|
<<
Kort
sagt 28-02:
”Sagde jeg virkelig
det?”
På pressemødet i går
som Trump og premierminister Starmer holdt, blev Trump af en journalist
spurgt om han stadig betragtede Zelensky som ”diktator”. Trump tøvede,
inden han svarede: ”Sagde jeg virkelig det?”
Det var et markant
antiklimaks til den diktator-påstand som et par dage tidligere skabte
sensation verden over.
Men Trumps
humoristiske modspørgsmål bør egentlig ikke overraske.
Big Brother’s
sandhedskriterium lyder således:
Beviset
for at en påstand er sand, ligger i, at de handlinger som bygger på
påstanden, bevarer og styrker Big Brother’s magt.
Læs mere
om denne og andre Big Brother-regler i E-håndbog for
undertrykte -- med nøgle til kommissærernes bullshit >>
Når Trump skal nærme
sig Putin, er Zelensky derfor diktator i Trumps sprogbrug. Fordi det
skaber oprør i vestlig presse og luft til alle de lande som støtter
Ukraine. Og dermed skaber hul igennem til Putin. Når Trump få dage
senere skal indgå aftale med Zelensky, spørger han journalisterne:
”Sagde jeg virkelig det?”
Begge dele er i fuld
overensstemmelse med Big Brothers sandhedskriterium. Det særlige er den
skamløshed hvormed Trump omgås dette kriterium.
Uden humor går det
ikke. Netop den åbenlyse skamløshed hos Trump gør det nærliggende med
det humoristiske modspørgmål. Her hjælper Trumps dagligsproglige
foredrags-tone ham. Den tilsyneladende afslappede, improviserede form
gør replikken mulig. Den passer ind i den form for improviseret
ordstrøm, han normalt udsender.
Anders Fogh Rasmussen
ville fx aldrig være sluppet afsted med det dengang han mod alle løfter
til os, sagde ja til en toppost i NATO. I stedet sagde han sandheden:
”Sådan er det jo. Det ved alle.”
Humor er et stærkt
middel i politik, men var ikke et bærende middel hos Fogh som det er
hos Trump. Men Fogh fandt en anden udgang, som egentlig rummede samme
sandhed, men med mindre åbenlys skamløshed.
©
Klaus
Kjøller
|