<<
Kort
sagt 07-03:
Trumps triumf:
3. periode med Putins
hjælp.
Fra MAGA til MAAA
Trump har suspenderet
den militære støtte til Ukraine. Og han har skabt tvivl om USA-støtte
til Europa i tilfælde af krig. ”Hvis de ikke betaler, kommer jeg ikke
til at forsvare dem”, sagde han. Derfor har han i løbet af ganske få
dage fået bl.a. Danmark til at opruste. Og han har ydmyget Zelenskyj på
verdensdækkende tv.
Alt dette er et opgør
med idealisme-dyden som
demokratiske politikere normalt konkurrerer om at have mest muligt af: Trumps
udtalelser og handlinger ødelægger vælgernes opfattelse af at Trump er
drevet af idealisme. Trump har flere gange siden sin tiltrædelse klart
vist og sagt, at han i høj grad går efter magt og penge, både
personligt og som præsident. Europa, herunder Ukraine, føler sig
svigtet.
Men det er forkert at
sige, at Trump håner idealisme. Kampagnebudskabet
MAGA er jo en kærlighedserklæring til ”America”. Og når han optræder
for publikum betyder det tydeligt alt for ham at de kan lide, hvad han
siger og gør.
Trump er en succesrig
politiker og forretningsmand. Og tv-vært. Derfor kan bruddene med
idealismen ikke forklares med dumhed.
De kan kun forklares
som forberedelser til noget større. Og her er det nærliggende at
inddrage hans stærke overbevisning om at være udvalgt af Gud. >>
Efter min bedste,
nøgterne vurdering går Trumps egentlige projekt -- bag alt det
hurlumhej vi oplever i medierne lige i øjeblikket -- ud på at erobre
præsidentposten i en 3. periode. Det vil både give ham en enestående
placering i USA’ historie og samtidig give ham håndgribeligt
system-bevis på, at han blev snydt for valgsejren i 2020. En værdig
udgang for en mand som selv mener han er udvalgt af Gud.
Det er også her
Trumps indtil videre mystiske kærlighed til Putin kommer ind og kan
give mening. Ingen forstår i øjeblikket hvorfor han i den grad har
kastet sin kærlighed på Putin på bekostning af resten af Europa.
Efter min vurdering
er Trumps Putin-elskov kun forståelig ud fra hans raseri mod det
amerikanske politiske system. Han ved, at uden en konkret voldelig
trussel mod det amerikanske system, vil systemet aldrig give ham en 3.
periode. Alle Trumps gaver til Putin skal simpelthen hjælpe ham til 3.
periode. Hans gaver til Putin skal Putin levere tilbage på i slutningen
af Trumps præsidentperiode.
Handlen med Putin kan
fx være: Rusland får de erobrede dele af Ukraine, evt. det hele
inklusive mineralforekomster. Trump får så – med Ruslands nødvendige
assistance – sin 3. periode. Fx ved at droppe 3. verdenskrig med en
aftale med Trump 2, som samtidig udnævnes til Trump 3.
Resultat: Trump
redder USA/ Vesten fra 3. verdenskrig takket være sine venskabelige
relationer til Putin. Og scorer samtidig sin totale personlige sejr og
fuldender sit hævntogt mod det amerikanske system, som han bag alle
sine MAGA-erklæringer hader -- med 3. periode.
Det er ved at være på
høje tid at America vågner op i stedet for at lade sig underholde ad
absurdum af Trumps løsslupne, daglige tv-realityshow.
Slogan for kampagnen
mod Trumps 3. periode: Make America Awake Again.
Eller kort: MAAA.
©
Klaus
Kjøller
|