tillader25-06-2016: Efter Brexit står det derfor klart, at enten må EU forbyde medlemsstaterne at afholde folkeafstemninger om EU, eller også må man lave EU om til noget, som almindelige vælgere kan elske.Både Berlingske og
Jyllands-Posten drager i deres ledere i dag (25-06-2016) den konsekvens
af Brexit, at EU må skrue ned for sin unionsretorik og op for sin
funktion som en nødvendig praktisk teknisk overbygning på de
nationalstater, som borgerne holder fast ved. Det er svært at
konkludere andet. EU-folkemobning09-04-2016: EU-folkeafstemninger er blevet EU-folkemobninger. Hvordan kunne det gå til, at EU mere og mere ligner den satire om sig selv, som EU-modstandere længe har ført frem?Nu er den gal igen i EU. Den er
nemlig altid gal i EU, når et land har holdt en folkeafstemning om et
EU-spørgsmål. Og nu har hollænderne holdt en sådan afstemning om EU's
aftale med Ukraine. Den aftale, som fik ukrainerne ud på gaderne for at
afskaffe den daværende leder, Viktor Janukovitj, som fravalgte aftalen,
fordi han foretrak en aftale med Putin. |
|
|
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
Senest
opdateret 21-12-2019
16:36:53 |
|
|
||||
