<<
Kort
sagt 15-03:
Trompy
Python’s flirt med Putin Putin
Trumps tv-fiktion om
et særligt tæt forhold til Putin rammer ham nu. Forskellene mellem Trompy
Python
og Putin Putin er store. Og der er
lang afstand imellem deres statsmands-figurer.
Putin står ikke det
mindste på tæerne for at acceptere Trumps fredsforslag. Fiktionen om
nærhed og den tromp’ske fantasi om Putin er kun vokset frem, fordi
Trump har behov for hele tiden at performe i tv-realityshowet. Og som
demokratisk valgt præsident skal han helst dagligt spille
hovedrollen i det politiske tv-realityshow.
Putin er leder for et
topstyret, ikke-demokratisk system, hvor han og hans netværk bestemmer
mediernes indhold. Trump er derimod tv-slave -- en tvangsudskrevet
aktør i sit lands decentrale mediesystem -- hvor Putin er enevældig
topchef for russisk tv og mediesystem.
Trumps svære
situation er selvforskyldt. Han har uden modkrav foræret Putin næsten
alle sine kort i Ukraine-krigen – for nu at bruge det billedsprog Trump
selv anvendte overfor Zelenskyj i det Ovale Skænderi. Det eneste kort
Trump har tilbage er at afsløre Putin som krigsgal – nemlig hvis han
ikke accepterer Trumps og Ukraines fredsudspil.
Putins strategi giver
sig selv: at vise mest mulig vilje til fred så længe som muligt -- mens
han i skyggen af krav om flere præciseringer og afklaringer fra Trump
fortsætter krigen til den endelige sejr over Ukraine, således som
planen hele tiden har været.
Konklusion: Det er
lettere at være selvskabt præsident som med alle midler oppefra styrer
tv og andre nationale medier, end at være demokratisk valgt præsident
som i 4 år er tvunget til dagligt at optræde i første række som
BREAKING TV-NEWS, for at bevare illusionen af at være Guds gave til sit
land og folk.
©
Klaus
Kjøller
|