Først lagt op 27-05-2025. Senest opdateret 28-05-2025 10:46:10

<<

Kommentar Trompy Python

Nu også med selvkritik

 

 

 

 

27-05-2025: Hudfletning af de mest lumske originale fejl og mangler i Kort sagt 09-02: Trompy Python

 

 

 

 

 

 

 

 

27-05-2025: Hudfletning af de mest lumske originale fejl og mangler i Kort sagt 09-02: Trompy Python

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her reducerer kommentatoren sit emnes alvor. Trump reduceres til en ambitiøs kunstner indenfor en utraditionel æstetisk kunstform. Javel, meget vittigt (?). Men det væsentlige er,  at han overhovedet ikke lever i en abstrakt æstetisk verden, men at Trump mesterligt udnytter tv-mediets muligheder til at nå sine materialistiske mål. Styrken i Trump ligger i hans enestående forening med tv-mediets evigt kværnende nyhedsudsendelser. Kort sagt leverer han dagligt lige netop den figur som tv-nyhedsudsendelserne altid har drømt om.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette stykke udarter tekstens forsøg på satire. For tv-nyhederne tager Trump gravalvorligt hver dag fra morgenstunden. Og gu’ er det da en sublim pointe at de slet ikke kan se satiren. Men pointen kan ikke tilskrives Trump. For han opfatter heller ikke sig selv som en satirisk figur. Og slet ikke som en ambitiøs kunstner. Men som en ambitiøs, praktisk verdensleder og forretningsmand. Og i den forbindelse: som gudesendt tv-domptør.

 

 

 

 

 

 

 

 

Først lagt op  09-02-2025.

<<

Tegning: Troels T. Kjøller

 

Kort sagt 09-02:

Trompy Python

Det kan være svært at finde ud af, hvilken historie man som verdensborger befinder sig midt i. Det giver angst hos mange, når man hverken kan finde hoved eller hale i det der foregår. Derfor skal jeg her forsøge at sætte tingene lidt på plads.

I virkeligheden er det ganske enkelt: Det der lige i øjeblikket gør verden særligt svær at fatte, er at den er blevet til en Monty Python-sketch. Når vi tror vi i nyhedsudsendelserne dagligt ser seriøse, fakta-indslag om den virkelighed vi lever midt i, så ser vi i virkeligheden en satire om verden. The story-board for satiren er, at en genial tv-reality-vært, milliardær og byggematador, som i drejebogen kaldes Trompy Python, har overrasket alle politiske eksperter og mediekommentatorer og vundet præsidentvalget i verdens største demokrati, USA.

Hermed har han samtidig opnået friheden til selv at sætte dagsordenen i hele jordens samlede tv-realityshow som kører døgnet rundt på alle verdens tv-stationer. Hver dag. Og det er præcis det der er hans ambition. Længe har han som tv-reality-vært for lokale programmer som The Apprentice og for wrestling, mærket begrænsningerne i disse trivielle shows velkendte rammer, og ønsket eksperimenterende, gerne revolutionerende rammer for sine udfoldelser som nyskabende tv-reality-kunstner.

Og det kan man så nu roligt sige, at han har fået.

Efter få dage som præsident er Trompy Pythons kamp mod sit enorme bureaukrati og sin hærskare af håndplukkede rådgivere allerede blevet en super historie. Han er oprøreren og den forfulgte som samtidig formelt set er topleder for dem han gør oprør imod. Et virkeligt vanvittigt setup. Men altså fuldstændig virkeligt. Således har verdenspressen allerede begejstret fortalt om at ingen af hans rådgivere havde hørt om hans plan om at købe Gaza, eksportere beboerne fra ruinerne og indrette et nyt Mar-a-Gaza for velbeslåede turister på badeferie, før han selv fortalte om den i et tv-interview. Sådannoget siger altså bare straks bingo i alle verdens medier. Mere skal der faktisk ikke til. Og den slags er Trompy Python ekspert i at peppe medierne op med.

Kort sagt et fantastisk plot for et tv-show. Som mange, vel alle, seriøse tv-selskaber ville afvise at producere pga. manglende realisme. For langt ude. Kun Monty Python-agtige produktionsselskaber ville begejstret binde an.

Den komiske – og raffinerede -- pointe er så, at de såkaldte seriøse medier slet ikke kan se, at de er satire-ofre i Trompy Pythons tv-show. De dækker fortsat og stædigt Trompy Python som en virkelig person, faktisk som om han er en rigtig præsident. Det er her det sublime kommer ind i hans totalt nyskabende tv-realityshow. Og det er derfor så mange lige i øjeblikket er angste og forvirrede.

 

 

© Klaus Kjøller

 

Arven efter Trump

Både som præsident og som taber afslører Donald Trump at USA ikke er i stand til at lære sin egen befolkning at skelne mellem demokrati og snyd.   >>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er faringen viser, at det ofte er umuligt at sætte tingene på plads. Det, folk tænker, når de læser ordene ”forsøge at sætte tingene lidt på plads” er at den skrivende er højrøvet. Derfor nok bedre at skrive ligeud: ”Hold kæft, og hør efter.” Styrker skribentens ærlighedsdyd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lederen, der gør oprør mod det system han administrerer, leverer dagligt konflikter, der kan fylde tv-nyhederne. Med disse ofte opsigtsvækkende, overraskende konflikter styrer han i høj grad nyhedsstrømmen – bl.a. så der ikke bliver plads til mere ordinære konflikter uden en helterolle til ham. På denne enkle måde styrer han i realiteten den vestlige verdens nyhedsmedier. Og har gjort det i hele denne sin anden præsidentperiode. Og mere suverænt end han gjorde i sin første periode, fordi hans frækhed, hans energi og hans dygtighed til at få alt til at dreje sig om sin person, sine personrelationer og sine følelser er væsentligt øget. Få amerikanske præsidenter har lært mere af deres første periode end Donald Trump har.