FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Først lagt op 13-04-2020,,senest opdateret 13-04-2020 14:18:41

Foto: Finans.dk     

Gyldendal, direktører og forfattere, Kølletæppebank

Redaktørerne på de etablerede forlag er forfatteres adgang til den livgivende PR-karrusel mellem Politikens litteraturjournalistik og de store forlags informations- og reklameafdelinger og dermed til de mange læsere.

Artige Halfdan har jo netop gjort sig umage for at være politisk korrekt. Alle køn, alle farver. Og så myrder landets største politisk korrekte forlag ham alligevel. Tragisk 5

 10Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

 

 

 

 

Indhold

Forfattere flytter med deres forlægger, Kvidder 4

30-01-2020: Gyldendal, Rosinante, Gutkind 4

Forlags bøger afslører om forfatter stadig lever, Kvidder 4

03-01-2020 4

Politisk korrekthedsorgie 5

17-05-2019: Artige Halfdan har jo netop gjort sig umage for at være politisk korrekt. Alle køn, alle farver. Og så myrder landets største politisk korrekte forlag ham alligevel. Tragisk 5

Velkommen, Hesseldahl! 6

19-02-2014: Udfordringen for Det Kgl. Teaters nye direktør, Morten Hesseldahl, er at være helvedes meget bedre end alle andre teatre, uden at de øjeblikkeligt dør af det. 6

Geniet fra ghettoen 7

11-12-2013: Yahya Hassan viser med sin dårlige hukommelse i retssagen, at han er fuldt integreret i den vestlige kulturs romantiske opfattelse af, at store digtergenier er højt hævet over borgerlige autoriteter som politi og retsvæsen. 7

Selvcensur eller kaos 8

26/11 2013: Dagens politihær i Odense er kun nødvendig, fordi Yahya Hassan i en digtsamling på Gyldendal braldrer op med racistiske ting om muslimer, som overgår alt, hvad både Pia Kjærsgaard og Lars Hedegaard sagde, før selvcensuren skabte ro i landet. 8

Price-brødres offer fundet 8

01-04-2013: Jan Sonnergaard lancerer en ny bog ved at stå frem som det opfedede offer, vi længe har manglet, for Pricernes dræbende madkult i TV 8

Rundtosset 9

14-08-2011 9

Vidunderligt grimt sprog 9

17-02-2011 9

DRs nye tårnfyr 10

09-02-2011 10

Bonus 10

Bogforurening, Catch 22 10

26-01-2019: Redaktørerne på de etablerede forlag er forfatteres adgang til den livgivende PR-karrusel mellem Politikens litteraturjournalistik og de store forlags informations- og reklameafdelinger og dermed til de mange læsere. 10

Ævl, indoktrinering og undervisning 11

12/6 2001: Undervurdér ikke din dansklærer! Gennem den megen snak i timerne lokkes eleverne på banen og indoktrineres til at være dansker. Nyt materiale integrerer Litteratur, Medier og Sprog og slynger faget Dansk ind i fremtiden 11

Lyst 12

14/6 1999: Uden for mit vindue løber nogle teenagere og spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller godt, men ingen af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om fodbold, endsige været til eksamen. Kunne man have dræbt deres lyst ved at gøre fodbold til et fag i skolen? 12

 

 

 

 

 

 

 

Forfattere flytter med deres forlægger, Kvidder

30-01-2020: Gyldendal, Rosinante, Gutkind


Forlags bøger afslører om forfatter stadig lever, Kvidder

03-01-2020


Politisk korrekthedsorgie

17-05-2019: Artige Halfdan har jo netop gjort sig umage for at være politisk korrekt. Alle køn, alle farver. Og så myrder landets største politisk korrekte forlag ham alligevel. Tragisk

Et af de otte rim, Gyldendal har fravalgt i sin ny Halfdan Rasmussen-bog, er ifølge Politiken dette:

Lille negerdukke

sover i min seng

sammen med en dejlig

gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine

kære børn til ro

klappet dem på kinden

kysset begge to.

Vi er én familie.

Børn af samme jord.

Sov, min sorte søster!

Sov, min gule bror!

 

Selv de artigste kan ikke  længere vide sig sikre, hvis de dør før seneste korrekthedsbølge.

 

Læs Dansk Sprogpolitik+Plus, eller: Sprogpolitik der rykkerKommentar

Læs Visse ord er værre end tavshed, Kølletæppebank


 

Velkommen, Hesseldahl!

19-02-2014: Udfordringen for Det Kgl. Teaters nye direktør, Morten Hesseldahl, er at være helvedes meget bedre end alle andre teatre, uden at de øjeblikkeligt dør af det.

Det Kgl. Teaters nye direktør, Morten Hesseldahl, kommer fra en chefstilling i DR. Da begge disse offentlige kulturinstitutioner, DR og Det Kongelige, konkurrerer hårdt med private aktører, kan Hesseldahl selvfølgelig bruge mange af sine DR-erfaringer i sit nye job. Men det er rent legeværk at være chef i DR sammenlignet med Det Kongelige. For når DR stjæler fra sine private konkurrenter, f.eks. nyheder og udsendelseskoncepter, så dør konkurrenterne ikke straks. De sygner bare bort, stille og roligt over en årrække. Men hvis Det Kgl. Teater nasser ligeså ublu som DR på konkurrerende private teatres ideer og forestillingsgenrer, så fører det til de private teatres omgående død. Og det ville vække politisk bestyrtelse. Derfor er den nye udfordring for direktør Hesseldahl at være helvedes meget bedre end alle andre, uden at de dør af det. Hesseldahl skal få vores fine gamle teaters mange geniale galninge og primadonnaer til at sprudle, så hele landet dør af grin, gråd og begejstring – uden at konkurrenterne samtidig dør af græmmelse over, at ingen gider dem. Velkommen, Hesseldahl!


Geniet fra ghettoen

11-12-2013: Yahya Hassan viser med sin dårlige hukommelse i retssagen, at han er fuldt integreret i den vestlige kulturs romantiske opfattelse af, at store digtergenier er højt hævet over borgerlige autoriteter som politi og retsvæsen.

Digteren Yahya Hassan huskede intet om, at han var blevet overfaldet, da han skulle afgive forklaring i retten. Han forklarede ellers et par dage efter overfaldet til politiet, at overfaldsmanden råbte ”vantro” og ”dø”. Og Politiken bragte på forsiden af anden sektion et digt Hassan havde skrevet på skadestuen om overfaldet. Men i retten sagde han: ”Jeg har ikke skrevet det digt. Man kan ikke stole på aviserne.” Og retssagen ragede ham en papand: ”Gerningsmanden er ikke mit problem. Han er jeres problem, rettens problem, samfundets problem og ytringsfrihedsnarkomanernes problem.” Afslører Hassan her, at han som ghetto-perker står sammen med alle de andre ghetto-perkere, når det virkelig gælder? Tværtimod. Han viser, at han er fuldt integreret i den vestlige kulturs romantiske opfattelse af, at store digtergenier er højt hævet over borgerlige autoriteter som politi og retsvæsen. Han har tidligere gjort oprør mod sine forældre, sin tro og politisk korrekte gymnasielærere, som hylder ham. Nu mangler han kun at gøre sig fri af forlaget Gyldendals indbringende omklamring. Og fyre PET.


Selvcensur eller kaos

26/11 2013: Dagens politihær i Odense er kun nødvendig, fordi Yahya Hassan i en digtsamling på Gyldendal braldrer op med racistiske ting om muslimer, som overgår alt, hvad både Pia Kjærsgaard og Lars Hedegaard sagde, før selvcensuren skabte ro i landet.

Censur er forbudt. Men det er selvcensur ikke. Og når nu politiet ikke er i stand til at forhindre bøller og fanatikere i at tyrannisere chefredaktører, digtere og andre med vold og mord, så er selvcensur jo nødvendigt. Ellers kan man blive myrdet, vansiret eller skulle leve sit liv med PET-vagter. Og bare vi alle står ubrydeligt sammen om den nødvendige selvcensur, så går det fint. Så kan politiet ”holde orden”, som de skal. Og chefredaktører og digtere kan fortælle ”sandheden” uden at risikere livet. Problemerne opstår kun, når der er en tumpe, der ikke har forstået, at det er nødvendigt at stå sammen om selvcensuren. Som nu denne digter Yahya Hassan, der i en digtsamling på Gyldendal braldrer op med racistiske ting om muslimer, som overgår alt, hvad både Pia Kjærsgaard og Lars Hedegaard sagde, før selvcensuren skabte ro i landet. Og Politiken er nødt til at trykke det, og politiet må indføre undtagelsestilstand i Odense, for at han kan optræde. Hele dette kaos opstår, bare fordi det er forbudt at sige ligeud, at roen i landet hviler på en stadig mere udbredt selvcensur.


Price-brødres offer fundet

01-04-2013: Jan Sonnergaard lancerer en ny bog ved at stå frem som det opfedede offer, vi længe har manglet, for Pricernes dræbende madkult i TV

Gyldendals sympatiske direktør, Johannes Riis, skriver kronik i Berlingske fredag om bogens vilkår. Kronikkens egentlige budskab bag alle de artige selvfølgeligheder er, at forlagets vigtigste opgave er at få forfatteren i TV. Groft sagt fortsætter: Og da TV efterhånden er fyldt med glade kokke, så er en bog om en forfatter, som er ved at æde sig ihjel på europæiske storbyers fineste restauranter, lige sagen. Og sørme om ikke Berlingske allerede lørdag bringer et interview med en sådan forfatter fra Gyldendal, nemlig Jan Sonnergaard. Interviewet foregår på Michelin-restauranten Era Ora, hvor den efterhånden ret svære forfatter til ære for bogsalget må arbejde sig igennem fem retter med diverse vine, mens han fortæller om sine lidelser med at skabe sit værk: ”Jeg blev ikke knækket, men kunne godt mærke, at det ikke var sundt eller helt ufarligt.” Skål! Tak til Sonnergaard for at forære sig selv til dansk TV som ilde tilredt offer for Price-brødre og konsorters madorgier. Det offer, som ethvert kokkeprogram bør fremvise, ifølge public service-TVs krav om alsidighed og neutralitet.


Rundtosset

14-08-2011

Flere kommentatorer undrer sig over dagbladet Politikens blodskamsforhold til den nye tænketank Kraka. Bl.a. er bladets altid sprudlende spaltefylder, politisk redaktør Peter Mogensen blevet direktør. Men egentlig er det ikke så mærkeligt. Politiken har særdeles gode erfaringer med at gøre inhabile personrelationer frugtbare. F.eks. kan man samme weekend, som bladet lancerer den nye tænketank, læse et uddrag fra en bog, som er skrevet af én af bladets mest respekterede kulturskribenter, tidligere litteraturprofessor Thomas Bredsdorff. Det er ét af i alt 4 redigerede uddrag fra bogen, som udkommer til september på forlaget Gyldendal. Groft sagt forudsiger, at bogen vil blive rosende anmeldt af en af bladets førende anmeldere, som også er forfatter i Gyldendal-imperiet. Eller som håber at blive det. Og hvis næste bog Bredsdorff så senere kan genrose. Og så videre. Men kun ubetydelige folk udenfor Politikens verden vil himle op over det. Set inde fra Politiken er der tale om et sundt kredsløb, som sikrer en høj kvalitet. Og med Kraka udvider bladet nu bare dette kredsløb til også at omfatte det politisk-økonomiske stof.

 


Vidunderligt grimt sprog

17-02-2011

Forfatteren Ib Michael går hårdt til anmelderne. De er ’inkompetente’ og ’skamløst optagede af at promovere sig selv’. Og det er ikke kun ord det hele. Weekendavisens Lars Bukdahl bliver lovet tørre tæsk, når Michael atter vender hjem fra digterhytten i Thailand. Men hov, er det ikke samme Ib Michael, som prækede god tone i udlændingedebatten, fordi slemt sprog så let kan føre til mere vold? Måske skulle han tage sin egen medicin. Så er anmeldere ikke inkompetente, men ’folk med et dejligt stort indlæringspotentiale’. Og ’tørre tæsk’ hedder ’en åbenhjertig, kammeratlig samtale’. Men pænt sprog giver ingen omtale, og de krimier, som ligger i top på bestsellerlisterne, sprudler af mere og mere udpenslet vold. Dette må Ib Michael nu have indset. Hans overfald på anmelderne varsler derfor godt for, at hans næste bog også vil rumme al den strid og vold, som får en bog til at ryge helt til tops. Forlaget Gyldendal klapper allerede i hænderne og nægter at slette det vidunderligt grimme sprog på deres hjemmeside.


DRs nye tårnfyr

09-02-2011

DR’s nye generaldirektør er en helt anonym, men flittig og kompetent djøffer, Maria Rørbye Rønn. Man har efterlyst karisma og udadrettet power hos hende. Skudt forbi. Det er helt misforstået at kræve karisma af en moderne offentlig leder. Kun ministre har egentlig brug for karisma, så de kan tryllebinde vælgerne, men de fleste prøver jo at fægte sig igennem uden. En offentlig leder helt uden karisma fristes aldrig til at stå frem med smarte bemærkninger, som vækker opsigt, og som derfor får pressen og politikerne til at blande sig med uoverskuelige konsekvenser til følge. Og da både nyhedsdirektøren Ulrik Haagerup og Kulturdirektør Morten Hesseldahl er typer, som ind imellem kan komme til at sige opsigtsvækkende ting, så er det ekstra vigtigt, at generaldirektøren altid så søvndyssende som muligt kan gå ud og sige: 1) at formalia er overholdt, 2) at alle udfylder deres formelle rolle, som de skal, og 3) at den officielle politik også er den reelle. Her er Rønn allerede godt begyndt, og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt.


 

Bonus

Bogforurening, Catch 22

26-01-2019: Redaktørerne på de etablerede forlag er forfatteres adgang til den livgivende PR-karrusel mellem Politikens litteraturjournalistik og de store forlags informations- og reklameafdelinger og dermed til de mange læsere.

Politiken havde i denne uge en historie ”Forfatterdrøm må gerne koste penge” (24/1 2019). Den udsprang af den kendsgerning, at nye forlag med minimal redaktørbistand til forfattere udgav flere bøger end etablerede forlag, som Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politiken og People’sPress. Som eksempel på et nyt forlag gav man Mellemgaard. En tabel viste, at de etablerede forlag solgte langt mere til bibliotekerne end de ny.

Det er der måske ikke så meget nyt i. Artiklen, skrevet af den udmærkede litterære journalist Carsten Andersen, konkretiserede endnu engang, at der er mange i dette land, som meget gerne vil have en bog udgivet. Og at det de senere år er blevet meget lettere for dem.

Læs resten.


Ævl, indoktrinering og undervisning

12/6 2001: Undervurdér ikke din dansklærer! Gennem den megen snak i timerne lokkes eleverne på banen og indoktrineres til at være dansker. Nyt materiale integrerer Litteratur, Medier og Sprog og slynger faget Dansk ind i fremtiden

I disse dage sidder censorerne og læser årets danske stile til studentereksamen. Jeg har selv haft fornøjelsen i en del år. Selvfølgelig vurderes stilene fagligt, men det er iøjnefaldende så meget af deres indhold der udtrykker moral og værdier som egentlig ikke har en pind med det danskfaglige at gøre, men som alligevel indgår i vurderingen.

Jeg tror ikke at dansklærere opfatter sig som vigtige politiske aktører i samfundets systematiske indoktrinering af landets ungdom til rollen som borger og vælger. Men der er så megen almindelig opdragelse til at være dansker i en dansktime, at enhver dansklærer jævnligt burde modtage en orden eller i det mindste en fortjenstmedalje af dronningen for sin gerning. Igen og igen spørges der i timerne: Var det rigtigt hvad Lykke-Per gjorde? Burde Nora alligevel ikke være gået? Hvorfor skete det? Kan sådan noget ske igen?

Selvfølgelig lærer dansklæreren eleverne en masse rent tekniske ting, fx stavning og hvem de største danske forfattere er. Men den moralske diskussion kværner løs i dansktimerne. Den videnskabelige side af litteraturlæsningen er ofte reduceret til et minimum. I stedet fylder menneskeforståelsen, etikken og almindelig sund fornuft.

Læs resten af denne kommentar som blev bragt i Ekstra Bladet i rubrikken ”Frontalt”.

 

Lyst

14/6 1999: Uden for mit vindue løber nogle teenagere og spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller godt, men ingen af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om fodbold, endsige været til eksamen. Kunne man have dræbt deres lyst ved at gøre fodbold til et fag i skolen?

[…]

I anledning af sin tiltrædelse som direktør for Gyldendal har Stig Andersen udtalt at han ser det som en opgave at give folk læselysten tilbage. Underforstået at stadig flere, specielt unge, mangler den. De forbinder læsning med tvang i skolen.

[…]

Læs det hele

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

 

 

 

Kjoeller.dk

Seneste kommentarer

KjoellerNEWS

Alle bøger

 

 

 

 

Senest opdateret 13-04-2020 14:18:42

 

 

© klaus@kjoeller.dk