|
<<
Kort
sagt 13 -04:
T$$$ps voksende kaos
ender med at gøre ham til livsvarig præsident/ diktator
De
seneste dages Breaking TV-NEWS er absurd teater på verdensniveau.
Slutningen tegner sig klarere dag for dag: USA er nødt til at klamre
sig til T$$$p for at undgå at blive overtaget af Kinas Xi.
En
typisk dag for tiden: Først klip fra Airforce One hvor T$$$p taler med
journalister. Han er tilsyneladende fuldt forståelig -- selv for børn
-- med grimasser, håndbevægelser og orange kinder.
Derefter
sensationelle børsnyheder i tv med eksperter som fylder tomrummene
mellem T$$$ps seneste meldinger, mens kurskurver i grønt og rødt
fremvises.
Det
er massivt volapyk for alle os fattigrøve i kroner og ører, mens
børseksperter og journalister dagligt er i ekstase som ingen tror kan
blive større i morgen. Hvilket den alligevel bliver, dag efter dag.
Forestillingen
giver kun mening som satire på sublimt niveau.
Hvor
er de eksperter som forklarer det væsentlige, som det hele jo handler
om? Nemlig: Hvordan T$$$p får held til at ende med at få sin planlagte
triumf som præsident til døden? Hvordan skal det lykkes T$$$p at få
Putin, Xi, Zelenskyj, Elon og Grønland til at passe ind i et plot som
tvinger USA til at lade T$$$p krone sig selv som præsident til døden?
Dette væsentlige spørgsmål behandles overhovedet ikke. Anses vist for
at være for langt ude.
Men
når seerne i ugevis er bombarderet med uforståelige børsnyheder som om
det var tv-børneprogrammet “Bamse og kylling leger bank”, så er intet
mere for langt ude.
Og
forklaringen er desuden enkel: Jo mere kaos T$$$p skaber i USA, på
børser og i resten af verden, jo mere magt samler Kinas Xi, som har
vist sig at være den eneste, der i virkeligheden kan omsætte T$$$ps
dumheder og galskab til magtgevinst. Alle andre politiske ledere
snakker kun. Bortset fra Det Demokratiske Parti som ikke engang
snakker.
Den
dag er derfor nær, hvor T$$$p bliver nødvendig for USA som livsvarig
præsident. For at undgå at resterne af USA efter T$$$p har afreageret,
stille og roligt indlemmes i Kina.
©
Klaus
Kjøller
|