<<
Kort
sagt 23-05:
Trumps doping fuldt
lovlig
Trump
er en gigant i demokratiet. Så er det sagt.
Ja
ja, man kan rakke ham ned. Som jeg har gjort i flere omgange her på
hemmelige Kjoeller.dk for øjnene af min halve snes lysvågne læsere, som
jeg aldrig kan takke nok. Men hensigtsmæssig moral-håndtering er kun en
lille del af Trumps geni. Nej, dette er ikke ironi.
Allerede
her knapt et halvt år inde i hans anden periode tror jeg, at Trumps
praktiske sans for at udnytte demokratiets mest centrale mekanismer,
næppe nogensinde vil blive overgået af nogen anden topfigur i et
demokrati.
Trumps
grundlæggende styrke er energien.
Gang
på gang overrasker han med ny initiativer, når man regner med at
78-årige Trump er nødt til at hvile en smule. Men mens man som menig
tv-seer håber på et par Trump-fri dage, så drager han på tourné til de
arabiske lande og tager imod en særlig stor, flot og dyr flyvemaskine,
som han har lov til at tage med sig, når han forlader embedet.
“Bestikkelse!” råber medierne. Samtidig med at de ivrigt viser billeder
af flyet som overgår de vistnok ca. 3 præsidentfly Trump allerede råder
over – foruden hans private Trump Force One.
Og
nej: Den evige energi kan ikke bare rakkes ned med, at Trump er dopet.
For politik er ikke en sport med dopingkontrol. Derfor er enhver
veldopet politiker, en politiker, som ved, hvad jobbet kræver, og ikke
en snydepels.
Også
håndteringen af hans utallige rådgivere kræver energi ad helvede til.
Ideen med at fylde sofaerne i Oval Office med en spytslikkende
vicepræsident og ditto ministre, mens han på direkte tv griller sine
gæster, kræver ikke bare energi i udførelsen, men også idérigdom i
iscenesættelsen.
Jeg
har nok overvurderet betydningen af Trumps politiske førerposition i
tv-realityshowet. Trump er ikke kun en førerskikkelse i tv-nyhederne,
men overalt i demokratiet. Hans mediestyring er kun det mest
iøjnefaldende, som selv enhver idiot falder over.
Så
er min Stream of Trump slut for
idag. Men mere venter formentlig. Det fortælles at flere og flere
politiske kommentatorer efterhånden spørger sig selv, hvordan de skal
kommentere politik, hvis Trump en dag kommer til at tage for meget dope
og går bort.
©
Klaus
Kjøller
|