|
Dansk
løftebrydnings elegantier
Jakob
Ellemann-Jensen når ikke sin forgænger Anders Fogh Rasmussen til
sokkeholderne som løftebryder. Men vil Mette Frederiksen overgå ham?
Jakob
Ellemann-Jensen er i dag blevet forsvars- og vicestatsminister i Mette
Frederiksens SMV-regering.
Det har vakt
opsigt, fordi han i valgkampen sagde han ikke havde tillid til hende og
betingelsesløst lovede, at han ikke ville indgå i en regering hen over
midten med Mette som leder.
Jakob har ikke
forsøgt sig med bortforklaringer. Han har åbent indrømmet løftebrud.
De skarpeste
hjerner blandt mine læsere husker måske, at Bill Clinton i sin tid
garanterede, at han ikke havde haft nogen ”sexual relation” til Monica
Lewinsky. Da man så fandt hans DNA på praktikantens kjole, så
præciserede Clinton, at ”sexual relation” ikke omfattede oralsex. Også
i dansk politik er der bortforklaringer, der mest ligner rygende
pistoler. F.eks. måtte Søvndal i sin tid forklare, at han ikke – som
påstået – havde besøgt 20 plejehjem, men kun 5, ved at henvise til sin
dårlige hukommelse. Og Mette Frederiksen har engang som
beskæftigelsesminister afvist anklager mod regeringspartierne S-SF for
løftebrud med en bortforklaring om, at alt, som regeringspartierne har
lovet efter regeringsdannelsen, faktisk var blevet
holdt.
Og Anders Fogh
Rasmussen garanterede igennem hele foråret 2009 på sine ugentlige
pressemøder i Statsministeriet, at han ikke var kandidat til nogen
international post. Da han så alligevel sagde ja til posten som
generalsekretær for NATO, klarede han problemet med de mange løgne og
den mistede troværdighed forholdsvis elegant med udtalelser som
”Sådan er det jo.
Det ved alle.” Og det åd pressen og befolkningen råt uden protester.
Læs i ”Løgn bør så vidt muligt undgås”
hvori Foghs elegance bestod.
|
