Først
lagt op 18-03-2026. Senest opdateret 18-03-2026
15:11:36
<<
Kort sagt
18-03-2026:
Mens vi venter på
næste orange scoring
USA-tragedien er
snart fuldendt. Den begyndte med at en storhedsvanvittig folkevalgt
leder fik succes på tv, fordi landet i årtier har sjoflet halvdelen af
befolkningen med ringe skole-uddannelse og primitiv
demokrati-opfattelse. Lederens store talent for rollen frit
improviserende verdensleder på direkte tv fik ham
til -- imod sine rådgivere -- at gå i krig, for at dække over sine
indenrigspolitiske taber-historier som efterhånden fyldte alle
tv-nyheder, som bare fulgte sædvanlige journalistiske nyhedskriterier.
Han tvinges nu snart efter få måneder til at stoppe sin krigsdeltagelse
-- med en gakket sejrshistorie som få tror på, men som mange er glade
for, fordi det reducerer idiotiske dødstal. Han taber derefter
midtvejsvalget med astronomiske cifre, fordi det ikke lykkes hans
milliardær-venner i tilstrækkeligt omfang at opkøbe de tv-stationer som
kritiserer ham. Han tilbringer sine sidste 2 år med fortsat at udbrede
historien om sit eventyrlige præsidentskab -- en gave til demokratiet,
som desværre slet ikke fatter, hvad det er gået glip af. Morale: Hvis
et demokrati ikke sørger for at skabe en homogen befolkning uden ret
mange politiske analfabeter, så er det på spanden, hver gang der
flytter en frit improviserende, selvudnævnt stor
verdensleder ind i tv-apparatet. Og selv en
selvmorderisk orange ansigtssminkning vil ikke være nok til at
afskrække folk.
©
Klaus
Kjøller
|