<<
Kort
Sagt 15-02:
Metatekst for
tekstnørder
Alle Kort
sagt-tekster i menuen Kort Sagt er kvanteproducerede.
Det vil sige de er begyndt som et tekst-atom: dvs. en ultra-kort notits
med så vidt muligt alle ingredienser i sig. Notitsen affattes på basis
af, hvad jeg læser eller ser i medierne, og som inspirerer til en skarp
pointe.
Derefter er denne
notits læst koncentreret af sin skaber – Vorherrebevares: det er jo
bare mig -- et antal gange. Hver gang med forbedringer som gør den
lettere forståelig og til en større nydelse for intetanende læsere.
Forbedringerne
slutter, når teksten har nået det sublime. Eller når jeg har opgivet at
gøre den bedre. Eller når jeg mærker den er ved at blive for lang.
Derefter ryger der
ofte ting ud af teksten – inden den offentliggøres på Kjoeller.dk og
evt. delvis også på Facebook og på LinkedIn. Alle tekster
skabes ud fra moralen: Det sværeste er at gøre en tekst tilstrækkelig
kort.
Teksten er et
”kvanteprodukt”, fordi der fra begyndelsen i produktionsprocessen er en
betydnings-atom-kerne omgivet af en antal cirkulerende
betydningsmolekyler. Ved hver af de efterfølgende gennemlæsninger
rystes kernen og skabes eller tilintetgøres der cirkulerende molekyler.
Ingen ved hvordan det ender – før den sidste gennemlæsning får alt til
at falde på plads. Vi er altså i den subatomare verden, hvor atomer og
molekyler kan være flere steder samtidigt, og hvor ingen derfor ved
hvor helheden ender. Eller om den nogensinde ender.
Men et tilsyneladende
færdigt tekst-kvanteprodukt kan altså i derefter findes på Kjoeller.dk.
©
Klaus Kjøller
|